Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Bygning af legeplads og naturlegeplads til små og store børn
Bygning af legeplads og naturlegeplads til små og store børn
Børn elsker at være ude at lege, så det er bestemt ikke en dårlig ide at bygge en legeplads. Inden du begynder at bygge er der dog et par ting du skal være opmærksom på, så du kan sikre dig at børnene nyder legepladsen mest muligt og ikke kommer alvorligt til skade mens de leger.

Den bedste legeplads

De fleste legepladser er i dag inddelt i zoner, så legeværdien øges og unødige konfliker mellem børnene undgåes. Det betyder at der fx. er en zone til action leg med klatrestativer og en zone til mere rolig leg med et par legehuse.

Børn leger forskelligt alt efter hvor gamle de er, så en legeplads bliver nødt til at være målrettet en bestemt aldersgruppe. Der er ikke muligt at bygge en legeplads hvor alle børn vil være helt tilfredse.

Små børn (1-2 år) vil fx. helst have en legeplads med klare farver der stimulerer sanserne, mens ældre børn vil have en legeplads der lægger op til rollelege og iagtagelse af hinanden.

Sikkerhed på legepladsen

Det kan ikke undgåes at børn kommer til skade på legepladsen, men du kan gøre dit til at der ikke sker nogen alvorlige ulykker. Vi har valgt at skrive en artikel om legeplads sikkerhed, som vi vil anbefale du læser inden du går i gang med at bygge.

Efter din legeplads er designet hhv. bygget færdig er det en god ide at snakke med en certificeret legepladsinspektør. Han kan så gennemgå legepladsen og sikre at den er i orden, certificere den og udarbejde en sikkerhedsrapport.

Naturlegepladser og skovlegepladser

På en naturlegeplads (eller skovlegeplads) er legeredskaberne fremstillet af træ med et ubehandlet udseende, mens legeredskaberne på traditionelle legepladser oftest er malet i klare farver eller konstrueret i andre materialer end træ.

Typiske legeredskaber på en naturlegeplads er forhindringsbaner, klatretove, hængebroer, tunneller og træhytter. På langt de fleste naturlegepladser er legeredskaberne fremstillet af robinia træ, der er en holdbar europæisk træsort som er specielt egnet til udendørs brug.

Standarderne for legeplads sikkerhed gælder naturligvis også for en naturlegeplads, ligesom de gælder for fx. legepladser der er bygget op omkring en aflagt fiskekutter. De fleste naturlegepladser i Danmark administreres af skov- og naturstyrelsen.
Udvalgte artikler
Jord og ukrudt
Tænk engang på skovbunden. Jorden her er blød, fugtig, smuldrende, muldrig, duftende og fuld af liv, ja man kan godt forestille sig, at det må være dejligt for en plante at stå med tæerne i det. Ser jorden i dine bede sådan ud? Nej vel?
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Svampesygdomme
Svampesygdomme som bl.a. rosenrust, rosenstråleplet og meldug er et snigende problem i rosenbedet, der er vanskeligt at opdage, før det er for sent.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Hegnsloven
Herved bekendtgøres lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6. august 2001 med de ændringer, der følger af § 46 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 34 i lov nr. 542 af 24. juni 2005 og § 63 i lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Plant roser
Roser, der skal gro godt og undgå alt for mange sygdomme, skal plantes og plejes omhyggeligt for at kunne trives. Især er rigtig plantning vigtigt.
Artikel kategori: Alt om Haven