Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Bittersød Natskygge
Denne slyngplante dyrkes ikke så ofte, hvilket er beklageligt. Den er nemlig meget anvendelig i strandhaven og som slyngplante på fugtige steder, selvom den også klarer mere tørt miljø.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Skønhedsøje
Skønhedsøje er en af de klassiske stauder, bl.a. fordi den egner sig godt til afskæring. I forsommeren danner den et blødt grønt tæppe med sine næsten nåleformede blade, og fra juli måned hvor blomstringen begynder
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Tobak
Almindelig Tobak er den mest brugte tobak til rygetobak og kaldes i den forbindelse også for Virginsk Tobak. Der laves meget fine tobakker af netop denne art. Har du mod på det, kan du laver sin egen rygetobak.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Højbede
Højbede
Højbede i køkkenhaven. Det er en klassisk kombination der simpelthen gør det lidt nemmere at få køkkenurterne til at lykkes. Især på tung og stiv lerjord vil højbedet vise sine fortrin. Højbede kan laves på mange måder og i mange højder og størrelser.

Et højbed er i sin simpleste udgave bare en dynge jord. En dynge jord er hævet over omgivelserne, og derfor dræner vandet let af. Solen kan hurtigere varme den tørre jord op, derfor vil højbedet altid være lidt varmere end flad, våd jord. Det er noget der kan mærkes i foråret, hvor frø spirer hurtigere frem i et højbed.

Sommeren igennem er jorden i højbedet fortsat varmere, og det får planterne til at vokse godt. Jorden tørrer dog også hurtigere ud, så ulempen er, at man skal være lidt flittigere med vandingen af et højbed. Omvendt vil urter i et højbed ikke drukne i et voldsomt regnskyl.

En del vil sikkert huske »syndfloden« 10.-11. juni 2009, hvor Sjælland fik mere end 100 mm nedbør på et døgn. Sådanne skyller kan vi forvente flere af i vores nye klima, og der kan højbede forebygge de værste katastrofer i haven.

En simpel dynge jord lyder ikke så festligt, men det kan faktisk blive rigtigt kønt. Hvis man f.eks. skovler jorden fra stierne i køkkenhaven op på bedene, får man fine højbede. Et højbed er mest praktisk, hvis det ikke er bredere end ca. 1,10 meter. Så kan man nemt nå ind på midten for at så og luge uden at træde i bedet.

Og her er vi ved højbedets største fortjeneste: at man undgår at trampe rundt mellem planterne. Kompakt jord kvæler planterødder, så et højbed med masser af kompost og uden støvletramp får både planter og fingre til at grønnes. Regnen vil dog efterhånden vaske jorddyngen ned, så vil man have et højt højbed, skal det have en kant.

Det enkle:

Den enkleste kant er bare et bræt. Brædder i kontakt med jord er dog dømt til et kort liv. Vælger man et tykt bræt af egetræ eller robinie, rådner det ikke helt så hurtigt som andre træsorter, men mange års holdbarhed kan man ikke regne med.

Lærketræ bliver ofte brugt til højbede. Det er dog ikke den mest holdbare træsort i jordkontakt, både robinie, eg og thuja kan overleve lærk i jorden. Brædderne sømmes på en lægte i hjørnerne, lægterne bankes i jorden, og så er man klar til at fylde jord i højbedet.

Paller:

Pallerammer kan også blive til højbede. Pallerammer er forsynet med metalhængsler i hjørnerne og måler 1,20 m x 0,8 m og er 20 cm høje. De er typisk lavet af grantræ og er ikke særligt holdbare, men ret billige og nemme at få fat i.

Sveller:

Sveller er gode til højbede, men gamle, brugte jernbanesveller er desværre så fulde af giftige imprægneringsmidler, at de bør afleveres som giftigt affald. De hører i al fald ikke hjemme i en køkkenhave.

Nye sveller af egetræ eller robinie har en meget lang levetid, også uden imprægneringsmidler. Træ i så tykke dimensioner har en god del kernetræ, altså den tætte, inderste del af træet. En robiniesvelle af kernetræ kan overleve op til 30 års ophold i jorden!

Jern:

Jern er også godt til højbede. Det er kønt og meget holdbart. Få en smed til at svejse rammen eller kanten i et passende mål, og du har højbed i al evighed. Rusten gør det kun kønnere.

Jernplader kan endda købes som byggesæt, netop til højbede. De forhandles under navnet »Land«-højbede og består af 25 cm høje jernplader, der kan samles i utallige former.

Pil:

Blandt de meget kortlivede, men også meget kønne kanter er en flettet kant af pil.

Drivtelt:

En nyskabelse indenfor højbede er det såkaldte Growcamp, et drivtelt. Det består af en kraftig ramme af hårde plastplader.

Rammen er 0,5 m høj og fås i moduler på 1,20 m x 1,20 m. Rammen skal fyldes med jord, og der er brug for næsten trekvart kubikmeter jord for at fylde et bed.

Til højbedet hører en hat af et meterhøjt, dobbelt telt. Yderst er teltet af klar plast og inderst af insektnet. Forår og efterår virker plasticteltet som et varmetelt, og om sommeren kan plasticteltet fjernes helt eller delvis, hvorefter insektnettet vil beskytte planterne.

Teltet åbnes og lukkes nemt med velcrobånd. Growcamp er en dansk opfindelse, som i 2009 vandt priser for bedste nyhed på haveudstillingen Glee i Birmingham. Growcamp-firmaet har søsterselskaber, der producerer staldinventar og campingudstyr. Det er erfaringer herfra, der har gjort Growcamp til et robust inventar i haven.

Man behøver ikke pakke teltet væk om vinteren, det tåler både frost og tykke snelag. Og sår man radisefrø derude lige nu, står teltet klar med sprøde radiser uden orm og snegle, om bare tre-fire uger
Udvalgte artikler
Forårsarbejde
Helt fra det tidlige forår kan du have blomstrende planter i haven. Der er selvfølgelig de velkendte forårsbebudere erantis og vintergæk, som findes overalt.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Rabarber
Rabarberplanten stammer fra arter, der vokser i Asien, bl.a. Mongoliet. Rabarber har været dyrket i Kina så langt tilbage som for 5000 år siden, men de typer vi kender i dag, blev først fremavlet i 1800–1900. Rabarber kom til Danmark omkring 1835, men først i slutningen af 1800 tallet begyndte man at bruge den i desserter og kager. Rabarber var tidligere en meget vigtig afgrøde i køkkenhaven, da man netop i det tidlige forår manglede frisk grønt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hækroser
Skal din rosenhæk plantes ved en mark eller på en naturgrund, er det en god idé at lægge en ukrudtsdug ud i bedet, før du planter roserne. Dugen er billig i anskaffelse, og den sparer dig for mange timers lugearbejde.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Stewartia - Japansk stewartia
Japansk stewartia, Stewartia pseudocamellia er en mellemhøj til stor busk, den blomstrer i juli - august med 6 - 9 cm store hvide blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Oldenborre
Sct. Hans-Oldenborre og Gåsebille. Larverne af de sidstnævnte lever i haverne mest af græsrødder. I det følgende beskrives den Almindelige Oldenborre.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Græskar
Græskar er et stort bær, hvis form og farve kan variere. Den mest almindelige er den store runde, orange græskar.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Bladlus
Bladlus er små dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr