Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Stedsegrønne
Stedsegrønne
Stedsegrønne beholder nåle eller blade, dog ikke for evigt. Der er en løbende udskiftning, hvor de ældste blade eller nåle droppes pø om pø. Stedsegrønne er kun grønne yderst, hvor der kan komme lys til. Stikker man hovedet ind mellem grenene på f.eks. en gammel thuja eller cypres ses nøgne stammer og en del visne og halvvisne nåle.

Kombination med løvfældende og stedsegrønt skaber dynamik i haverummet. En stedsegrøn takshæk giver en smuk baggrund for staudebedet med tidlige løgvækster. En flok gamle omoricagraner kan stammes op og tager sig godt ud med en underplantning af dagliljer og lave hosta. Et lille, løvfældende træ kan spille godt sammen med et bunddække af kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, med store og vintergrønne blade. Rododendron som baggrund for rosenbedet er et godt miks. Først blomstrer rhododenbuskene, og når det er overstået, danner buskene en fin, grøn baggrund for roser, der blomstrer fra midsommer til efterår.

Stedsegrønne vækster kan udfylde mange roller i haven. De kan danne ramme om haven som stedsegrønne hække. Går man en tur i et nyere villakvarter finder man af og til den stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, brugt som hæk. Laurbærkirsebær er ret ny i den rolle. Den anvendes en del som stedsegrøn busk i haverummet, men de storbladede typer har haft prædikatet »ikke fuld hårdfør«. Der er imidlertid udvalgt sorter, som har vist større hårdførhed. I litteraturen refereres altid til de strenge vintre i 84/85 og 85/86, hvor mange laurbærkirsebær frøs ned og en del gik helt ud. Nu må foråret vise, hvordan det går de nye hække af laurbærkirsebær.

Grantræer, cypres og thuja kræver god plads, de kan i løbet af 25 år række 10-15 meter i højden. Det er dejligt med vækstkraft de første år efter plantning. Det er så rart, at noget fylder op i havebilledet. Men væksten fortsætter jo, og i små haver bliver resultatet på et tidspunkt et mørkt og dystert havemiljø. Naboer kan også være generet af skyggen fra høje, stedsegrønne træer. I modsætning til mange løvtræer er det svært at beskære nåletræerne med et godt resultat. Som oftest mister de skønheden. En undtagelse er hemlockgran, Tsuga canadensis, et graciøst, let hængende, ofte flerstammet træ. Det kan blive over ti meter højt, men kan topskæres uden at miste sin skønhed. Canadisk hemlockgran skal vokse i læ og gerne med let skygge.

Heldigvis findes der kompakte typer af både fyr, gran, cypres, thuja og enebær, så det er altid muligt at finde et stedsegrønt nåletræ, der passer til havestørrelsen.

Stedsegrønne, bladbærende buske er i særdeleshed anvendelige i haven. Blandt dem findes nogle af de mest populære haveplanter. Tænk bare på buksbom, rododendron, cotoneaster, mahonie og liguster. Deres anvendelsesmuligheder i haven er utallige, og de kan alle styres med beskærersaks uden brug af sikkerhedshjelm og stige...

Netop i denne vintertid er de stedsegrønne buske eftertragtet af småfugle, der her finder ly og fred for rovfugle. Fuglene sætter stor pris på, at der tæt på foderbrættet er et sådant flyverskjul.

Midt mellem buskog træ står kristtorn, der har smukke, postkasserøde bær og blanke, stedsegrønne blade. Den almindelige kristtorn, Ilex aquifolium, begynder som en busk og bliver efterhånden et lille, dejligt træ. Gennem de sidste 20 år er de såkaldte blå kristtorn, Ilex meserveae, blevet mere og mere almindelige. De fik en slags gennembrud, da vi sidst havde hårde vintre midt i 1980erne. Det viste sig, at mange almindelige kristtorn klarede sig dårligt gennem vintrene, mens det gik meget bedre for de blå.

Blå kristtorn har mindre blade end den almindelige og en svagere vækst. Det bliver ikke træer, men store buske på en til to meter i højden. Tilføjelsen blå har de fået, fordi bladstilke og grene har et blåligt skær. Det er nødvendigt at plante to kristtorn, en hunplante og en hanplante, hvis man vil være sikker på at få røde bær. Heldigvis købes de under forskellige sortsnavne. Gælder det blå kristtorn, kan der plantes henholdsvis en »Blue Princess« og en »Blue Prince«, så klarer de selv resten.

Hårdførheden kan komme på prøve denne vinter. Hårdførhed er en elastisk størrelse og afhænger af flere faktorers sammenspil. Vigtige faktorer er frostgrader, vind, jordbundsforhold og temperaturspring.

Gennem de senere år har man næsten ikke talt om det, men hårde vintre er en prøvelse for stedsegrønne. I modsætning til løvfældende sidder der jo nåle og blade på planterne, som også gennem vinteren har brug for næring og vand, der skal hentes fra jorden. Er denne jord bundfrossen, har planterne et problem. Ganske vist gør planterne, hvad de kan, for at minimere problemet. De kan eksempelvis rulle bladene sammen som tynde rør, så fordampningen minimeres. Det ses meget tydeligt hos bambus.
Bedst chance for at komme godt gennem en hård vinter har planter, der står beskyttet mod vinden. Vinden er den største fare, ofte værre end høje frostgrader, fordi vind giver stor fordampning.
Udvalgte artikler
Sprøjt ikke
Hvis du sprøjter i din have, skal du være opmærksom på, at sprøjtemidlerne ikke altid kun dræber skadedyr og ukrudt. Det betyder, at du risikerer at fjerne andre dyr og planter, der gør nytte i din have.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Hosta
Man kan plante Hosta udenfor hele året, hvis jorden ikke er frossen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Scareware
Scareware er en ny form for bedrageri via internet. Scareware skræmmer brugerne til at betale for et såkaldt sikkerhedsprogram, der skal fjerne nogle (falske) sikkerhedsproblemer.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Sidste nyt
På denne side kan du læse om væsentlige ændringer, ud over hvad der står her vil der hele tiden komme nye sider på Havesiden www.kan-lir.dk
Artikel kategori: Information