Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Sommerblomster 1 årig
Sommerblomster 1 årig
Sommerblomster 1 årig
Start de 1-årige blomster tidligt

1-årige blomster kan på kort tid omdanne din have til et blomsterhav. Der er desuden et stort udvalg af 1-årige blomster.

Frøbakker

Brug en frøbakke med små huller i bunden. Til såning kan man købe så- og priklejord. Frøbakken fyldes med forskellige lag jord. Det første lag består af usigtet såjord. Fordel det godt og fyld bakken op til ca. 1,5 cm fra toppen. Fyld bakken helt op med sigtet såjord. Fjern det overskydende jord ved at føre en liste hen over toppen. Nu har du et fint, fladt frøunderlag. Tryk forsigtig jorden fast med et lille bræt. Underlaget er nu klar til såning.
Store frø kan sås i hånden. Læg frøene i den afstand, der er angivet på mærkaten. Mindre frø kan blandes med fint, tørt sand, så du kan se, hvor frøene sås. Opdel frøene i to lige store portioner. Spred den første frøportion på komposten i bakken vha. et foldet stykke papir i en højde på ca. 10 cm. Drej så bakken 90° og spred den anden portion. Meget fine frø skal ikke dækkes med sigtet jord, men ikke grove frø. Vand frøene med en vandkande med en meget fin bruser eller forstøver og dæk bakken med en glasplade. Sæt bakken lunt og lyst og kontrollér hver dag, at komposten hverken er for fugtig eller for tør.

Overfyldte frøbakker

Efter nogen tid står frøplanterne for tæt, og de skal nu prikles ud. De store, stærke frøplanter kan plantes ud enkeltvis i potter eller i haven. Mindre frøplanter plantes i grupper à 3 i et plantehul. Denne proces, hvor frøene får mere plads, kaldes prikling. Frøplanterne løftes op af jorden med en 'priklepind' eller blyant og flyttes til en anden frøbakke, hvor de sættes i ca. 5 cm afstand til de andre planter. Når frøplanterne er vandet, sættes bakken lyst og ikke for varmt (10° C).

Hærdning

1 uge efter prikling kan hærdningen af frøplanterne begynde. Væn dem til kulden i et opvarmet drivhus eller en drivbænk - soveværelset egner sig også godt til videreudvikling af planterne. Når vinduet åbnes en anelse om dagen, vænner de unge planter sig til den friske luft. Når der ikke længere er risiko for nattefrost, kan de 1-årige blomster plantes ud i haven.

Fyld de bare pletter

Når tulipaner, hyacinter og andre forårsløg er gravet op og lagt i en kule eller et skyggefuldt sted, står man med bare pletter mellem planterne. Farverige 1-årige blomster egner sig godt til at udfylde disse huller i bedet.

1-årige blomster

Der er forskellige 1-årige blomster, der er en stor succes hver forår og sommer. Tagetes, morgenfrue, flittiglise, lobelia, stedmoderblomst, marguerit og den smukke middagsblomst omdanner haven til et blomsterhav. De højere sorter som f.eks. silkekatost, kæmpesolsikke, stolte kavalerer og evighedsblomst har også et væld af blomster. Prøv dem, og du vil opdage, at 1-årige blomster er deres vægt værd i guld.
Udvalgte artikler
Bærbuske
Interessen for hjemmefrysning og økologi har øget interessen for at dyrke sine egne bær, og i modsætning til frugttræer kan bærsbuske stå i næsten alle haver.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Frugt og vin
Skal frugttræer beskæres ?
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Havens gifte
Det er især de farverige bær, der minder om ribs, stikkelsbær eller solbær, der er attraktive for børn. Kun sjældent putter børn blade og skud fra træer og buske i munden.
Artikel kategori: Giftige planter
Udvalgte artikler
Lav hasselnødder
De fleste hasselsorter kan bestøve hinanden, men blomstringstiderne er ikke altid sammenfaldende, og det anbefales derfor at plante mindst tre sorter, hvis der ikke findes naturlige pollenkilder i nærheden.
Artikel kategori: Køkkenhaven