Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Forårsarbejde
Helt fra det tidlige forår kan du have blomstrende planter i haven. Der er selvfølgelig de velkendte forårsbebudere erantis og vintergæk, som findes overalt.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Agurk
Vidste du at en agurk egentlig er et bær? Det er jo ikke ligefrem det man tænker, når man tænker på agurker, men hvis en hanblomst får held med at bestøve en hunblomst. Ja så ændrer den lange slanke agurk faktisk form og kommer til at ligne et bær.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Spredning af dræbersneglen
Svenske forskere har undersøgt spredningsvejene til og i Sverige og fandt, at sneglene hovedsagligt spredes via handel med planter, stiklinger, prydbuske og frugttræer.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Mosegrisen
Mosegrisen
Mosegrisen eller vandrotten (på latin Arvicola terrestris) kan blive op til 20 cm lang plus hale på ca. 10 cm. Den vejer normalt 100-300 gram.

Mosegrisen er i familie med studsmusene, som kan kendes på deres små afstumpede snuder. Den er altså ikke en rotte og kaldes sandsynligvis vandrotte på grund af sin lange rottelignende hale. Den er i familie med markmus, som den også ligner en forvokset udgave af.

Mosegrisen holder primært til i fugtigt terræn og er en dygtig svømmer. De seneste årtier har der været tendens til, at den spreder sig til tørre områder og kan nu findes i områder, hvor der ikke umiddelbart er vand.

Mosegrisen får op til fem kuld unger på et år, og ungerne bliver formeringsdygtige i en alder af to måneder. Mosegrise lever ikke så længe og når som oftest kun en alder af halvandet år.

Mosegrisen lever som muldvarpen en stor del af sit liv under jorden i sit netværk af gange. Den graver tunneler og skyder muldskud op ligesom muldvarpen, og det kan være rigtig svært at finde ud af om, det er en mosegris eller en muldvarp, man har i haven. Det bliver ikke nemmere af, at de kan finde på at bruge hinandens forladte gangsystemer.

Hvis der i sommerhalvåret er åbne huller i jorden imellem muldvarpeskuddene, er det formentlig en mosegris, der fornøjer sig i din plæne og med dine planter. På denne årstid lever den af grønne plantedele over jorden. Muldvarpen kommer som regel kun op på jordoverfladen om natten og altid igennem et muldvarpeskud, som den normalt lukker efter, når den er nede i gangen igen.

Mosegrisen er planteæder, og derfor er kombinationen af gangsystemer, muldskud og gnav på planter eller rødder i haven et sikkert tegn på, at der er tale om en mosegris, ikke en muldvarp.

Mosegrisen gemmer føde i depoter i sit gangsystem, f.eks. gulerødder, kartofler, rødder, diverse løg og græs. Om vinteren lever den af disse depoter og kommer stort set ikke op på jorden. Den dækker sine huller til og forholder sig i nogenlunde ro under jorden.

Hvilke skader kan en mosegris lave i haven?

Mosegrisen lever udelukkende af planter og andet grønt. Den kan gøre kål på en hel køkkenhave med gulerødder, radiser, skorzonnerødder osv. Det kan f.eks. betyde, at der kun er den grønne top tilbage, når du høster dine grøntsager. Mosegrisen har spist resten.

De værste skader, mosegrisen kan lave, ses i frugtplantager, hvor den gnaver frugttræers og frugtbuskes rødder over eller i stykker. Det kan have meget alvorlige konsekvenser for ejeren.

Hvad kan du gøre for at fjerne mosegrise i haven?

Mosegrise kan fanges på nøjagtig samme måde som muldvarpe, oven i købet med samme type saks.

Saksen som kan købes i diverse isenkræmmere, planteskoler eller trælaster ligner en gammel bjørnefælde, og det tilrådes at man er forsigtig med den. Fælden graves ned ved skuddet, eller ved at lokalisere nogle af mosegrisens gange ved hjælp af en bambuspind eller lign. På saksen sidder der en udløser metalplade, som gør af fælden klapper når mosegrisen bevæger sig over denne, og fælden reagerer ved at klappe i og "klippe" mosegrisen over. Mosegrisen bliver dog ikke klippet over, men rygsøjlen brækker øjeblikkeligt og dyret dør lige på stedet.

Faktisk har almindelige fælder vist sig at være noget af det mest effektive. En trækasse af vandfast krydsfiner placeres over et af mosegrisens huller, hvorefter den kommer op i fælden, når den søger op. Et af problemer med denne fælde er at mosegrisen skal aflives bagefter, eller køres langt væk. Alle kan og må bruge fælder, og det undlader at er skal udlægges gift i haven.

Ud over saks og fælder en kan der også udlægges gift. Giften er dog så giftig at man skal have taget et særligt sikkerhedskursus, førend man må anvende den pågældende gift. Giften er formet i små "pellets" som smides ned i tunnelerne, hvor de efter et stykke tid, bliver opløst af fugtigheden fra jorden, og herefter udspreder de den meget giftige røg.. Men røgen er så giftig at der er en sikkerhedsmargin på 10 meter, som skal afholdes indtil nærmeste hus. Pga. giftens styrke samt forholdsreglerne kan det ikke anbefales at forsøge sig med gift.

De nyeste er at der udlægges giftæbler, som har vist sig at være meget effektivt, dog må man påregne at skulle gentage behandlingen nogle gange, da mosegrisens gangsystemer kan være enorme, og der derfor kan være mange. Det er vigtigt at sørge for skiltning, med at der bliver udlagt gift som bekæmpelse mod mosegris. Det er også meget vigtigt at sørge for at fjerne døde mosegrise, og andre døre dyr som mus og eller rotter, således at der ikke sker sekundære forgiftninger af rovfugle, ræve eller grævlinger. Produkter der er forgiftet i majs og kornprodukter må kun anvendes, såfremt det er forsvarligt overdækket og skjult for børn og eller andre husdyr.

Flere steder bliver der reklameret med gaspatroner til udryddelse af henholdsvis mosegris og muldvarp, dette er dog en dårlig løsning. Dette skyldes at gaspatroner udskiller en afsindig dårlig lugt, som burde få mosegrisen til at forsvinde. Dette er dog ikke tilfældet, den graver blot gange i den anden retning, for at komme væk fra lugten.

Ifølge Lov om drift af landbrugsjorder kan kommunerne varetage bekæmpelse af mosegrise, men de har ikke pligt til det. Kommunerne vil således stå for bekæmpelsen, og de enkelte involverede/ramte ejendomme vil blive opkrævet et mindre bekæmpelses honorar. Det er vigtigt at notere sig at der ikke foreligger en pligt i kommunen om at iværksætte, mosegris bekæmpelse, men blot et udkast til hvordan man kan komme de "små grise til livs".

Udvalgte artikler
Frøsorter
De allerfleste grønsager formeres ved frø, og frøkvaliteten har derfor overordentlig stor betydning.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Weigela - Klokkebusk
Weigela er en fortryllende busk med sundt og kønt, græsgrønt løv. Skuddene er rødbrune og marvfyldte.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Havebønne
Havebønne er en varmekrævende frugtgrøntsag og frøafgrøde.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bidende ranunkel
Meget let yndefuld og længeblomstrende staude, der lyser op i halvskyggen og tilmed sår sig . Bidende-Ranunkel har en stiv, opret, grenet og noget håret 30 - 50 cm høj stængel.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Mosbedet den 14/6 2013
Her kan man se at mosset efterhånden ligner jord, det er nu faldet sammen og har dannet en skorpe på ca. 5 cm's tykkelse,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Værd at vide om flagstænger og flagregler
En flagstang er oftest enten lavet af træ eller glasfiber. Hvis flagstangen er lavet af træ er det typisk grantræ der bliver brugt. Der bruges lige, høje træstammer til flagstængerne. Når træet er fældet bliver det afgrenet, afbarket og derefter høvlet inden stammen til sidst overfladebehandles og males.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Snegle
I de fleste af Danmarks haver er der især 3-4 sneglearter der gør sig bemærket:
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr