Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Mosproblemer
Mosproblemer
Mosproblemer

Der kan være mange årsager til at mosset tager overhånd i græsplænen. En af disse kan vi ikke rigtig gøre meget ved. Det er nemlig de milde vintre. Mosset vokser helt ned til en jordtemperatur på få grader, hvorimod græsset går i stå med at vokse ved en jordtemperatur ved 6 grader. Det, samtidig med den sure nedbør om vinteren gør, at mosset får gode vækstbetingelser.

En anden årsag kan være konkurrencen fra skyggende træer. Mosset kan vokse i dyb skygge under træernes kroner, hvor græsset skal have sollys mindst 4 timer om dagen.
Græsplæner skal, ligesom resten af haven, gødes for at kunne trives. Hvis den er underernæret, vil den ikke udvikle et ordentligt rodsystem, som så heller ikke kan modstå tørkeperioder, uden at blive brun. Græsplænen er normalt sammensat af flere forskellige frøtyper. I tilfælde af tørke vil kun græsplænens dybdegående frøtyper kunne overleve, hvorved den bliver uensartet.
Hvis jordbunden i græsplænen er meget leret og fast (traktose), kan det give udslag i græsvæksternes manglende iltoptagelse. Dette kan samtidig bevirke, at græsplænen kan få fugtproblemer om vinteren eller ligefrem stående vand. For at græsset skal kunne vokse tilfredstillende skal jordbunden være grubbet ned til ½ m`s dybde i anlægsfasen.

For at kunne få en pæn plæne, kan det være nødvendigt at få taget jordbundsprøver i græsplænen. De analyser, der er vigtige at få kendskab til, er jordens PHværdi eller reaktionstal, som helst skal ligge mellem 5,5 og 6,5. Derudover skal man få analyseret jordens kali; - og fosforsyretal, som skal være på ca. 10. Når man har kendskab til disse tal, giver det mulighed for at få sammensat den rigtige gødningstype, som om foråret (i april) vil være en N-P-K ; - 4 kg. pr. 100 m. Derudover gives 1 kg. kalkammomsalpeter pr. 100 m i de efterfølgende måneder indtil august måned. Hvis jordens PHværdi er for lavt vil det være nødvendigt at tilføre græsplænen perlekalk, som skal gives i forårsmånederne.

Når mosset er blevet et problem, skal det først dræbes og det gøres ved at udstrø eller vande (en kop) opløst jernvitriol i en 10 liters vandkande med spredebom udover det angrebne areal. (Sørg for ved udvandingen af dette jernvitriol, ikke at ramme flisearealer, da de så vil blive rødbrune.) Ca. efter en time eller to, når mosset er blevet sort, kører man græsplænen igennem med en vertikalskærer som fjerner mosset med roterende stålfjedre samtidig med at den skærer jorden igennem i 1,5 cm`s dybde med roterende skær.

Bliv ikke forskrækket over, hvor meget mosset fylder, når det er blevet revet op af vertikalskæreren. Det ser dramatisk ud men græsrødderne er stadigvæk i jorden.
Udvalgte artikler
Rosenhæk
Drømmer du om at få en smuk, duftende rosenhæk i din have, så er det fra sidst i september og frem til frosten binder jorden, er der perfekte planteforhold for barrodsroser.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Redskabspleje
Hvis du giver dine håndredskaber en enkel grundlæggende pleje, vil de holder sig i optimal stand de næste årtier. Faktisk er et velholdt redskab en genstand, som du kan lade gå videre til dine børn, ja selv dine børnebørn. Sådan holder du dine håndredskaber i god stand i mange år:
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Husmår
Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag kan man også finde husmårer i byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
En tagrende på parcelhuset skal holdes ren
Moderne tagrender er en fantastisk opfindelse. De sørger for, at vandet fra taget bliver ledt væk, så man hverken får det i hovedet eller skal sjaske igennem det på fliser og gange. Men tagrender fungerer kun ordentligt, når de bliver holdt rene på den rigtige måde.
Artikel kategori: Nyhedsartikler