Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Stiklingeformering
Stiklingeformering
Langt de fleste stauder formeres erhvervsmæssigt ved hjælp af stiklinge. Der er to grunde til dette. Den ene er, at de færreste sorter er frøægte. Frøformering giver ikke ensartede planter, men det der kaldes hybrider på grund af krydsning med nærtliggende sorter. Den anden grund kan være at sorten ganske enkelt er steril.

Der skelnes mellem en række forskellige stiklingetyper.

Topstiklinger tages fra toppen af stænglerne og kan enten være urteagtige eller på grønt ved. En stikling er urteagtig når den tages af frisk nyvækst. Stiklingen er på grønt ved, hvis det sted den klippes er ved at blive fast. De urteagtige stiklinge har den fordel, at de hurtigt slår rod, til gengæld angribes de nemt af råd. For stiklinger på grønt ved gælder lige det modsatte.

Stængelstiklinger giver flere stiklinge per stængel. Typisk skæres hver stikling i bunden lige under et bladpar og i toppen lige over et bladpar. Der hvor bladene sidder er der nemlig en særlig høj koncentration af det væksthormon, stiklingen bruger for i første omgang at danne rødder og dernæst for at danne nye skud i bladhjørnerne.

Bladstiklinger skal kun benytte et enkelt blad eller en del af et blad for at danne en ny plante. Begonia er et godt eksempel på dette. Bladstykker på blot 3 gange 3 cm kan danne nye småplanter. Så med mindre man har travlt er der aldrig grund til at købe mere end en plante af en sort når det gælder begonier.

Bladbærende basisstiklinger tages fra grunden af planten. Man kan forsigtig børste det øverste lag jord væk fra plantens basis. Lige under det sted, hvor stænglen virker træet eller rod-lignende, skæres stiklingen. De skal normal tages om foråret af den første vækst og inden stænglen er mere end 8-10 cm høj.

Rodstiklinger tages af kraftige rødder. Rødder der er lige så tykke som en blyant og 5 - 10 cm lange. Rodstiklinger tages sent om efteråret eller om vinteren når planten er i hvile.

Stiklingen må ikke være for lang. Den skal kunne holde sig saft spændt indtil rødderne har udviklet sig. En lang stængel vil fordampe for meget væske til at stiklingen kan nå at slå rod. Stiklingen klippes derfor så den er 5 til 8 cm lang. Den klippes lige under et bladpar.

De nederste bladpar fjernes. Dermed er der måske kun to eller tre bladpar tilbage. Man kan eventuelt dyppe stiklingen i roddannerhormon. Ellers stikkes stiklingen ned i en potte med stiklingejord, så det nederste bladpar akkurat er fri af jorden. Til sidst trækkes en plasticpose ned over potten så der er sluttet luft omkring stiklingen. Man kan sikre at posen ikke klasker sammen omkring stiklingen med nogle blomsterpinde eller en ståltrådsbue. Posen skal sikre at der er en høj luftfugtighed omkring stiklingen. Derved fordamper der ikke for meget væske fra bladene. Da det er en urteagtig stikling vil der gå fire til seks uger inden den har slået rod. Man ser det ved, at der kommer rødder ud af bunden af potten og at toppen begynder at vokse. Så skal posen fjernes. Dels for at hindre råd og dels fordi den øgede fordampning gør, at rødderne hiver mere vand og næring op af jorden for at erstatte den væske der fordamper. Stiklingen skal dog stadig sikres mod det "barske" klima i form af blæst og kulde om natten. Efterhånden som den vokser til skal den pottes op i større potter. Når den er godt etableret kan den plantes ud det sted hvor den skal stå.

Man kan gøre en række ting for at øge chancen for succes med stiklinge. Brug af roddannerhomon og sluttet luft omkring stiklingen er allerede nævnt. En tredje ting er varme i jorden. Varme i jorden kan ikke alene give bedre rødder men også sikre hurtigere roddannelse. Man kan købe formeringskasser med varme i. Der er dog ikke et særligt stort udbud på det danske marked. Kasserne er heller ikke særlig store. Man kan også købe et varmekabel og dertil en termostat - jeg har set nogle hos Silvan. Det er en forholdsvis dyr løsning. Endelig han man hos dyrehandlere købe varmekabler til terrarier. Et varmekabel graves ned i jorden under potterne i et varmebed eller på et formeringsbord. For at få optimal effekt kan man lægge en flamingoplade nederst og herover tørt sand hvori kablet placeres. Sandet fordeler varmen så planterne, der placeres oven på sandet, få ensartet varme i hele varmebedets areal.

Udvalgte artikler
Belysning
Når du går forbi et hus, får du hurtigt dannet dig en mening og det. Det er et helhedsindtryk, der fortæller dig om du syntes om det eller ej.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
En havedam får haven til at boble af liv
Mange mennesker elsker at ligge i hængekøjen i deres have og høre vinden suse i træerne, mens de læser en god bog. Andre slapper bedre af ved at beskære deres roser eller fjerne ukrudt. Men uanset hvad man foretrækker, er haven et fristed, som skal tilpasses ens behov.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Den enkle og harmoniske have
Her følger der en tegning og plantebeskrivelse over en have med større grupper af planter samt lidt stedsegrønt, som giver ro. En have med diskrete farvevalg.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Blåkant
Blåkant udvikler massevis af lavendelblå læbeblomster fra maj til september. Blomsterne tiltrækker bier og sommerfugle.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser