Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Stauder og 2-årige.
Stauder og 2-årige.
Stauder og 2-årige.

Intet er mere fredfyldt end at gå i haven mellem blomstrende bede og potter fyldt med et flor af dejlige blomster i smukke farver. Stauder og to-årige er de planter der giver flest farver og blomster i haven, år efter år. Mange af dem kan du selv så, så bliver der også hurtigt planter nok, så der kan plukkes løs til forskellige buketter, uden at det går nævneværdigt ud over havens blomsterpragt.

Så selv

mange stauder og to-årige kan sås direkte på voksestedet i april-juni, men flere kan med fordel sås inde allerede fra slutningen af februar. Sår du f.eks. stedmoder i februar, kan de, selv om planten er to-årig, blomstre allerede samme år. Ved såning er det vigtigt at benytte en god såjord. Der må ikke bruges almindelig pottemuld, det vil være alt for hård ved de små spirer. Såjorden kan være spiremuld der er renset for svampe og bakterier og ikke indeholder næring, der kan evt. iblandes lidt sand. Frøet dækkes kun ganske let eller slet ikke, men trykkes fast i spiremulden. Der vandes let og klar plast med lufthuller dækkes over.

Hos plantehandleren er der en bred vifte af planter at vælge imellem. Flere stauder og to-årige kan let formeres fra frø. Det gør det let at få mange planter til små penge.

Tilplant også gerne nogle krukker med de smukke stauder og to-årige, her er f.eks. stedmoder og forglemmigej et godt bud på velegnede planter.

Langs hegn eller husmure lyser smukke stokroser, med dobbelte eller enkelte blomster op, eller hvorfor ikke nogle riddersporer med klare blå blomster, her hvor der er naturlig støtte til de lange blomsterstængler.

Anlæg af staudebed.

Der er mange måder at anlægge et smukt staudebed på. Det er praktisk at sørge for at de højeste planter placeres bagest. Blomsterfarverne skal gerne være i smuk harmoni med hinanden. Eller de kan vælges i samme farveskala. Plantes stauder med forskelligt blomstringstidspunkt, kan der være blomster i bedet en stor del af året. Det ser smukt ud med lidt større grupper af samme plante. Stauder kan også med fordel plantes under opstammede træer eller mellem stedsegrønne planter.

Stauder egner sig ideelt til at markere en smuk afslutning af en have ud mod vejen, i kanten af bede eller, hvor der i øvrigt skal være en overgang fra en type have til en anden.
Udvalgte artikler
Bidende Stenurt
Bidende Stenurt, er en flerårig saftplante. Det er vanskeligt at klarlægge den oprindelige udbredelse af denne plante, da den ofte bliver plantet i klippehaver
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Aflast kloaken
Både fordi grundvandet går glip af den gode regn, og fordi kloaksystemer og regnvandsledninger overbelastes. Skybrud med efterfølgende oversvømmede veje og kældre hører til vores nye klima, og at ændre på det er som bekendt en langsigtet opgave.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Skarntyde
Den er indført i Danmark i middelalderen som udvortes lægemiddel og forekommer hist og her langs veje, på tangvolde etc
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Lav et minibassin
Et vandarrangement forvandler selv den mindste have til et paradis. Vand kan integreres på mange forskellige måder: Et springvand med sprudlende vand, et vandløb eller vand i krukker pyntet med planter.
Artikel kategori: Havedammen