Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Brogetbladede
Brogetbladede
Brogetbladede

Planter, hvor blomsterne enten sidder gemt eller er uanseelige har i mange tilfælde andre egenskaber, der gør dem attraktive. I gruppen af prydbuske til haven findes mange tilfælde af brogetbladede planter. At de er brogetbladede betyder, at bladene ud over den grønne farve har endnu en farve. Ofte er den farve hvidlig eller gullig.

Benved

Euonymus er det latinske navn for benved. Krybende benved hedder Euonymus fortunei og er stedsegrønne, hvilket vil sige, at de beholder deres blade på om vinteren. De har alle grønne grene med klatrerødder, bliver små buske eller bunddækkende planter op til 1 m høje afhængig af sorten og de små blomster, der er samlet i en opret blomsterstand blomstrer i juni-juli måned. Frugter ses sjældent på krybende benved, da blomsterne er selvsterile.

Euonymus fortunei ’Emerald Gaiety’, omkring 1 m høj og bred med tæt vækst. Grønne blade med hvid kant.

Euonymus fortunei ’Emerald’n Gold’, omkring 1 m høj og bred med tæt vækst. Grønne blade m. gule kanter.

Euonymus fortunei ’Blondy’, omkring 1 m høj og bred med tæt vækst. Grønne blade m. gule kanter.

Euonymus fortunei ’Eve’ Dafo, omkring 1 m høj og bred med lille tilvækst. Matgrønne blade.

Busk eller stamme

Krybende benved er særdeles god, når man gerne vil forme planter. Man har derfor i mange år podet busken på lige stammer i forskellige højder. 60cm, 80 cm eller 1 m høje. I planteskolerne har man formet busken på toppen af stammen, så den fremtræder som en lille kugle. For at opnå en fortsat tæt kugle, skal man 2-3 gange hvert år klippe buskens mange skud tilbage.

Stammer er særdeles velegnede i krukker med sommerblomster eller stauder i bunden, eller som overstandere i havens bede. Plant dem i forhaven med sten omkring – her ser de også flotte ud.

Som busk, vil krybende benved blive en god bunddækkende plante. Ønsker man en lavere busk, kan man blot klippe den som en hæk, men lader man den stå vil den i løbet af et par år danne et fint tæt grentæppe i en meters højde.

Plant den under træer, så vil de hvide og gule farver i bladene være mindre tydelige, end hvis den plantes i fuld sol, men den vokser og trives godt under store træer.

Brogetbladet liguster

Sorten ’Aureum’ har som ordet antyder gule blade. Eller rettere gulbrogede blade, for de er også grønne. Denne liguster kan faktisk godt plantes som hæk, men anvendes ofte som prydbusk i haven. Den bliver op til 4 m høj og har stift oprette grene med elliptiske blade. Den blomstrer i juli måned med hvide blomster i oprette blomsterklaser. I oktober ses sorte bær.

I modsætning til den almindelige liguster, er den brogetbladede liguster knap så hårdfør og vil, på udsatte steder, fryse noget tilbage i hårde vintre. Til gengæld synes den at kunne klare saltholdig luft bedre end almindelig liguster.

Ligesom hækliguster, kan den brogetbladede liguster tåle at blive klippet og beskåret.

Hvid kornel

Det lidt misvisende navn henfører til de hvide frugter, som kornellen får, mens de røde grene ofte er årsagen til, at vi skatter den så højt i haverne. En særdeles robust plante, som bedst bevarer sine stærkt røde grenfarver, når den klippes tilbage hvert forår. Vokser i sol/skygge er fuldt hårdfør og tåler fint blæst.

Cornus alba ’Elegantissima’, 2-3 m høj opretvoksende busk med hvidbrogede løvfældende blade og flotte høstfarver. Flotte røde grene.

Cornus alba ’Gauchaultii’, omkring 2 m høj opretvoksende busk med gulbrogede løvfældende blade og flotte høstfarver. Særdeles flotte røde grene.

Cornus alba ’Ivory Halo’ ®, omkring 2 m høj med tæt vækst, hvidbrogede løvfældende blade og flotte høstfarver. Flotte røde grene.



Udvalgte artikler
Alpe-Mandstro
Plantens dekorative opbygning fremhæves af de sirlige svøbblades filigran omkring blomsterhovedet. Det kan sammenlignes med et overdådigt sølvsmedearbejde i lyst rosalilla-violet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Billeder af løvfald – Indfang skoven om efteråret med dit digitale kamera
Skoven om efteråret er den mest farverige tid i dansk natur. Inden løvfaldet skifter træernes blade fra mørkegrøn til gul eller rød og alle farvenuancer derimellem. Et motiv, der kan gøre enhver med et kamera til fotograf, hvis man ved, hvordan man bedst tager billeder af skoven i efterårets strålende farver.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Tagetes
Tagetes er opkaldt efter Tages, en etruskisk guddom. Det danske navn fløjlsblomst hentyder til blomstens fløjlsagtige kronblade. Planten er vildtvoksende i Mexico. Dens blomsterrigdom hele sommeren og de smukke gule, orange og fløjlsagtigt rødbrune farver har bevirket, at den er en af de mest benyttede sommerplanter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Almindelig Giftsumak
Almindelig Giftsumak - giftige efeu - giftige vedbend Vedbend også kaldet efeu er en almindelig stue- og haveplante, der er udbredt i hele Danmark. Planten opdeles i småbladede og storbladede vedbend.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser