Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Mælkeklokke
Rigelig fint farvede klokkeformede blomster som blomstrer om sommeren, og første år fra frø. En af de højeste af de arter, med frodige løv gør det til et fremragende kantplante.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Lægning af fliser uden brolægger
Det er hårdt arbejde at lægge fliser udendørs, men hvis det planlægges og udføres ordentligt kan du glæde sig over et smukt resultat i rigtig mange år.
Artikel kategori: Sten og fliser.
Udvalgte artikler
5. marts 2012

Artikel kategori: Nyhedsbreve 2012
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Muldvarpen
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.

Muldvarpen hører til insektæderne, og dens nærmeste slægtninge er pindsvin og spidsmus. Den lever hovedsageligt af regnorme, men spiser også insekter, insektlarver, tusindben, snegle og museunger. Muldvarpen laver depoter af levende regnorme, som den forhindrer i at flygte ved at bide deres hoved af.
Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben, der virkelig kan fjerne jord. Dens pels er tæt og sort og har en særlig struktur med underuld og dækhår, der gør det muligt for den at bevæge sig både frem og tilbage i gangene uden at få jord i pelsen.

Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter fire ugers drægtighed føder hunnen et kuld på to-seks unger. Den kan blive op til seks år gammel, men gennemsnitsalderen er to-tre år. Muldvarpens fjender er hovedsageligt fiskehejre, ugler og musvåger. Ræv og grævling kan dog også finde på at nappe en muldvarp i ny og næ.
Hvilke skader kan en muldvarp lave i haven?

Muldvarpen graver lange og mange gange i jorden, og den graver hele året. Et gangsystem kan blive op til 200 meter langt, og det er overskydende jord fra gravearbejdet, der presses op på jordoverfladen som muldvarpeskud (muldskud). Disse skud kan være til stor irritation, ikke mindst på en ellers flot græsplæne, der kan få et ret hullet udseende.

Muldvarpen skader ikke som mosegrisen planter ved at gnave i dem eller spise dem. Den kan dog i nogle tilfælde komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang.

Der er delte meninger om, hvorvidt muldvarpen er et egentligt skadedyr. Den er nævnt i lovgivningen som et dyr, der må bekæmpes, men dens gravearbejde har også en nyttig funktion. Det lufter jorden godt igennem og forsyner jordens organismer med ilt, hvilket fremmer omsætningen af planterester til muld. Af samme grund anser man den i skovbruget for et nyttedyr.

Du kan fjerne muldvarpeskuddene og så nyt græs i hullerne. Det er bedst at gøre det så hurtigt som muligt. Hvis jorden ligger bar, vil ukrudt snart finde vej og indtage pladsen.

Muldvarpens gange kan i blød jord nærmest underminere plænen, så man synker ned, når man går på den. Hvis din plæne er meget ødelagt af skud og gange, kan det være nødvendigt med en større udbedring med jord, tromle og såning. April-maj og august-september er de bedste tidspunkter.

Hvad kan du gøre for at fjerne muldvarpe i haven?

Det kan være meget svært at slippe af med en muldvarp, og helt udryddes kan de næppe. Selvom du får slået en aktiv muldvarp ihjel, vil dens gangsystem formentlig ret hurtigt blive overtaget af en anden.

Muldvarpe kan bekæmpes med fælder og gift. Der findes ingen egentlige giftmidler på markedet til brug for private haveejere. Det er kun professionelle skadedyrsbekæmpere, der må bruge gift mod muldvarpe i private haver.

Der sælges også apparater, som udsender ultralyd eller lavfrekvent støj, der påstås at kunne skræmme muldvarpe væk. Ifølge Skadedyrlaboratoriet har grundige tyske undersøgelser tilbagevist, at disse skræmmeprodukter har en effekt på muldvarpe.

Blandt mere eller mindre fortvivlede haveejere udveksles derudover råd om bekæmpelse med f.eks. hvidløg, rå sild, mølkugler, karbid, løg af kejserkrone eller udstødningsgas fra bil, plæneklipper el.lign. i dyrenes gange. Erfaringerne er delte. Lykkes det at skræmme en muldvarp væk med sådanne midler, skal du regne med, at en ny beboer kan flytte ind efter nogen tid.

Bekæmpelse med muldvarpesaks

Det bedste og billigste middel er en muldvarpesaks, der kan købes hos isenkræmmere eller i byggemarkeder og havecentre. Muldvarpesaksen sættes ned i en gang, og når muldvarpen bliver "sakset", dør den øjeblikkeligt.

Ved at stikke en bambuspind eller en stok ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud kan du finde muldvarpens gang. Så graver du et lille hul, der er stort nok til, at du kan stille saksen midt i gangen. Du skal rense hullet for løs jord, så muldvarpen kan passere frit.

På saksen sidder en udløserplade. Du skal anbringe saksen, så muldvarpen støder imod udløserpladen, når den går igennem gangen. Når udløserpladen bliver berørt af muldvarpen, klapper saksen i.

Hullet ned til gangen kan du dække til med græstørven, du gravede op, eller jord. Du kan også stille en omvendt spand eller stor urtepotte hen over hullet, så det er nemt at tjekke fælden. Du skal regne med at øve dig lidt, før det lykkes at få et dyr i fælden.

Der findes på markedet en muldvarpefælde, der ikke skal graves ned, men stikkes ned i jorden. Se link til Motrap muldvarpefælde nedenfor.

Uanset hvilken fælde du bruger, er det en god idé at anbringe fælden i det gamle hul igen, når du har fanget en muldvarp. Så er den parat til nye indflyttere.

Bekæmpelse med gift

Der kan lægges gift ud til muldvarpen, men det må kun gøres af professionelle. Giften er små "pellets", som lægges ned i muldvarpens gange. Når de har optaget fugtighed fra jorden, udvikler de en meget giftig luftart, fosforbrinte. Denne gas er så giftig, at der kun må lægges pellets i gange, der er mere end 10 meter fra bygninger, hvor mennesker eller dyr kan opholde sig.

Ifølge Lov om drift af landbrugsjorder kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarp, men de har ikke pligt til det.

Hvornår er det bedst at bekæmpe muldvarpe?

Det er bedst at vente til oktober-november med at bekæmpe muldvarpe. I august og september vandrer muldvarpens unger rundt for at finde eget territorium. Dels indtager de derfor efterladte gangsystemer, dels dør en del af dem under vandringen. I midten/slutningen af oktober er der mere ro på bestanden, og naturen har sørget for sin egen begrænsning af antallet af dyr.

Muldvarpen og gammel overtro

På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har muldvarpen spillet en rolle for folketroen og folkemedicinen. Ville man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, skulle man smøre muldvarpeblod over øjnene! Til en nærig person kunne man få syet en pung af muldvarpeskind, som man gav som fødselsdagsgave: "Pungen ser jo aldrig dagens lys!"

Udvalgte artikler
Prikbladet Fredløs
Prikbladet fredløs, Lysimachia punctata, er den mest almindelige fredløs i haverne, en god og smuk staude, som er let at have med at gøre.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvid Fredløs
Hvid fredløs (Lysimachia clethroides) er en løvfældende staude med en opret, stiv og busket vækst. De overhængende stande af rent hvide blomster springer ud sent på sæsonen, og det betyder, at arten er populær som haveplante.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bygning af legeplads og naturlegeplads til små og store børn
Børn elsker at være ude at lege, så det er bestemt ikke en dårlig ide at bygge en legeplads. Inden du begynder at bygge er der dog et par ting du skal være opmærksom på, så du kan sikre dig at børnene nyder legepladsen mest muligt og ikke kommer alvorligt til skade mens de leger.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kristtorn
Der er god grund til at plante kristtorn i haven. Planten er smuk hele året rundt, men det stedsegrønne løv kommer især til sin ret i vinterhalvåret, hvor de grønne glæder i haven er få. Kristtorn har altid skinende blanke blade i smukke grønne farvetoner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stangbønner
Stangbønner dyrkes ved 2-3 m høje kæppe. De sættes med ca. 50 cm afstand i rækker med 70- 100 cm afstand. Man kan sætte dem i forbandt og binde tre og tre sammen i.toppen , så at de forneden danner en trekant.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Løven 24/7 - 23/8

Artikel kategori: Stjernetegn
Udvalgte artikler
Solbrud
Solbrud er selvskreven til de blandede staudebede, hvor de fest­lige farver pynter op næsten hele som­meren igennem.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser