Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Hækklipning
Hækklipning
Når hækken skal klippes

… og når den ikke skal

For det er ikke en regel uden undtagelse at hækken skal klippes. Her kan du læse om de tilfælde, hvor hækken endnu ikke skal klippes og når den skal klippes, hvordan det skal gøres.

Nyplantet hæk

Engang sagde man, at man straks hækken var plantet, skulle klippe den tilbage til ca. 10 cm over jordoverfladen. Årsagen var at hækplanterne ikke var forgrenede nok. Det er ikke noget problem længere. De hækplanter, der i dag plantes er fra planteskolens side sorteret, så der er masser af grene fra basis af planten. Man får altså en god tæt hæk også fra bunden af. Generelt gælder det, at hækken ikke skal klippes, før den har opnået den ønskede højde. Afhængigt af, hvilken type hæk, man planter, kan det være en fordel at studse kraftige sidegrene ind inden højden opnås.

Hække, som ikke skal klippes

Der findes nemlig sådanne. Vælger man prydbuske som potentil eller spiræa som hæk, skal de ikke klippes. Bliver de efter mange år for grove, kan de klippes helt tilbage, hvorefter de 1-2 år senere har opnået en god højde igen. Udtynding af de ældste grene hver vinter er ligeledes en metode til at holde uklippede hække pæne og blomsterrige.

De traditionelle hække

Ligusterhækken er stadig den mest anvendte hæk i Danmark. En solid, robust og sund hæk, som er stedsegrøn eller delvis stedsegrøn. Den gror godt og skal klippes minimum én gang hvert år, og helst to gange.

Bøgehække er der rigtig mange, som vælger. Hække, som beholder deres brune vinterblade på indtil forårets nye blade. Hække, som ikke vokser så voldsomt, men som er særdeles robuste og nemme at få tætte, når blot man har lidt tålmodighed. Bøgehækken kan med fordel klippes lidt senere end ligusterhækken og ofte er det ikke nødvendigt at klippe bøgehækken mere end én gang hvert år.

Navr hækken er yderst robust og meget anvendelig, hvor der ikke er ret meget sol. Den får flotte høstfarver og desuden flotte grentegninger, når den bliver gammel. En lidt mere grov hæk, som er nem at passe.

Avnbøg er også en robust hæk. Nogle vil mene at den ikke er så køn, som bøgehækken, men den har smukkere høstfarver og beholder også de brune løv om vinteren.

Vælger man at plante hvidtjørn som hæk får man både blomster og bær, men desværre også torne. Det samme gælder for mirabelhækken og skovæblehækken.

De lidt grovere hække har ikke behov for at blive klippet så hyppigt, som liguster- og bøgehække.

Stedsegrønne hække

Hermed menes hække, som er plantet med stedsegrønne planter, som kristtorn, buksbom, taks, tuja, cypres, kirsebærlaurbær eller rododendron. Generelt gælder det for disse planter, at de næsten ikke skal klippes. Først når de er vokset helt sammen og bliver for ”vilde” kan de klippes til i den ønskede form.

Formning af hækken

For alle hække gælder det, at jo højere de bliver, jo mere vigtigt er det at forme dem. Der er nemlig risiko for at de vælter, eks. i en storm. De skal klippes, så de er bredere for neden end foroven. Ønsker man en høj hæk på ca. 180 cm, anbefales det at have en bredde ved jorden på minimum 30-40 cm, mens bredden for oven skal være maksimum 20-30 cm. En anden årsag til at hækken skal skråne lidt er, at lyset derved tilgodeser de nederste sidegrene, som så vil fremstå grønne og friske. Husk at klippe helt tilbage til sidste års klippested, eller vil hækken blive både bredere og højere.

Tidspunkt for klipning af hække

Et gammelt husgeråd er at klippe hækken inden Sct. Hans. Det er lidt en skrøne. Netop i slutningen af juni er der mange fugle, som yngler i hækkene, så det er ikke formålstjenligt at klippe hækken på dette tidspunkt. Vent gerne med at klippe til hen i juli måned, hvor tilvæksten stort set er afsluttet. Derved undgår man ofte at skulle klippe hækken igen. Hække må gerne klippes flere gange og det gælder at jo mere man klipper, jo tættere bliver hækken.
Udvalgte artikler
Solsikke
Alle kender den gigantiske 1-årige plante med dens enorme blomster og varme farver. Men solsikkefamilien er større end de fleste tror, og de mindre velkendte og lavere solsikker (Helianthus) ser noget anderledes ud. Solsikker dyrkes i stor stil pga. olien, der presses ud af frøene. Planten stammer fra Amerika, hvor indianerne tilskrev planten overnaturlige evner.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Helse og velvære
kom lidt vand på en sukkerknald, kom derefter sukkerknalden pås stikket og giften suges ud
Artikel kategori: Tips/råd/ideer
Udvalgte artikler
Sevenbom
Sevenbom er en lav, krybende eneart, der sjældent bliver mere end en meter høj. De meget korte, mørkegrønne nåle sidder tæt og giver busken et sundt udseende.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af vin
Vindruer tilhører vinrankefamilien og et af kendetegnene ved denne familie er at de har et kraftigt rodsystem og en kraftig tilvækst. Beskærer man derfor ikke sin vinplante, vil den kunne vokse 10 meter eller mere hvert år. Når planten bruger alle sine kræfter på at sætte lange skud og mange blade,
Artikel kategori: Beskæring