Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Beskæring » Beskæring af roser
Beskæring af roser
Beskæring af roser

Næsten alle roser har brug for en grundig beskæring sent på vinteren eller i det tidlige forår for at sikre at de ikke bliver ranglede, blomstrer godt og får en smuk vækst.

At beskære roser korrekt er en kunstart, men selv nybegyndere kan gøre det, bare de følger nogle enkelte regler. Grundprincippet i al beskæring af roser (undtagen slyngroser) er at rette al vækst udad og opad på en ensartet og jævn måde, hvorved rosenbusken holdes åben i midten, så luften kan cirkulere, hvilket forebygger sygdom og giver maksimal lys, så der produceres så mange blomster som muligt.

Tidspunkt for beskæring af roser

Størstedelen af alle roser har brug for en større beskæring sent på vinteren eller i det tidlige forår, lige når de begynder at vokse igen. Nyvæksten er normalt små røde knopper eller skud, der bliver til nye blade og stængler. Vent ikke til et senere tidspunkt, da du ellers vil påvirke blomstringen.

Bemærk, at du kan afklippe sygdomsramte eller døde (sort eller meget askegråt) grene året rundt.

Forskellen mellem nyt og gammelt ved

De fleste roser af buskrosetypen skyder fra såkaldt nyt ved —dvs., de blomstrer på de nye, friske stængler, som vokser frem i løbet af det indeværende år. Derfor skal du skære de fleste roser hårdt tilbage, så de danner meget nyvækst og dermed mange blomster.

Visse af de gammeldags eller de antikke roser, samt slyngroser blomstrer på gammelt ved —dvs. grene, der voksede frem forrige år. Så du skal være meget forsigtig, hvis du beskærer disse roser, for hvis du klipper de fleste af de gamle skud af, forhindrer du dannelsen af blomster i det kommende år.

Roser, som blomstrer på nye skud (dvs. de fleste roser) bør beskæres hårdt sent på vinteren eller i det tidlige forår. Roser, der blomstrer på toårige skud skal beskæres efter blomstring, sædvanligvis midt på sommeren, hvilket giver dem tilstrækkelig tid til at danne flere skud til næste år.

Forvirret? Hvis du er i tvivl, kan du foretage en hård beskæring om foråret. Det værste, der kan ske, er planten ikke blomstrer dette år. Og hvis der ikke kommer blomster, så ved du, at du sandsynligvis har en rose, der blomstrer på toårige skud og fra nu af skal du beskære den, når den har blomstret

Følgende dele på rosen skal beskæres

Det er en kunstart at beslutte, hvad der skal beskæres på rosen. Følg disse trin i rækkefølge:

1) Afskær alle grene, der er helt døde. Når du klipper i grenen, kan du se, at den også er sort eller lysegrå i midten (kaldet marven). Grenen er stadig levende, hvis den er lysegrøn, selvom ydersiden er sort —så længe marven er hvid og fast

2) Afskær alle grene, der gnaver mod hinanden, krydser hinanden eller er beskadigede eller syge

3) Udvælg tre til seks stængler, som du vil beholde. Disse stængler bør ikke være for tynde "keepers." mindst på tykkelse med en blyant —men heller ikke for tykke eller gamle. De bør også udbrede sig fra et åbent centrum. Fjern derefter alle andre tynde og spinkle skyd på busken.

4) Beskær de blivende stængler i en højde af 30-90 cm over jorden afhængigt af, hvor høj du ønsker, at rosen skal blive i år. Dette er ikke nogen eksakt videnskab; men som regel afskæres rosens stængler til ca. en femtedel af den ønskede højde af de udvoksede rosenstilke, i varmt klima længere (zone 7 og varmere). Vær ikke nervøs for at slå rosen ihjel. Så længe du lader mindst 10 cm af stænglen være, vil den klare sig.

Bemærk: Læg snittet i toppen af stænglen med en vinkel på 45 grader og ca. 5 mm over en udadvendende knop (se illustrationen). Dette sikrer, at det nye skud vokser ud og opad, hvilket giver en sund og smuk vækstform.

Beskæring af slyngroser

Slyngroser kræver en anden behandling end de buskagtige roser, og behandlingen afhænger af hvilken af de to følgende typer, rosen tilhører: Klatreroser eller storblomstrede espalierroser.

Klatreroser har normalt mindre blomster og en kraftig vækst på op til 6 m pr. sæson. Hvis du slet ikke beskærer dem, vokser de sammen til et tornet vildtvoksende buskads.

Klatreroser blomstrer kun en gang om året og blomstrer fra gamle stængler fra forrige sæson. Dette betyder, at stænglerne skal klippes tilbage til ca. 30 cm efter blomstring. Dette fremmer frisk og hurtig vækst samme år, så de har masser af skud at blomstre fra næste år. Bind de nye skud fast til et hegn eller et espalier for at støtte rosen og dirigere skuddene opad og udad.

Storblomstrede espalierroser er knapt så kraftigt voksende. I løbet af deres første vækstår skal du lede dem op i det stativ eller espalier, som de er plantet ved. Fastbind dem med blød snor eller afklippede strimler af strømpebukser. Undertiden kan du også forsigtigt flette de bøjelige stængler ind og ud mellem det støttende stativ.

De fleste storblomstrede espalierroser blomstrer på nye skud, dette betyder at de skal beskæres sent på vinteren eller i det tidlige forår, mens de stadig er i dvale eller umiddelbart efter, at de sætter røde knopper af til nye skud. De første to til fire år er det dog ikke nødvendigt at beskære ret meget, andet end at fjerne døde eller beskadigede grene. I takt med at rosen vokser, skal den beskæres efter behov for at forme den og kontrollere dens højde.

Beskæring af roser i milde klimazoner

I varmere dele af landet, fra midten og nedad i sydlig retning, i sydvest og langs Stillehavskysten, skal du beskære roser på en lidt anderledes måde. Da disse regioner ikke har de barske vintre, der forårsager tilbagefrysning af en stor del af rosen, skal du hvert år beslutte hvor meget der skal skæres tilbage af hver rose.

Som tommelfingerregel skal buskroser og tehybrider skæres tilbage til 60-120 cm. Giv gammeldags roser, der blomstrer fra toårige skud, en let selektiv beskæring over det hele ved at skære nogle af de gamle stængler tilbage til basis, så planten ikke bliver for ranglet.

Slyngroser i varme klimazoner præsenterer sig bedst, når de espalieres vandret og hver gren skæres tilbage til det sted, hvor grenen er lidt tykkere end en blyant. Afklip derefter alle sideskud, der har blomstret til den nederste fembladede stilk, ca. 3-6 cm fra hovedstænglen. Dette stimulerer hovedstænglen til at blomstre langs hele stænglens længde på smukkeste vis.

Placering af snittene

Som regel skal alle døde og beskadigede stængler (grene) fjernes. Derefter fjernes alle stængler, der gnaver mod hinanden. Udvælg et par nye tykke, stærke blivende grene og klip alle andre grene af.

Klip til sidst de blivende grene tilbage for at danne en stærk, kompakt plante. Læg alle de endelige snitflader i en vinkel på 45 grader lige over en udadvendende bladknop, der vender opad og væk fra plantens midte
Udvalgte artikler
Muldjord / Havejord
Pas på den i annoncerne benævnte rnuldjord. Den kan indeholde næsten alt - lige fra fortrinlig jord til udluftet slam. I sidstnævnte vokser der ingenting før efter både et og to års forløb.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Opret kobjælde
Opret kobjælde er en fin lille forårsblomstrende staude, der allerede i april-maj står med sine blomster i en støvet blå-lilla farve og form som små bjælder med markante gule støvdragere i midten.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Så selv
For at beregne det bedste tidpunkt for din såning, bør du finde ud af, hvor længe der i gennemsnit er frostvejr i dit område. Den oplysning kan du som regel få af landmænd eller i dit lokale havecenter.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Nåletræer
Det er igen blevet populært at plante nåletræer i de danske haver, hvilket ikke midst skyldes den store variation, der findes i dag med størrelse, form og farve. Du vi til enhver tid finde et stort udvalg i landets havecentre. Nåletræer indeles i 4 kategorier:
Artikel kategori: Alt om Haven