Er du nybegynder i sommerblomster, er det ret uoverskueligt at vælge blandt dette hav af forskellige blomster. Mit forslag til slagplan vil være følgende.: Tag først en inspirationsrunde. Her vil helt sikkert være blomster, som du absolut må have. Dem piller du ud og sætter i indkøbsvognen. Du har nu lagt linjen for farvetone og kan bygge videre ud fra den. Find andre blomster, der passer til de allerede udvalgte. Det kan være farver med samme farvetone eller kontrastfarver. Det fine er, at farvesammensætning kan afprøves på stedet.
Ud over farven er det værd at have fokus på blomsterstørrelse. Det kan se rigtig fint ud at spille op med store blomster, som f.eks. en storblomstret petunia sammen med evt. småblomstrede bacopa, tvillingblomst eller nemesia.
Rigtig mange sommerblomster holder sig i en højde på 40-60 cm. I første omgang behøver man ikke fokusere så meget på det. Mere vigtig er det, om planterne vokser bredt ud som en krybende/hængende plante, eller den vokser ret op. Det er godt at kombinere de to typer, det giver mere dynamik i krukke, da de krybende planter konstant forandrer helheden.
Sommerblomstudvalget rummer også mange opstammede planter, der ligner små blomstrende træer. Det er f.eks. fuchsia, blå og hvid kartoffelblomst, kapsk margerit og stuekatost, Anisodontea. De ses ofte plantet midt i en krukke og med hængende blomster som bund. I stedet for hængende planter vil jeg foreslå, at de højstammede sommerblomster får selskab af blomster, der matcher i farve, og som vokser op omkring stammen midt i krukken.
Hvor mange og hvor store krukker, der skal tilplantes med sommerblomster, er selvfølgelig godt at vide, før man kaster sig ud i legen. Til nybegyndere er rådet helt klart at begynde med nogle få krukker eller bare en enkelt krukke, der kan rumme 15-20 liter jord. Den kan blive fantastisk frodig, blot krukken rummer god og luftig jord, og planterne passes med vand og gødning. Pasningen er alfa og omega, hvis man vil have glæde af krukkerne, og pasningen er en stor glæde, når den føles overkommelig. Sommerblomster kan bestemt også vokse i små mere håndterlige krukker, men de vil have brug for vand langt hyppigere end de store. På varme sommerdage skal små krukke, der står i bagende sol, måske vandes to gange om dagen.
Før var det at passe sommerblomster et spørgsmål om at nippe visne blomster. Blev de visne blomster ikke fjernet, holdt planten op med at blomstre. Sådan er det ikke mere. Moderne sommerblomster fortsætter med at blomstre, nipning eller ej, og det skyldes et stort forædlingsarbejde med fokus på netop dette emne. Det skal dog ikke afholde nogen fra at nippe store, visne petuniablomster af, da det bestemt vil højne skønheden, og for mange er det et rigtig hyggeligt arbejde.
De fleste sommerblomster elsker sol og varme og skal placeres derefter. Undtagelser fra reglen er der, og det gælder først og fremmest fuchsia og flittiglise, der stortrives i mere eller mindre skygge. Sommerblomster kan dog sagtens give masser af glæde og blomster, selv om de ikke får den optimale placering og må tage til takke med begrænset lys
Skrevet af Kjeld
d. March 06 2013
3436 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Alpeplanter
Der er noget ganske særligt ved alpeplanter og ikke blot, fordi de har mange interessante, botaniske fællestræk. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Dungræs / Lampepudsergræs
Yndefuld græs, som ser fantastisk ud sammen med andre græsser af varierende højde og fylde. Lampepudsergræs får svajende stilke med hver sin fjeragtige lille pom pom dekorativ afslutning. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Smilacina / Duskkonval
De duftende, gullighvide blomster sidder i en klase, og om efterÃ¥ret fÃ¥r den røde bærfrugÂter. Hele planten kan minde en del om storkonval. Artikel kategori:Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bladlus
Bladlus er oftest grønne men kan variere i farven fra fra grøn, rød til sort. De er 1-3 mm lange og oftest uvingede, men enkelte individer kan danne vinger. Bladlus suger plantesaft og sidder helst på undersiden af de nedre blade eller i topskud. Artikel kategori:Sygdomme og skadedyr
