Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Nattergalen – fuglesang og nattergale har hørt sammen siden H.C.Andersens eventyr
Nattergalen blev berømt gennem H.C. Andersens eventyr Nattergalen. Det er vel fortjent, for alle, der har hørt blandet fuglesang med nattergale imellem, vil sige, at der er noget helt særligt over netop nattergalens sang.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Høstasters
Polulær høstasters, der passer perfekt til staudebedet og til beskæring.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vanding
Planterne optager vand fra jorden og afgiver det meste igen ved fordampning. Derved reguleres plantens temperatur, hvilket for dem er en livsbetingelse. Når urteagtige planter falder sammen i en tør, varm sommerperiode,
Artikel kategori: Alt om Haven
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Muldvarpen
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.

Muldvarpen hører til insektæderne, og dens nærmeste slægtninge er pindsvin og spidsmus. Den lever hovedsageligt af regnorme, men spiser også insekter, insektlarver, tusindben, snegle og museunger. Muldvarpen laver depoter af levende regnorme, som den forhindrer i at flygte ved at bide deres hoved af.
Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben, der virkelig kan fjerne jord. Dens pels er tæt og sort og har en særlig struktur med underuld og dækhår, der gør det muligt for den at bevæge sig både frem og tilbage i gangene uden at få jord i pelsen.

Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter fire ugers drægtighed føder hunnen et kuld på to-seks unger. Den kan blive op til seks år gammel, men gennemsnitsalderen er to-tre år. Muldvarpens fjender er hovedsageligt fiskehejre, ugler og musvåger. Ræv og grævling kan dog også finde på at nappe en muldvarp i ny og næ.
Hvilke skader kan en muldvarp lave i haven?

Muldvarpen graver lange og mange gange i jorden, og den graver hele året. Et gangsystem kan blive op til 200 meter langt, og det er overskydende jord fra gravearbejdet, der presses op på jordoverfladen som muldvarpeskud (muldskud). Disse skud kan være til stor irritation, ikke mindst på en ellers flot græsplæne, der kan få et ret hullet udseende.

Muldvarpen skader ikke som mosegrisen planter ved at gnave i dem eller spise dem. Den kan dog i nogle tilfælde komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang.

Der er delte meninger om, hvorvidt muldvarpen er et egentligt skadedyr. Den er nævnt i lovgivningen som et dyr, der må bekæmpes, men dens gravearbejde har også en nyttig funktion. Det lufter jorden godt igennem og forsyner jordens organismer med ilt, hvilket fremmer omsætningen af planterester til muld. Af samme grund anser man den i skovbruget for et nyttedyr.

Du kan fjerne muldvarpeskuddene og så nyt græs i hullerne. Det er bedst at gøre det så hurtigt som muligt. Hvis jorden ligger bar, vil ukrudt snart finde vej og indtage pladsen.

Muldvarpens gange kan i blød jord nærmest underminere plænen, så man synker ned, når man går på den. Hvis din plæne er meget ødelagt af skud og gange, kan det være nødvendigt med en større udbedring med jord, tromle og såning. April-maj og august-september er de bedste tidspunkter.

Hvad kan du gøre for at fjerne muldvarpe i haven?

Det kan være meget svært at slippe af med en muldvarp, og helt udryddes kan de næppe. Selvom du får slået en aktiv muldvarp ihjel, vil dens gangsystem formentlig ret hurtigt blive overtaget af en anden.

Muldvarpe kan bekæmpes med fælder og gift. Der findes ingen egentlige giftmidler på markedet til brug for private haveejere. Det er kun professionelle skadedyrsbekæmpere, der må bruge gift mod muldvarpe i private haver.

Der sælges også apparater, som udsender ultralyd eller lavfrekvent støj, der påstås at kunne skræmme muldvarpe væk. Ifølge Skadedyrlaboratoriet har grundige tyske undersøgelser tilbagevist, at disse skræmmeprodukter har en effekt på muldvarpe.

Blandt mere eller mindre fortvivlede haveejere udveksles derudover råd om bekæmpelse med f.eks. hvidløg, rå sild, mølkugler, karbid, løg af kejserkrone eller udstødningsgas fra bil, plæneklipper el.lign. i dyrenes gange. Erfaringerne er delte. Lykkes det at skræmme en muldvarp væk med sådanne midler, skal du regne med, at en ny beboer kan flytte ind efter nogen tid.

Bekæmpelse med muldvarpesaks

Det bedste og billigste middel er en muldvarpesaks, der kan købes hos isenkræmmere eller i byggemarkeder og havecentre. Muldvarpesaksen sættes ned i en gang, og når muldvarpen bliver "sakset", dør den øjeblikkeligt.

Ved at stikke en bambuspind eller en stok ned i jorden i eller ved siden af et frisk skud kan du finde muldvarpens gang. Så graver du et lille hul, der er stort nok til, at du kan stille saksen midt i gangen. Du skal rense hullet for løs jord, så muldvarpen kan passere frit.

På saksen sidder en udløserplade. Du skal anbringe saksen, så muldvarpen støder imod udløserpladen, når den går igennem gangen. Når udløserpladen bliver berørt af muldvarpen, klapper saksen i.

Hullet ned til gangen kan du dække til med græstørven, du gravede op, eller jord. Du kan også stille en omvendt spand eller stor urtepotte hen over hullet, så det er nemt at tjekke fælden. Du skal regne med at øve dig lidt, før det lykkes at få et dyr i fælden.

Der findes på markedet en muldvarpefælde, der ikke skal graves ned, men stikkes ned i jorden. Se link til Motrap muldvarpefælde nedenfor.

Uanset hvilken fælde du bruger, er det en god idé at anbringe fælden i det gamle hul igen, når du har fanget en muldvarp. Så er den parat til nye indflyttere.

Bekæmpelse med gift

Der kan lægges gift ud til muldvarpen, men det må kun gøres af professionelle. Giften er små "pellets", som lægges ned i muldvarpens gange. Når de har optaget fugtighed fra jorden, udvikler de en meget giftig luftart, fosforbrinte. Denne gas er så giftig, at der kun må lægges pellets i gange, der er mere end 10 meter fra bygninger, hvor mennesker eller dyr kan opholde sig.

Ifølge Lov om drift af landbrugsjorder kan kommunerne varetage bekæmpelse af muldvarp, men de har ikke pligt til det.

Hvornår er det bedst at bekæmpe muldvarpe?

Det er bedst at vente til oktober-november med at bekæmpe muldvarpe. I august og september vandrer muldvarpens unger rundt for at finde eget territorium. Dels indtager de derfor efterladte gangsystemer, dels dør en del af dem under vandringen. I midten/slutningen af oktober er der mere ro på bestanden, og naturen har sørget for sin egen begrænsning af antallet af dyr.

Muldvarpen og gammel overtro

På grund af sit sorte dæmoniske ydre og sin underjordiske levevis har muldvarpen spillet en rolle for folketroen og folkemedicinen. Ville man f.eks. se spøgelser ved højlys dag, skulle man smøre muldvarpeblod over øjnene! Til en nærig person kunne man få syet en pung af muldvarpeskind, som man gav som fødselsdagsgave: "Pungen ser jo aldrig dagens lys!"

Udvalgte artikler
Duftplanter
Hvis du vil have en have med mange velduftende planter, så er der her et lille udsnit af de "bedst" duftende planter:
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sommerhus / fritidshus på en ø
At købe et fritidshus på en lille ø er utænkeligt for nogle, for andre kan det gå hen og blive den absolutte lykke. Her er nogle erfaringer fra at have hus på en lille ø gennem mange år.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Dræbersnegl
Som navnet antyder, stammer den iberiske skovsnegl fra Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal). Her opfattes den ikke som et skadedyr, idet den antalsmæssigt holdes nede af det tørre klima. De fleste kender nok bedre den iberiske skovsnegl under betegnelsen "dræbersnegl", men denne betegnelse er kun kendt i de skandinaviske lande.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Ambratræ / Tyggegummitræ
Tyggegiummi træ er et dansk oversættelse fra Sweetgum og så brugen af træets saft bliver brugt til tyggegummi da den er velsmagende.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Nyttedyr
Nyttedyr er gode at have i haven, da de hjælper dig med at bekæmpe de skadedyr, som æder af dine planter. En varieret og ikke alt for ryddelig have tiltrækker mange nyttedyr.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Bittersød Natskygge
Denne slyngplante dyrkes ikke så ofte, hvilket er beklageligt. Den er nemlig meget anvendelig i strandhaven og som slyngplante på fugtige steder, selvom den også klarer mere tørt miljø.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Mistelten
Mistelten er en vintergrøn, såkaldt parasit, der i Danmark hovedsagelig findes på løvtræer som lind, poppel, birk, blomme, løn, røn, vildæble og naturligvis dyrkede æbletræer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser