Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Brogetbladede planter
Planter, hvor blomsterne enten sidder gemt eller er uanseelige har i mange tilfælde andre egenskaber, der gør dem attraktive. I gruppen af prydbuske til haven findes mange tilfælde af brogetbladede planter. At de er brogetbladede betyder, at bladene ud over den grønne farve har endnu en farve.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Podning
Tidligere var podning nærmest en videnskab. Efter lang oplæring kunne man få titel af "ympemester". I gamle gartner lærebøger kan finde beskrivelsen af mange forskellige podemetoder: saddelpodning, spaltepodning, triangulering, fligpodning, barkpodning, toppodning, bropodning, kopulation m.v.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Indlæg fra læser - store kiwier
Jeg var lige inde og læse om mini kiwi, og der læste jeg, at det er meget svært at få de store kiwi planter til at blive store og bære frugt her i danmark. Nu er jeg så heldig at min er så stor og bærer frugt i stor stil.
Artikel kategori: Alt om Haven
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Nyhedsbreve 2013 » 8. september 2013
8. september 2013
Havesiden www.kan-lir.dk ’s nyhedsbrev september måned 2013


Efteråret begynder så småt at lure rundt om hjørnet, aftenerne bliver køligere, duggen falder tungt og morgensolen bliver skarpere og skarpere. Men om dagen er det stadig lunt og solrigt, vi holder fast i de sidste stærke solskinstimer og forsøger at forlænge sensommerstemningen.

Skal vi lige samle op på ideen med mosbedet, så kan vi sige at vi stadig ikke i år har set dræbersnegle i dette bed. Vi har haft nogle enkelte stykker i haven men de er ikke kommet ind via dette bed, men de er kommet via skellet imellem naboerne. Så derfor er det næste projekt at der skal laves en kant på ca. 20-30 cm’s bredde rundt ved hækkene ind til naboerne, så hvis vi får det lavet skulle der næste år være en helt dræbersneglefri have på vores vej.

Farver og frodighed er de vigtigste elementer i haven netop, rosernes sidste blomstring, sensommerens frodige stauder står i fuldt flor og krukkerne på terrassen trænger til nye farver.


Og så lidt mere om september måneds gøremål i haven.


Køkkenhaven

Det er nu, du skal gøre status i køkkenhaven. Hvad lykkedes for dig, hvad var du mest glad for ?

Hvad vil du ikke plante i køkkenhaven næste år?

Skriv det ned, så slipper du for at lave eventuelle samme fejl endnu engang.

For eksempel fylder jordbær meget, og er det det værd?

Hvad med dilden? Kunne den have været dyrket i en krukke, så der havde været mere jord til kartoflerne?

Og apropos jord så skal den tilføres nyt organisk materiale. Det bliver der rigeligt af i efteråret, så anskaf dig en kompostbeholder eller lav din egen. På tomme jordarealer kan det betale sig at så efterafgrøder. De kaldes også miljøplanter eller dækafgrøder.
Det er afgrøder der dækker jorden, hindrer ukrudt og tilfører jorden en god humus, efter de er frosset ned om vinteren.


Prydhaven

Endnu et sted, du bør gøre status er blandt dine måske dyre indkøbte sommerblomster. Mange af dem holdt måske ikke, hvad forretningen lovede. Nogle (ikke alle) er sprøjtet, så de netop blomstrer, når du skal købe dem.
Men hvordan gik det dem, efter de blev plantet i din have? Havde du heldet med dig, har du købt dem det rigtige sted? Ellers skulle du måske prøve eksperimentet selv. Måske klarer egen avl sig bedst.

Skal du så dine egne sommerblomster, skal du for nogles vedkommende starte allerede i januar i vindueskarmen.

De vilde blomster kan du så udendørs fra nu og frem til marts.

Stil dig op i køen, så snart de første forårsløg er til salg. De der kommer først, får de bedste. Jo før løgene kommer i jorden, jo bedre blomst får du. De bedste løg er de, der er faste og hårde og uden begyndende spire, uden antydning af skimmel, og for tulipaners vedkommende, de der endnu har en fast brun skal.


I staudebedet stortrives stauderne. De elsker den varme jord og det ofte fugtige vejr. Høstanemonerne er en af sommerens sidste glæder, men efter dem følger vinterasters.

Hvis irisknoldene er blevet for store, deles de nu. Allerede nu kan du plante nye stauder eller anlægge et staudebed.

Hold også øje med sommerblomsterne i krukkerne. Med udsigt til frost skal de dækkes med aviser og sættes tæt mod muren.

Snart er det slut med den ugentlige klipning af græsset. I løbet af måneden skal klippehøjden sættes op, så græsset får lov til at få flere blade. Derved styrkes rodnettet, og græsset klarer sig bedre gennem vinteren. Gød en smule nu, og igen til november.

Kom forårets store mosplage i møde ved at rense plænen godt og grundigt med en mosrive. Det er også en god ide at ordne kanterne med en kantsaks eller kantskærer.

Skal du anlægge ny plæne, er september absolut det bedste tidspunkt.

September er en god plantemåned for alt det stedsegrønne. Det løvfældende skal du vente med til næste måned. Stedsegrønt er f.eks. rododendron og ikke mindst nåletræer.

Stik spaden i jorden. Grav den gamle jord op og bland den med en tredjedel spagnum og fyld så hullet igen. Sørg for at jorden er løs i bunden af hullet, så rødderne ikke står og sopper i et "bassin". Hvis det er rododendron du planter, så skal hullet være mindst en halv meter bredere end rodklumpen (hele vejen rundt). Her skal du fylde ren spagnum af en god kvalitet i hullet.

Den bedste beskæftigelse i haven på dette tidspunkt er dog helt sikkert plantning af blomsterløg. Trods alt udgør de små, brune løg et løfte om blomster for det kommende forår. Når du køber løgene, skal du sikre, at du køber relativt store udgaver, da de blomstrer bedre.
De billigste tilbud har tendens til at være på små løg. Hvis du har problemer med rødmus, hvilket ofte er tilfældet i udkanten af byer og på landet, er det bedst at plante løg i planteafskærmning for at forhindre, at de bliver spist. Ellers lægger du blot vintermad ud til rødmusene.
En tommelfingerregel for løgenes plantedybde (målt fra spidsen og ikke bunden): Plantedybden skal være det dobbelte af selve løget. Hvis du planter løg i potter frem for bede, kan du også gøre brug af sandwichmetoden og placere forskellige typer i lag over hinanden, f.eks. pinseliljer i bunden, derefter minitulipaner, så hyacinter og til sidst vinterløg. Hvis du koordinerer blomstringstiderne for de forskellige blomstertyper (bemærk anvisningerne), vil de enkelte lag blomstre umiddelbart efter hinanden for at opnå en effekt svarende til fyrværkeri. Forresten kan du også opnå en lang blomstringsperiode med en enkelt løgtype og -art ved at plante løgene i to til fire omgange med intervaller på ti til fjorten dage.


Frugthaven

Det bugner med blommer og frugt. Efter frugthøst kan blommetræer og anden stenfrugt beskæres. Beskær kun, hvis du finder det nødvendigt. Fjern syge grene, grene der vokser ind mod kronen, og grene der slider mod hinanden.


Nedfalden frugt

Du kan nu finde nedfalden frugt under æbletræer. Der findes forskellige anvendelsesmuligheder for den. Frugt, som er næsten moden, kan bruges i køkkenet, hvis du gør arbejdet med at fjerne eventuelle beskadigede dele. Frugt, som ikke kan bruges, bør rives op og smides væk - ideelt sammen med organisk affald. Hvis du smider denne frugt på din kompostbunke, tiltrækker det hvepse.
Ormbidte æbler gemmer også på små sommerfuglelarver, såsom lille frostmåler, som tilbringer vinteren i jorden. Om foråret kravler hunnerne op i æbleblomsterne for at inficere frugten til det kommende år. For at larverne og senere pupperne ikke overvintrer i din kompostbunke, er det bedre at smide nedfalden frugt ud med det organiske affald. Alternativt kan du grave et hul med to spadelængders dybde og begrave frugten.
Efter høsten skal du undersøge blomme og krægetræer for at sikre, at du har fjernet al tilbagesiddende muggen frugt. Frugten indeholder tusindvis af svampesporer, som kan få fodfæste på din frugt igen året efter.


Drivhuset

Knib toppen af tomatplanterne, så der ikke kommer flere nye blomster, der tager kraften fra det, der allerede er under udvikling. Nu kan du begynde at fjerne bladene, så der kommer lys til frugten og luftcirkulation omkring frugten. Spar på vand og gødning, der er ikke længere behov for de store mængder. Du kan nå at så radiser, og måske med lidt held få endnu en gang frisk salat.


Redekasser

Ynglesæsonen for havefugle er nu helt sikkert ovre, så du bør fjerne de gamle reder fra redekasserne. Dette fjerner parasitter, som ynder at tilbringe vinteren i dem, og skaber nye ynglepladser til foråret. Gamle reder i dekorative buske og træer skal også fjernes helt, da der ikke flytter nye beboere ind i dem. Når du fjerner redekasser, skal du sikre, at du ikke ødelægger nogen, der eventuelt er beboet af hasselmus. På beskyttede steder kan du nu ophænge flagermusekasser, så dværgflagermus og frynseflagermus osv. kan finde ly for vinteren allerede på dette tidlige tidspunkt.


Og til sidst Huskelisten:

Begynd at fjerne efterårets affald for at undgå at sygdomskim og skadedyr har steder, de kan overvintre.
Begynd at plante nye træer, buske, klatreplanter og stauder.
Flyt stedsegrønne buske.
Tag træagtige stiklinger af roserne.
Begynd at dele for tætte stauder.
Stands med at gøde planter i potter og krukker.
Plant forårsblomstrende blomsterløg.
Plant forårsblomstrende to-årige planter ud.
Tag ikke-hårdføre planter op til overvintring eller tag stiklinger, der overvintres under beskyttede forhold.
Tilplant potter og krukker med forårsblomstrende udplantningsplanter.
Så eller udlæg rullegræs til nye plæner.
Riv og luft etablerede plæner.
Sæt net over havedamme for at holde nedfaldende blade væk.
Høst græskar og de sidste squash og tag kartofler op.
Udplant kål til forårsbrug.
Så salat til vinterbrug.
Høst æbler og pærer og pluk efterårsbærende hindbærbuske.
Nedsæt graden af vanding og udluftning i væksthuse.
Driv hyacinter til jul.
Læg stikløg.
Plant nye jordbær.
Så kål til forårsbrug.
Begynd at beskære klatreroser, når blomstringen er slut.
Vask væksthuset som forberedelse på vinteren.
Grav den tunge lerjord, før efterårsregnen gør det mere besværligt at arbejde i den.
Så enårige, der skal blomstre næste år.

Mvh.
Kjeld Nielsen

Udvalgte artikler
Hjortetakbregne
En sjov og spændende bregne som kan stilles på bordet eller ophænges. Trives godt i boligen som i udestuen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Vand til tomater og agurker
Det er dejligt at kunne høste egne tomater og agurker. Mange er heldige at have et lille drivhus i haven, hvor man kan dyrke disse grøntsager.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Rosenhæk
Drømmer du om at få en smuk, duftende rosenhæk i din have, så er det fra sidst i september og frem til frosten binder jorden, er der perfekte planteforhold for barrodsroser.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Beskæring af træer
En del haveejere er bange for at beskære træer. At beskære korrekt er en færdighed, der udvikles over en årrække, ofte ved at forsøge sig frem, men der findes en række gode råd og principper, som kan hjælpe dig helt fra starten.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Underlige love
I vores eget land, Danmark, er det rent faktisk forbudt for en kvinde at betræde et offentligt transportmiddel med en hattenål, der er længere end 15 cm.
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Herkulesmyren
Herkulesmyren (Camponotus herculeanus) er Danmarks største myre. Den er knyttet til nåleskove og findes kun i Nordsjælland og Nordjylland. Herkulesmyrens dronning bliver knap 2 cm lang, og arbejderne fra 5 mm til 14 mm.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Hassel
Hassel er vidt udbredt I det meste af Europa, fra Spanien til Ural-bjergene. Den findes også i Marokko, Algeriet, Tyrkiet, Iran og Kaukasus. Pollen undersøgelser har vist at Hassel har spredt sig hurtigt, og at man mener at menneskene har bragt den med sig vidt omkring.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser