Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Beskæring » Beskæring af vin
Beskæring af vin
Beskæring af vin

Hvorfor?

Vindruer tilhører vinrankefamilien og et af kendetegnene ved denne familie er at de har et kraftigt rodsystem og en kraftig tilvækst. Beskærer man derfor ikke sin vinplante, vil den kunne vokse 10 meter eller mere hvert år. Når planten bruger alle sine kræfter på at sætte lange skud og mange blade, går det ud over blomster- og frugtsætningen. Undlader man derfor beskæring af sin vinplante, vil man få et væld af nye, lange skud med mange blade, som skygger i drivhuset eller udestuen. Samtidig vil man få få og små vindrueklaser, som har svært ved at modne, da skyggen er for voldsom. Beskærer man derimod sin vinplante, kan man styre skyggeniveauet og opleve glæden ved at plukke hjemmedyrkede vindruer hvert efterår.

Sommerbeskæring.

Den største del af beskæringen af vin foregår hen over sommeren, hvor de frugtbærende skud skal skæres tilbage, så der er 1-3 blade efter klasen. Det klarer planten nemt, da tilvæksten er meget stor og gerne laver nye sideskud hele tiden. Derfor skal man ikke holde sig tilbage. Klip skuddene tilbage til bladknoppen på alle de frugtbærende skud. De skud, som ikke bærer vindruer, kan fjernes ved at klippe helt tilbage til hovedstammen. Det er en god idé at sommerbeskære 3-5 gange fra juni – september måned.

Vinterbeskæring.

Tidspunktet er fra november til februar, og gerne inden jul.
Vinterbeskæringen er anderledes strategisk. Det er nemlig nu, selve skelettet til vinplanten opbygges og formes.
Første års planter skal skæres tilbage til 2-4 knopper efter plantningen. Det derefter følgende forår trækker man de nye (1-3) skud op og i den ønskede retning. Det er de nye sideskud, som skal bevares i rigtig mange år.

De efterfølgende år.

Hver vinter skal man:
Klippe alle sideskuddene fra sidste år tilbage til 1 knop.
Det valgte hovedskud, skal reduceres til ½ - 1 meter, da det vil have en dominerende vækst. Det er hovedskuddene, som giver forudsætningen for at få mange druer. Opbygger man langsomt sin vinstok, vil man kunne opnå en væsentlig større frugtsætning.

TIPSBOKS

Det er naturligt at blade og stængler bliver angrebet af gråskimmel om efteråret. Det kan planten sagtens tåle. I forbindelse med beskæringen hver vinter, er det alligevel vigtigt at få ryddet godt op i de plantedele, som er angrebet af gråskimmel. De fjernes og lægges på kompostbunken.
Skjoldlus er et almindeligt problem på vinstokken. Anvend en stiv børste, som gnides langs vinstokken. Skjoldlusene vil så falde af.
Opbindingen af stokken ses efter og løsnes de steder, hvor snoren er blevet stram og ”kvæler” planten.

Udvalgte artikler
Krukker udendørs
Når forårssolen for alvor får varmet interessen for have- og terrassearbejdet op, er det også tiden, hvor udvalget af spændende sommerblomster til udplantning i krukker er størst.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Stenbedet
Stenbedsplanter skal generelt have masser af lys, luft og godt med dræn, så et stenbed skal placeres et sted hvor der er sol, om ikke hele dagen, så dog det meste. Det må gerne være et blæsende sted, da planterne fra naturens side er vant til barske forhold i bjergene, hvor de gror i klippespalter.
Artikel kategori: Planer og tegninger
Udvalgte artikler
Lav hasselnødder
De fleste hasselsorter kan bestøve hinanden, men blomstringstiderne er ikke altid sammenfaldende, og det anbefales derfor at plante mindst tre sorter, hvis der ikke findes naturlige pollenkilder i nærheden.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Græsflue
Nogle år forekommer de i meget stort antal og kan om efter-året i enorme sværme søge ind i huse og bygninger for at overvintre.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr