Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Marts

Artikel kategori: Havekalender
Udvalgte artikler
5. marts 2012

Artikel kategori: Nyhedsbreve 2012
Udvalgte artikler
Marias planter
Jeg har nu haft mulighed for at gennemse bogen "Marias planter" skrevet af Anemette Olesen, og jeg må nok sige at mit første indtryk var, at jeg tænkte - hvad er nu det for en bog.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsbreve 2013 » 2. november 2013
2. november 2013
Så blev det november og den triste sæson gåes imøde, men tag nu ikke fejl, for der er stadig en del der skal laves i haven

Efteråret betyder bladfald fra alle de løvfældende buske og træer. De blade der lægger sig mellem buske, træer, roser, stauder, Rhododendron m.m. kan blive liggende, men dem der lander og bliver liggende på græsplænen skal væk, og de kan også blot flyttes ind til de andre mellem de større planter. Der gør de gavn. Nogle planter har godt af den ekstra dyne over sig vinteren igennem, men det vigtigste er, at bladene formulder og gør jorden endnu bedre, end den er i forvejen. De gør lerjord mere porøs, end den er, og let og sandet jord, har behov for et større muldindhold. Det bidrager de visne blade til. Nedbrydningen af de mange blade har vi frivillig, gratis arbejdskraft til, nemlig regnormene, og jo mere vi fodrer dem, jo mere arbejder de, og jo flere bliver der. Efter regnormene tager forskellige mikroorganismer fat, og de har det på samme måde, at de arbejder godt, bare der er noget at arbejde med.

Har du ikke fået kartoflerne op, så er det nu. Når kartofler er gravet op skal de tørres. Herefter skal de sårheles. Det kan nemlig ikke undgås at de får nogle skrammer i skinnet, når de tages op. Opbevares de i 14 dage ved en temperatur på 12- 14 grader, så heler de af sig selv. Derefter skal de opbevares ved 3-4 grader.
Stik mod alle regler er der her et tip, som mange har gode erfaringer med. Det kræver dog man først har tørret og sårhelet sine kartofler.
Grav et dybt hul i køkkenhaven og læg halm i bunden. Derefter kartofler ovenpå og et nyt lag halm. Herefter vandes halmen, så den er våd, og kartoflerne vil så holde sig friske i lang tid. Den våde halm gør det også vanskeligere for frosten at nå kartoflerne. Dæk med en træplade, en vintermåtte eller andet.

En lettere metode er at købe en flamingobeholder. Den er meget velegnet til opbevaring af alle de afgrøder, du ikke har plads til i den kælder, du ikke har. Flamingobeholderen kan købes i de store byggemarkeder. Men tjek altid temperaturen. Bliver det rigtig koldt, så pak også tønden ind.
Kompostbunken med haveaffald bugner. Dæk stadig køkkenhaven til med et lag kompost. I en sund jord lever millioner af mikroorganismer, der venter på mad. Omdannelsen kræver kvælstof, så der er minimal risiko for udvaskning.
Kompost i haven er først og fremmest et jordforbedringsmiddel. Den har først gødningsværdi af betydning, når den tilsættes dyregødning. Lægges det på jorden, får du indirekte gødning i form af de mineraler, der frigives fra de mikroorganismer, orme o.l., som bearbejder de døde planter.

November er som oktober fortsat en rigtig god plantemåned. En bøgehæk skal plantes i november. Den kan godt plantes i oktober, og nogen hævder ligefrem, den kan plantes det meste af året. Nyere forskning fastslår, at hække plantet i november, klarer sig bedst. Først i november går bøgen for alvor ind i hvileperioden.
Træer der skal flyttes, kan med stort held flyttes nu. Bedst er det at forberede operationen, ved et år forinden selve flytningen, at skære rødderne over en meter fra selve stammen. Så sætter de en masse ny skudspidser, der danner baggrund for et nyt rodsystem.

Vinterasters og mange andre stauder, der normalt har smidt pragten sidst i oktober, står stadig og strutter i staudebedet. De stauder der har sagt farvel til sommeren, har det bedst ved at få lov til at blive stående uklippede. De lange stilke værner mod frosten, og pynter mere end en bar og gold jord. Husk at få knolde op, som ikke tåler frost, inden det er for sent.
Også roser plantes nu. Skær alle beskadigede rødder tilbage. Grav et dybt bredt hul, så rødderne ikke klemmes sammen, men kan spredes ud. Dæk derefter jorden med et godt lag grov kompost af blade, halm og smågrene. Nogle dækker med spagnum, men det har den dårlige egenskab, at det suger meget vand, og bliver til en isblok, når frosten kommer.

Frugtbuske, frugttræer og alt løvfældende kan stadig plantes. De sidste æbler skal høstes, men lad endelig nogle sidde til fuglene. Du kan alligevel sjældent spise dig gennem hele høsten.

Både årstiden og vejret er optimal til plantning af roser, buske og træer med bare rødder. Efterhånden er det mest roser, hæk- og læplanter, der leveres med bare rødder. En meget stor del af prydbuske og -træer, samt frugttræer er i potter eller med klump, men kan de fås som barrodsplanter, er det godt at plante dem nu, og buske, træer, roser, hæk- og læplanter kan plantes så længe der kan graves i jorden for frost. Husk blot, at selvom vi er i en fugtig periode, er der alligevel risiko for at rødderne kan tørre ud, hvis de ligger ubeskyttet i længere tid. Det går ikke, så sørg for at holde planterødderne fugtige på barrodsplanter. Holdes rødderne fugtige, kan planterne sagtens ligge nogle dage fra hjemkomst til plantning.

Ligesom det er en god tid for nyplantning, er det også en fin tid at flytte etablerede planter, hvis de ikke er for store til det.
Der er masser af grønne tomater i drivhuset. De kan ikke længere modne. Pluk dem og læg dem ind i vindueskarmen, eller sylt dem grønne. Selv i drivhuset kan temperaturen let komme ned under frysepunktet på nætter med bare nogle få graders frost. Hvis man har planter her, som ikke tåler frost, skal man sørge for at tage disse ind eller dække dem til. Brug de gamle plantesækkes indhold i køkkenhaven eller bede i haven, og giv så drivhuset den store tur med brun sæbe, der dræber bakterier, skadedyr og svampe.

Mvh.
Kjeld - Havesiden www.kan-lir.dk
Udvalgte artikler
Tobak
Almindelig Tobak er den mest brugte tobak til rygetobak og kaldes i den forbindelse også for Virginsk Tobak. Der laves meget fine tobakker af netop denne art. Har du mod på det, kan du laver sin egen rygetobak.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Minikiwi
Kiwi i danske haver? Jo, det er helt rigtigt, man behøver ikke et drivhus for at dyrke kiwi i Danmark, hvis bare man vælger en minikiwi. Det er en klatreplante, som vil levere kilovis af små kiwifrugter, selv i en kølig dansk have.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Rosen-Katost
Rosenkatost (Malva alcea) er en fler­årig plante med 120 cm høje stængler. Dens store, rosafarvede blomster ud­vikles fra juni til september. Anvendes bedst i blomstereng og i staudebed.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vejrudsigten

Artikel kategori: Vejrudsigten
Udvalgte artikler
Hvid kalla
Det er en utrolig smuk og dekorativ sumpplante som kan tåle en hel del varme, men selve potten må ikke blive for var, det kan rødderne ikke tåle, Når den står ude eller i vindueskarmen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Aarstidernes nye livretter
Det er mad, der smager af hele verden, bringer naturen ind i dit køkken, får antioxidanterne til at danse og smagsoplevelserne på bordet.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Træagtige stiklinge
Planter der kan formeres ved træagtige stiklinger vil normalt også kunne formeres ved urteagtige stiklinger, måske med større succes, men de urteagtige kræver noget mere påpasselighed end de træagtige. For havefolk kan det være ligegyldigt om ikke alle stiklingerne slår rod, man kan jo bare sætte rigeligt.
Artikel kategori: Alt om Haven