Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Kontakt os
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Formering af stueplanter
Formering af stueplanter
Formering af stueplanter

Formering af planter er en metode, du anvender til at få flere af samme art. Der er flere måder at gøre det på. En del metoder, som f.eks. at tage stiklinger og plante dem, er enkle måder at gøre det på, mens andre metoder såsom aflægning er mere tidskrævende.

I modsætning til udendørsplanter så stammer stueplanter ikke så ofte fra frø. Dette skyldes hovedsageligt, at der findes bedre alternativer. Herunder ses en liste over de mest almindelige:


Stiklinger af stilke

Denne type af stiklinger tages stort set på samme måde som på udendørsplanter, og stiklingen har ikke nogen blomster. Stiklingen bør ikke være længere end 15 cm. Det underste skal skæres lige under et blad, og bladene fjernes fra den nederste del af stiklingen.

Man sætter flere stiklinger rundt i kanten af en krukke fyldt med blomsterjord, og hjælper dem med at slå rødder ved at skabe en ”drivhusatmosfære”. Dette kan eksempelvis gøres ved, at de sættes i en plastikpose.


Bladstiklinger

På planter hvor bladene vokser direkte på stilken, tager man stiklinger direkte fra selve bladet og sætter dem i jord, for at få dem til at slå rødder på sædvanlig vis.

Hele bladet og et stykke af stilken tages fra planter af typen saintpaulia og gloxinia, mens man kan tage de lodrette dele af et blad fra spiralfrugt og sansevieria.

Nogle sukkulenter kan formeres ved, at man plukker blade af og lader dem hærde i 48 timer og derefter sætter dem i blomsterjord.


Forveddede stængelstiklinger

Man kan købe forveddede stængelstiklinger, der er klar til at blive plantet. Denne metode er let at håndtere og er en god måde at udvide beholdningen af planter med tykke stammer som f.eks. dracaena og dieffenbachia på.

En moden forveddet stilk med mindst en bladknude kan skæres i flere dele. Hver del lægges fladt på jorden i en krukke og graves halvt ned. Bladknuderne skal pege opad, og fra disse kommer der til at vokse skud.


Aflægning

Denne metode er enkel, men det tager lang tid før, du ser resultater. Metoden ligner den, man anvender til aflægning af udendørsplanter, men i stedet for at tage en lang stilk og fastgøre den i jorden for at få den til at slå rod, så former man stilken som en hårnål og fæstner den i en lille jordfyldt potte ved siden af.

Da denne metode tager lang tid, er det en god idé at aflægge flere stilke på én gang. Når skuddene begynder at komme frem er det tegn på, at stilkene er rodfæstet og kan adskilles fra moderplanten.

Denne metode er velegnet til klatre- og slyngplanter som f.eks. vedbend.


Skud

Mange stueplanter producerer nye “baby-planter” yderst på de blomstrende stilke eller endda på bladene, og disse kan nemt sættes fastklemte i potter med blomsterjord for at slå rødder.

Nogle gange har babyplanten allerede rødder, og dermed kan du adskille den direkte fra moderplanten, og du behøver ikke vente med at plante den ud.

Hvis babyplanten ikke har nogen rødder, så kan den sættes i blomsterjord og separeres fra moderplanten, når den slår rødder. Denne metode er velegnet til chlorophytum (væddeløber), saxifraga stolonifera (jødeskæg) og tolmeia (mor og barn-plante).


Deling

Mange stueplanter danner klynger af stiklinger omkring moderplanten, og disse kan plantes enkeltvis og vokse. Det er dog nødvendigt at tage hele planten op af potten for at komme til at tage disse stiklinger.

Du er nødt til at skrabe jorden væk, så du kan se, hvor stiklingerne sidder fast på moderplanten. Du kan adskille dem med hænderne eller med en skarp kniv. Derefter sættes moderplanten tilbage i potten, og stiklingerne sættes i nye potter med blomsterjord.

Denne metode er velegnet til saintpaulia, nogle typer af bregner, cyperus (parasolplante) og sansevieria.


Luftaflægning

Dette er en klog formeringsmetode, som giver dig en ny stueplante uden at forstyrre moderplanten.
Denne metode egner sig godt til f.eks. gummiplanter.

Vælg en frisk stilk og lav et snit højest 60 cm fra toppen af stilken, som har et blad få cm over snittet. Sørg for at du ikke skærer dybere end til midten.

Skub en smule mos ind i snittet med et knivblad, læg yderligere mos rundt omkring stilken og derefter lægges lidt plast rundt om stilken under snittet og til sidst fæstnes det. Lad det være mindst én vækstsæson og tjek derefter, om der er vokset rødder ud gennem mosset. Hvis det er tilfældet skærer du stilken, løsner mosset og planter stilken.

Denne metode er velegnet til mange af de højere stueplanter som f.eks. ficus elastic (gummitræ), dracaena og monstera.



Lavet med tilladelse fra http://www.husoghave.bayer.dk
Udvalgte artikler
Salat
Salat bryder sig heller ikke om alt for megen varme, når den vokser. Et sted med delvis sol/let skygge er ideelt midt på sommeren – har man god plads i køkkenhaven, kan man eventuelt dyrke salat i et bed med fuld sol om foråret og efteråret.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Buksbom
Buksbom er en meget populær plante i øjeblikket. Den anvendes primært til formbeskæring. Plantens historie som haveplante går langt tilbage. I det gamle Japan og Kina, som mange buksbomvarianter stammer fra, var planten meget brugt i haven.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Muldvarpen
Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Brosten
Da brosten skal hugges til i hånden, bliver de dyre. Gamle, slidte brosten giver et dårligt vejgreb for bildæk. Derfor er brosten efterhånden blevet udskiftet med andre, mere sikre vejbelægninger.
Artikel kategori: Sten og fliser.