Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Træer og buske
Mange af havens buske blomstrer i juni. Det gælder stjernetop, dronningebusken, syrenerne samt nogle af de buske, som har de stærkeste dufte, nemlig jasminerne. Nærmere betegnet de uægte jasminer med det botaniske navn Philadelphus. Der er buske som bliver 1,5 meter høje,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Svampesygdomme i roser
Svampesygdomme i roser drejer sig i hovedtræk om meldug, rust og stråleplet.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Klatrehortensia
Klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris, er en spændende, skulpturel klatreplante, der aldrig rigtig mister sin glans uanset årstiden. Den har selvfølgelig sine højdepunkter: Når bladene folder sig ud og dækker muren eller væggen som en frodig, grøn gobelin. Eller når blomsterskærmene midt på sommeren giver opvisning i lethed og ynde. Men klatrehortensia er dejlig året rundt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Sten og fliser. » Belægninger
Belægninger
Ved befæstelser eller belægninger i haven forstås en forstærkning af jordoverfladen, så den tåler den nødvendige færdsel under skiftende vejrlig og på alle årstider. Græs er den mest udbredte form for befæstelse i haver, men er især uden for den egentlige vækstsæson ikke særlig slidstærkt. Derfor kan der blive tale om at forstærke fladen yderligere. Befæstelserne giver en renere og mere tør overflade, så at man slæber miildre snavs med ind i stuerne. Befæstelser på gange og pladser har ofte med deres materialevirkning betydning for havens opdeling.

Befæstelsens etablering:

I køkkenhaven, hvor gangene kun skal holde en sommer over, er det nok at stampe jorden. Mere permanente jordgange kan forstærkes med fx perlesten. I det øverste jordlag opblandes efterhånden sten og jord, og man tilfører mere stenmateriale; efter et par behandlinger har man en udmærket havegang. Efter en frostperiode kan havegangen imidlertid være optøet i overfladen og stadig væk frossen i bunden, og så træder man gangen op, dvs. ælter den til pløre, hvis man går på den. Udskifter man imidlertid de øverste 10-15 cm jord på havegangen med groft grus, som ikke holder på vandet, og skråner jordlaget under gruset, så vandet løber ud til siderne, får man ikke længere opblødning af de øverste lag, og havegangen vil være farbar for lettere færdsel året rundt. Når gruslaget bliver tørt, bliver det imidlertid løst og tungt at gå i, så i godt sommervejr kommer man til at savne den gamle perlestensforstærkede jordgang. Gruslaget kan man gøre fastere ved at iblande sten, helst skarpkantede skærver, eller man kan afdække det omtalte 15 cm grus-stenlag med belægningsenheder i form af træskiver, naturstensfliser, granitbrosten, murstensklinker eller betonfliser. Grusgangen er en åben befæstelse, der tillader regnvandet at trænge ned. Jo mere ensartet og jævn belægningen bliver og jo mindre fugearealet er, jo stærkere formindskes muligheden for overfladevandets nedsivning. Det skal da afvandes til brønde. Havegangen har nu en helt anden karakter end den venlige og uhøjtidelige grusgang.

Brugskrav til befæstelser:

Som havegang i den større have med store gamle træer kan den grusarmerede jordsti passe bedst til stemningen; men er der tale om gangvejen til hoveddøren fx, må man kunne feje og snerydde for at gå tørskoet og komfortabelt, også med stok. Ved indkørslen til en carport bliver der tale om yderligere krav til belægningen, og allerværst er det, hvis oliebilen skal ind i haven for at nå påfyldningsstudsen. Udover at den lodrette belastning, trykket, bliver større, når der skal køres på belægningen, opstår der også en vandret påvirkning, når hjulene under igangsætning eller nedbremsning griber fat i belægningsoverfladen. Belægningens styrke mod tryk er afhængig af dens samlede tykkelse, afvandingsevne og dens evne til at fordele (formidle) trykket til et stadig større areal ned gennem underlaget, så at trykket pr. arealenhed er lille, når det når selve jorden. Den udgravning, man laver til den samlede belægning, kaldes vejkassen, og den skal have sidehældning eller oprunding, så at nedsivende eller indtrængende vand kan ledes bort, eventuelt gennem dræn til brønde. Vejkassen må altid graves så dyb, at al muldjord fjernes ned til råjorden; dels holder mulden på vandet, dels omsættes den og svinder i rumfang. Belægningens modstandsdygtighed over for de vandrette kræfter afhænger af belægningsenhedernes tyngde og af den støtte, de kan give hinanden gennem lægning i forbandt eller i mønster, så at der ikke er gennemgående fuger parallelt med den normale kraftpåvirkning. Der findes en del særlige belægningssten, som er udformet, så de støtter eller snarere låser hinanden i et stort mønster; de tåler sidekræfter i alle retninger.

Perlesten og grusoverflader:

Der er nogle steder, hvor de åbne belægninger er tilstrækkelige eller af miljøhensyn de eneste antagelige. Udføres der en god bund af sten, som tromles og udfyldes med grus til en egentlig macadam, kan en perlestensbelægning bruges til siddepladser, gangstier og parkering. Da stenene er runde, ruller de dog og flyttes let af bilhjul. Mere stabile end perlesten er småskærver, dvs. knuste, skarpkantede sten, der kiler hinanden fast. Både skærver og perlesten kan med asfaltemulsion klæbes fast til macadamlaget og giver en meget smuk belægning, som er så vandtæt, at overfladen må have hældning for at undgå vandsamlinger; det kan blive nødvendigt med brønde. Mekanisk stabilt grus ses meget ofte som eneste materiale på gårdspladser og parkeringspladser. Det er egentlig beregnet til underlag for asfaltbelægninger og er blandet således, at det under komprimering forkiler sig til et fast og vandtæt lag. Det er grimt og uhensigtsmæssigt som overfladelag. Ved anvendelse af stabilt grus op til store træer standses tilførsel af vand og luft til disses rødder.

Granit:

Brosten og chaussesten af granit var tidligere de almindeligste vejog gadebelægninger. De er meget smukke til både nyt og gammelt og meget slidstærke, og da de aldrig er helt fuldkantede, kan de nemt tilpasses ved brønde og trappetrin m.m. Portugisisk granit er ikke så smuk i farvespillet som den skandinaviske, men den er billigere og har naturstenens stofvirkning.

Sandsten og kalksten:

Nexøsandsten og Ølandssten var især tidligere meget anvendt, men mest som brudfliser eller trædesten, idet de er ujævne i overfladen og uregulære i formen. Det er smukke materialer, som dog ikke bør blandes med andre materialer.

Murstensklinker:

Hårdtbrændte murstensklinker er et dejligt materiale med farve- og overfladevirkning næsten som almindelige mursten. Desuden fremstilles nogle klinker specielt til havebelægning. Klinker kan lægges på kant, men man bør ikke blande de to metoder, da de vil arbejde forskelligt op og ned med frosten. Klinker kan lægges i mange smukke mønstre; er bundlaget i orden, er de kørefaste. De er lidt skæve og må lægges med ret store fuger; med deres lille vægt påvirkes de derfor let af vandrette kræfter fra biler eller fra frost i fugematerialet.

Betonfliser:

Her findes et stort udvalg i størrelser, former og efterhånden også i farver og overfladevirkninger. Da de større betonvarefabrikker har hver deres sortimenter og da der hele tiden fremkommer nye »bestsellere«, er det bedst i en aktuel situation at søge at skaffe sig kataloger eller besøge fabrikkernes udstillinger. Almindelige grå betonfliser kan friskes op ved vekslen mellem lysegrå og koksgrå nuancer. Betonfliser kan også fremstilles i farver og overfladestruktur, så at de får en stofvirkning, der nærmer sig murstensklinkens. En spændende virkning har betonfliser med overflade af frivaskede småskærver eller runde småsten, de såkaldte vaskefliser.

Træ:

Skiver af træstammer og kasserede jernbanesveller har længe været anvendt som belægninger. De runde skiver giver imidlertid let nogle meget store fuger. Træskiverne revner diagonalt og arbejder, da der er forskellig fugtighed på over- og undersiden. Svellerne er blevet vanskelige og dyre at skaffe i en rimelig kvalitet, så det er klart, at det trykimprægnerede træ i stedet har vundet betydeligt indpas i haverne. Det er nemt at arbejde med og kan udføres som et udendørs gulv af brædder på strøer, men der findes også færdige bræddeflager, »træfliser«, i handelen.

Græsarmering:

Ved græsarmering forstås et græsareal, der er forstærket (armeret) med store fliser eller træ, så græsset bedre tåler stærkt slid. For græsarmering gælder det, at græsset skal kunne gro i belægningen og synsmæssigt præge denne så meget, at den ikke skiller sig væsentligt ud fra det ubefæstede græs. Tidligere anvendtes oftest brosten eller chaussesten med stor græsfuge, men der findes nu betonstøbte blokke med huller eller »falske« fugebredder. Disse græsarmeringssten kan danne meget stabile belægninger og anvendes ofte, hvor der på større græsarealer lejlighedsvis finder kørsel sted. De kan være ganske smukke i moderne havemiljøer, men er ofte ubehagelige at gå på og vanskelige at stille havemøbler på.
Udvalgte artikler
Rynkeblad
Stedsegrøn busk i gedebladfamilien, hjemmehørende i Kina. Den dyrkes som prydbusk for de dekorative, store, rynkede blades skyld. Blomsterne er hvidlige, og frugterne først røde, senere sorte
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sådan irriterer du dine omgivelser.
Brug briller med tykke glas. Påstå, at du ikke kan se noget som helst. Gå ind i væggen, vælt stole, snubl i gulvtæppet. Når du ikke har brillerne på, lader du som om, du ser helt fint
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Sådan planter du
Inden du går i gang med at grave skal du lige have styr på om planten overhovedet vil trives på det sted du har valgt. Der er stor forskel på hvilke forhold forskellige planter kræver, og du opnår det bedste resultat, hvis du overholder nogle helt simple regler.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sommerblomster og blomsterløg.
Dette er nok den form for blomster hvor man virkelig kan udnytte sine kreative evner i sammensætning af blomster, farver og former.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Azalea
Azalea blomstrer frodigt i mange forskellige farver. De er ikke specielt krævende, og den japanske azalea især fylder ikke meget og egner sig derfor godt til små haver.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Fisken 19/2 - 20/3

Artikel kategori: Stjernetegn
Udvalgte artikler
Takt og tone
Her er nogle af Emma Gads gode leveregler
Artikel kategori: Nyttig viden