Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Skvalderkål
Skvalderkål
Skvalderkål

Lad os bare slå en ting fast med det samme: Der fi ndes ingen nemme løs ninger mod skvalderkål. Det fl erårige ukrudt er aggressivt og har en utrolig livskraft. Gør du ikke noget ved skval derkålen, vil den i løbet af kort tid brede sig og danne et kraftigt rodnet med man ge underjordiske udløbere og nye skud. Rødderne kan løbe op til et par meter under jorden, inden de sender nye skud op. Desuden har rødderne den ulempe, at de nemt knækker, hvis du forsøger at trække dem op af jorden. Og hver eneste lille rodstump i jorden vil vokse videre og blive til en ny plante. Derfor gælder det om at fjerne planterne – inklusive alle rødderne – eller at udsulte rødderne. Det er en god idé at starte så tidligt som muligt. Hvis planten får lov til at vokse frit, formerer den sig også ved at kaste frø, der kan spredes med vinden over lange afstande. Selv om du får bugt med skvalderkålen i din egen have, skal du være opmærksom på, at frøene kan dumpe ned fra oven, så vær på vagt.

Grav rødderne op

Et af de mest effektive midler mod skvalderkål er at grave rødderne op. Vælg et mindre stykke ad gangen, så opgaven ikke virker uoverskuelig, og gå systematisk frem. Tag en spade, og grav ned i ca. 40 cm’s dybde. Hvis du vil genbruge jorden, skal du kaste den gennem et trådnet på en træramme, så du sier rødderne fra.

Vent et år med at plante bedet til igen, så du kan se, om du har fået alle rødderne væk. Mere sikkert er det at køre jorden med skvalderkål væk og fylde hullet med ny, skvalderkålfri jord.

Har skvalderkålen bredt sig i et staudebed, skal du overveje at destruere de angrebne stauder og købe nye i stedet. Det er uhyre svært at få alle skvalderkålens rødder helt væk, hvis de først er viklet ind i andre planterødder.

Hvis du har angrebne stauder, du gerne vil beholde, må du give dem "karantæne". Rens deres rødder for skvalderkål, så godt du kan, og plant stauderne i et midlertidigt bed. Hold øje med nye skvalderkålskud. Når du er sikker på, at stauderne er fri for skvalderkål, kan du plante dem over i det rensede staudebed.

Du kan også forsøge at grave ukrudtet op med en gravegreb, der ikke skærer rødderne over, så du – måske – kan få dem op hele.

Klip de små skud væk hver uge

Hvis du ikke orker at grave hele staudebedet op, kan du prøve at udsulte skvalderkålens rødder, så planten til sidst opgiver. Det kræver, at du er meget opmærksom på nye skud og fjerner dem, lige så snart de dukker op – hver uge igennem en hel sæson. Samme metode kan du bruge, hvis skvalderkålen fx har bredt sig under en hæk, hvor du ikke kan komme til at grave. Fortvivl ikke, selv om du ikke er efter de nye skud hver uge – arbejdet er ikke spildt. Det kan godt være, at de kraftfulde rødder ikke bliver udsultet og giver op, men planten bliver holdt kraftigt i ave.

Du kan også vælge at klippe skvalderkålen ned med plæneklipperen. Det stykke jord, der er "angrebet" af skvalderkål, sås simpelt hen til med græs. Skvalderkålen bryder sig ikke om den gentagne klipning. Men pas på, at den ikke breder sig langs kanterne eller hækken i stedet.

Græs kan også bruges som en beskyttende bræmme, der kan forhindre, at skvalderkål i en hæk fx breder sig til et nærliggende bed. Husk, at skvalderkålen kan lave udløbere på et par meter, så græsbæltet skal være tre meter bredt for at have beskyttende effekt.

Dæk skvalderkålen med sort plast

Skvalderkål kan ikke overleve uden lys, så hvis du dækker det angrebne område med sort plast, vil skvalderkålen dø. Skvalderkålen skal stå tildækket i mindst et år, for at du kan være sikker på, at den er forsvundet helt. Du skal dog være opmærksom på, at mikroorganismerne i jorden også forsvinder i det område, hvor jorden har været tildækket så længe.

Læg sort plastic over skvalderkålen, og lad den angrebne jord stå tildækket mindst et år, inden du fjerner plasticen.

Det skal du IKKE gøre

Du skal IKKE fræse jorden. Det vil splitte rødderne i hundredvis af stykker, som alle vil kunne vokse videre som selvstændige planter, medmindre du sørger for at få alle roddele op. Og det er svært.
Du skal IKKE lægge opgravede rødder i kompostbunken. Skvalderkålens rødder er sejlivede og kan begynde at skyde igen.
Du skal IKKE plante stauder fra private uden at tjekke dem. Skvalder kål – og andet fl erårigt ukrudt – spre des ofte på den måde, så tjek rødder ne grundigt, inden du planter.

TIPS

Forebyg skvalderkål fra naboen Du kan hindre en invasion af skvalderkål fra naboen, hvis du graver tynde plader af plastic eller metal ned som et værn mod skvalderkålens kraftfulde rodnet. Værnet skal ned i 40 cm’s dybde, så rød derne ikke kryber under pladerne.

Spiseligt lægemiddel Skvalderkålens spæde skud er velsma gende og kan bruges i salater eller stuv ninger. Du kan også lave te af tørrede blade fra skvalderkål. Planten blev tidli gere brugt som lægeplante, bl.a. som be handling mod podegra og gigt.
Udvalgte artikler
Pæregalmyggen
Pæregalmyggen, Contarinia pyrivora, kan være til stor skade i haven. Familien af galmyg rummer flere arter som er velkendte i haven. Mange af arterne er skyld i dannelse af galler på forskellige haveplanter og har således givet navn til familien.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Gårdhave
De fleste mennesker forbinder næsten altid gårdhaven med sydlandske haver. Karakteristisk for sydlandske gårdhaver er deres store frodighed.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Guldregn
Bemærk at træet er giftig - herunder specielt frøene. Træet er dog næsten sterilt hvorfor frøsætning vil være begrænset
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Barkbiller
Barkbiller opdeles i to typer: dels de biller, der udelukkende lever mellem barklaget og splinten, dels de biller, der gnaver gange ind i selve splinten. Den sidste type kaldes vedborende barkbiller eller ambrosiabiller.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr