Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Træer i haven
Træer i haven
Træer i haven

De giver læ, skygge og atmosfære i haven, og så er der plads til, at fuglene kan bygge rede og søge ly.

Træerne skal selvfølgelig tilpasses havens størrelse, og der findes da også både store og små træer. Så der er helt sikkert et træ til enhver have.

Hvis du står for at skulle omlægge en gammel have, så bevar så vidt muligt træerne, eller nogle af dem, alt efter forholdene. Det varer jo adskillige år, inden et nyt træ vokser sig stor nok til at give den ønskede virkning. Man kan med held stamme de gamle træer op eller beskære dem, hvis de fylder for meget.

Sørg for, at der både er løvfældende og stedsegrønne træer i haven. Stedsegrønne, så der er noget grønt at kigge på om vinteren, og løvfældende for at kunne nyde det smukke løvspring og de ofte smukke efterårsfarver.
Hvis man ønsker at flytte et stedsegrønt træ, som har stået det samme sted i nogle år, gøres det bedst om efteråret, mens der stadig er varme i jorden, så træet med det samme kan gå i gang med at sætte nye rødder. Forbered flytningen ved, flere gange i løbet af sommeren, at stikke roden, hvilket vil sige, at man med en spade skærer rødderne af i passende afstand fra stammen. Det bevirker, at træet danner små nye rødder på de afskårne rodender, og dermed er godt forberedt til at etablere sig på et nyt sted.

Løvfældende træer flyttes på samme måde, men først efter, at de har smidt bladene om efteråret.
Husk altid at jorden skal være våd, både før og efter flytningen.

Forslag til valg af træer

Acer griceum

Det danske navn er Papirbarkløn (både Løn og Ahorn er danske navne for Acer ). Acer griceum er et langsomvoksende træ, der efter sigende skulle kunne blive 10 meter højt. Træet skal stammes op, så man kan se den smukke, brune, kanellignende og trævlede bark.

Acer palmatum ’Atropurpureum’

Er blot én af de mange smukke Japanske Ahorn. Det er et lille, op til 4 meter højt, træ, hvor løvet har en smuk mørkerød til purpur farve. Et træ som lyser op, og som er en meget smuk kontrast til alt det grønne.
Der findes en hel del sorter af A. palmatum, både i røde og grønne farver, og mere eller mindre splitbladede. Nogle er meget lave, og har en hængende vækst, som f.eks. A. palmatum ’Disectum Viride’. Acer palmatum foretrækker en dybmuldet jord.

Cedrus libani ’Atlantica glauca’

Er et træ med blå nåle, som iflg. litteraturen skulle kunne blive op til 40 meter højt i hjemlandet, som er Libanons bjergegne. Den her omtalte art menes at være den mest hårdføre inden for slægten, men Cedertræet hører generelt ikke til de mest hårdføre her i landet. Vi har selv haft træet i haven ca. 10 år, og har kendskab til 30 år gamle træer, så helt umulig er den ikke. Cedertræet minder meget om Lærk, men Ceder er stedsegrøn, mens Lærken taber nålene om vinteren.

Cercidiphyllum japonica

Det danske navn er Hjertetræ, og træet kan blive op til 4 til 5 meter højt. Det er et smukt træ både hvad vækst og løv angår, og så får det et meget smukt gyldent efterårsløv. Træet foretrækker en dybmuldet og fugtighedsbevarende jord.

Cornus controversa

Cornus controversa er et lille træ eller bred busk. Den gror i etager og giver god skygge til planterne underneden. Den kan iflg. litteraturen blive op til 10 meter høj i hjemlandet (Kina og Japan), men bliver væsentlig lavere her i landet. Blomsterne er små og hvide.

Der findes mange gode træer inden for Cornusslægten, bl.a. kan nævnes Cornus kousa var. chinensis med hvide blomster og Cornus kousa ’Satomi’ med røde blomster.

Cryptomeria japonica ’Cristata’

er et lille stedsegrønt nåletræ, hvor grenene gror som hanekamme (deraf navnet ‘Cristata’). Det er disse hanekamme der gør dette træ til noget særligt. Vi har haft træet i haven i ca. 10 år, og det har nået en højde på et par meter, og ville sikkert have været omtrent lige så bredt, hvis vi ikke havde stammet op og beskåret det.

Skal ikke forveksles med arten (Cryptomeria japonica), som bliver et meget højt træ på måske 20 til 30 meter.

Magnolia

Slægten Magnolia rummer mange træer, som især udmærker sig ved smukke blomster i hvide, violette, rødlige og gule farver.

Magnolia bliver ofte en bred busk, som man roligt kan klippe og stamme op. Magnolia foretrækker en dybmuldet fugtighedsbevarende jord, og kræver nogen læ.
Magnolia loeb. ’Dr. Merrill’ blomstrer meget tidligt - ofte i første halvdel af april måned. Først når blomstringen er ved at være slut kommer bladene frem

Nothafagus antarctica

Direkte oversat betyder nothafagus "falsk bøg", mens det danske navn er Sydbøg. Træer er ret hurtigvoksende, og kan på 10 år nå en højde på omkring 5 meter. Den totale højde her i landet menes at kunne blive 15 til 20 meter.

Barken er grålig-brun med hvide striber. Træet er løvfældende og foretrækker en humusholdig jord.

Picea

Piceaslægten rummer 30 til 40 forskellige Gran, lige fra ganske lave på 10-15 cm, til mere end 30 meter for de højestes vedkommende. Picea breweriana er let at kende på den karakteristiske vækst med nedhængende grene, deraf det danske navn Sørgegran. Bliver ad åre et træ på måske 20 meters højde.

Pinus

Også inden for Fyr findes der mange forskellige typer, både hvad angår størrelse og form. En meget smuk art er Pinus parviflora - Penselfyr, som også sætter smukke kogler.

Robinia

Robinia, med det danske navn Falsk Akacie, er et løvfældende træ. De fleste arter har tornede grene, og blomstrer om foråret med klaser af hvide eller lyserøde blomster.

Robinia findes i flere variationer, lige fra Kugleakacien, med den kuglerunde krone, til Troldakacien, der har krogede hængende grene.
Robinia er som træsort meget holdbar, og kan tåle at stå i vand, hvorfor det ofte bruges til stolper til badebroer m.v.

Nogle af arterne sætter rodskud.

Sorbus

Det danske navn er Røn, og der findes hen ved 100 forskellige arter. Arterne varierer i størrelse, bladenes form og bærrenes farve.

De to som er medtaget her er h.h.v. S. sargentiana og S. scalaris.

S. sargentiana har kastanielignende klæbrige knopper inden udspring, og kan nå en højde på 8 meter. Bærrene er røde, og bladene får smukke gule og røde efterårsfarver.

S. scalaris har meget smukke blanke blade, og får ligeledes smukke efterårsfarver.

Viburnum

De Viburnum som dyrkes i danske haver, er nok nærmere buske end egentlige træer.

Viburnum x burkwoodii med det danske navn Duftsnebold, er en busk på op til et par meters højde. Den har smukke mørkegrønne, blanke, delvis stedsegrønne blade, og meget velduftende blomster.

En anden art Viburnum rhytidophyllum - Rynkeblad - er en 2 til 3 meter høj busk eller flerstammet træ. Bladene er tykke, rynkede og læderagtige. Blomsterne er hvide og sidder i skærme.
Udvalgte artikler
Pralbønne
Det danske navn hentyder til plantens iøjnefaldende højde i forhold til andre bønner og dens oftest røde, sjældnere hvide blomster. En populær slyngende bønnetype fra Mexico, der både kan dyrkes i pryd- og køkkenhaven.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vædderen 21/3 - 20/4

Artikel kategori: Stjernetegn
Udvalgte artikler
Såjord / Plantejord
Plantejord er fællesnavn for flere produkter med det fælles, at de alle er egnede som plantejord enten ublandet eller blandet.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rhododendron/surbundsbedet.
Rhododendron og andre som vi betegner surbundsplanter kræver et specielt bed. De får nemlig ikke de rette udviklingsbetingelser i vor almindelige havejord, fordi den naturlige sammensætning gør det umuligt for surbundsplanterne at optage næringsstofferne.
Artikel kategori: Alt om Haven