Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Farve-Gåseurt
Farve-Gåseurt
Farve-Gåseurt
Anthemis tinctoria



Den gule gåseurt kan minde en del om den gule okseøje.

Bladene er fjersnitdelte med sav­takkede flige.

Blomsten er en kurvblomst, hvor både skivekroner og rand­kroner er rent gule.

Farve-Gåseurt er en flerårig urt eller (sjældnere) en toårig plante med en opret, busket vækst.

Stænglerne er runde i tværsnit, forgrenede foroven og tæt besat med fine, hvide hår.

Bladene sidder spredt, og de er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med hel eller groft takket rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er hvidlig med tæt behåring.

Blomstringen sker i juni-september, hvor de endestillede kurve er meget iøjnefaldende. Skivekronerne er rørformede og gule, mens randkronerne er tungeformede og gule. Af og til kan randkroner mangle helt.

Frugterne er nødder med en lille krave.

Rodnettet består af en lodret, forholdsvis spinkel pælerod, der dog når dybt ned, og som bærer spinkle siderødder.

Hvor gåseurten vokser i almindelig havejord, er den let at trække op med rod. Den bliver aldrig noget besværligt ukrudt. Tværtimod kan man ofte med fordel anvende den som en dekorativ haveplante - ikke mindst i fritids­haver med et naturligt præg.

Gåseurten vil her være velegnet som indslag i en vedvarende blomstereng. For at give planterne mulighed for at sprede sig, bør toppen med de visne blomsterstande først slås af sent på efteråret eller i det tidlige forår.


Egenskaber:
Farvestærk og letdyrket, blomstrer rigeligt og længe.
God til afskæring.

Højde:
40-60 cm.

Lys:
Fuld sol - nogen skygge.

Vand:
Meget tørketålende.

Jord:
Kræver temmelig let og tør sandjord.

Pasning:
Fjern de visne blomster og skær planten tilbage efter hovedfloret.


Brugt til farvning

Denne margeritagtige blomst er en fortrinlig haveform af den vildtvoksende Farve-Gåseurt, der har været brugt til farvning af tekstiler.

Ved specialbehandling af blomster og hele planten fås et strålende orangegult farvestof.


Tørketålende hedeplante

Farve-Gåseurt har stor konkurrenceevne på mager, tør jord og klarer sig, hvor mange andre planter må give op. Derfor egner den sig godt mellem hedevegetation og på engjord et åbent sted, men absolut også på vanskelige steder i bede og foran busketter.

På en lidt frodigere jord bliver den op mod 60 cm høj.


Dobbelte fjerfligede blade

De dybt guldgule blomster sidder enkeltvis i skudspidserne, som er stive og forgrenet fra basis.

Det dekorative løver dobbelt fjerfliget.


To blomsterflor

Blomstringen er rigelig i juni-juli. Hvis man skærer planten let tilbage efter dette flor, kommer der et nyt i august-september.

Udvalgte artikler
Pæregalmyggen
Pæregalmyggen, Contarinia pyrivora, kan være til stor skade i haven. Familien af galmyg rummer flere arter som er velkendte i haven. Mange af arterne er skyld i dannelse af galler på forskellige haveplanter og har således givet navn til familien.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Haveterapi
Haven (parken, skoven, naturen) er et terapeutisk sted, hvor vi får det bedre, og hvor vi holder op med at være stressede. Undersøgelser viser, at haveterapi er dobbelt så virksomt mod stress som almindelig terapi og meget bedre end piller, og mange mennesker har gennemlevet store livskriser ved at bruge haven aktivt.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Perovskia
En spændende lavendellignende halvbusk med sølvgråt, aromatisk løv.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Almindelig Ene
Den almindelige, vildtvoksende ene er vor mest hårdføre nåletræ. Den rene art anvendes sjældent i haven, men desto mere anvendes et stort antal varieteter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser