Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Lægning af løg og knolde
Lægning af løg og knolde
Lægning af løg og knolde

Her kan du læse om, hvornår du skal lægge løg- og knolde, hvordan du lægger dem og hvilke, der skal tages op igen.

Læggetidspunkt.


Når man køber en pose løg eller knolde i planteskolen skal de være hele og tørre. Løget eller knolden er i deres hviletilstand og kan derfor holde sig forholdsvis længe. Når de kommer i kontakt med fugtig jord, vil deres livsfunktioner langsomt vækkes og en naturlig fremspiring vil ske. De fleste løg og knolde blomstrer først, når de er blevet kuldepåvirket. Mængden og længden af denne kuldeperiode er individuel, men næsten alle kræver denne kuldeperiode for at kunne blomstre. Efteråret er derfor tidspunktet for at lægge løg.

De tidlige forårsløg.

Narcisser, som er forholdsvis tidligtblomstrende skal lægges allerede i september måned. De har brug for at kunne nå at udvikle deres rodsystem inden frosten kommer i jorden.
De løg, for hvilken læggetiden kan trækkes længst er tulipanløg. Vent til oktober og træk evt. den sidste portion til december, for på den måde vil blomstringstiden strækkes til foråret. Eneste forudsætning er at jorden ikke er bundfrossen.
øvrige forårsblomstrende løg og knolde lægges i september og oktober.
De efterårsblomstrende løg (alpevioler og nogle krokus) skal lægges straks, man har købt dem, men tidligst muligt, så de ikke når at afblomstre inden de bliver lagt.

Forberedelse af jorden.

Løg og knolde er ikke særlig sarte og vokser fint i de fleste jorde. Dog kan de ikke tåle at stå meget vådt – stående vand om vinteren vil resultere i at de rådner. I stenbedet er det en god idé at blande småsten eller grus i jorden og selvfølgelig sørge for at overskydende vand kan løbe væk. Jorden, hvori løgene eller knoldene skal vokse i, må gerne løsnes godt og iblandes ca. 20% kompost. Iblandes jorden ikke kompost, skal man efter lægningen gøde ovenpå jorden. Gødskning er vigtig om efteråret, og ønsker man at gøde om foråret, må man kun give dem et lille drys for at optimere blomstringen.

Lægningen.

Når der lægges løg og knolde i klynger, er det nemmest at fjerne jorden fra området, lægge løgene eller knoldene og dække jorden til igen. Lægges løgene mellem andre planter, kan man bruge en plantepind eller en løglægger. Løg i græsplænen eller blomsterengen kan med fordel lægges med en greb, hvor hullerne fra de enkelte tænder udgør plantehullet. Dækker man med sand efterfølgende, bevares fugtigheden ovenover løg- og knoldene. Læggedybden er vigtig for at løgene og knoldene kommer langt nok ned, men at de ikke kommer så langt ned, at de ikke kan nå at komme op igen.

TOMMELFINGERREGEL

Løg lægges, så der er ca. dobbelt så megen jord, som det er stort, ovenover.

Undtagelser!

Store løg som kejserkrone og liljer skal lægges 10-15 cm nede.
Madonnaliljen, må kun komme 2 cm ned.
Knolde som erantis og alpevioler 3-5 cm nede.
Jordstængler 3-5 cm nede.

I krukker.

Løg i krukker lægges om efteråret eller købes som drevne planter om foråret. Læggedybden skal overholdes på samme måde som lægning i almindelig jord. Jordens fugtighed er vigtig, så husk at vande efter lægningen. Kom evt. sand på toppen for at hindre fordampning. Stilles køligt og gerne mørkt og hold øje med at jorden er fugtig gennem hele vinteren. Man kan evt. drive krukkerne i udestuen eller drivhuset, når kuldepåvirkningen er overstået. Derved får man en meget tidligere blomstring i foråret.

Hvilke løg skal op igen?

De kortlivede løg kan ”reddes”, hvis man tager dem op efter nedvisning. Et typisk eksempel er tulipaner, som ikke blomstrer ret mange år i træk. Det er lidt besværligt at huske, hvor og hvornår løg skal tages op igen. Så den nemmeste løsning er ikke at gøre det. Køb nogle nye løg og læg dem hvert efterår. Skulle man alligevel ønske at tage dem op, skal de opbevares tørt og mørkt og lægges igen samme efterår.
De knolde og løg, som ikke er vinterhårdføre, skal tages op om efteråret, lægges tørt, køligt og mørkt til det bliver forår igen, hvor de lægges på ny.
Udvalgte artikler
Sommerblomster

Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Efter vinteren
Efter en hård vinter med meget sne, kan det være nødvendigt at gå haven efter i sømmene. Nogle områder har fået mere sne end andre, og har din have været hårdt ramt, kan der være behov for genopretning – jo før jo bedre.
Artikel kategori: Vejrudsigten
Udvalgte artikler
Uddannelse for alle er vigtigt i krisetider
I krisetider er uddannelse særligt vigtigt. Når krisen kradser, så bliver der rift om jobmulighederne. En god uddannelse, der er efterspurgt, er derfor en god forsikring mod arbejdsløshed.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Ukrudtsråd
Fjern ukrudtet med et hakkejern, skuffejern eller lugejern. Jo tidligere det fjernes - jo nemmere
Artikel kategori: Alt om Haven