Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Skabiose
Skabiose
Skabiose
Scabiosa caucasica



Kaukasisk skabiose har tynde blade og let forgrenede stængler og giver et meget elegant udtryk i staudebedet med sin lethed og sin store produktion af de smukke blomster i månedsvis, fra juni til godt hen på efteråret.

Blomsten er en hvælvet kurv med grønt svøb, kantbladene sidder som et let krøllet skørt omkring midten.

Løvet kan se lidt pjusket ud, hvilket sammen med de skønne blomster gør den til et must i en engelsk cottage garden.

Fantastisk som snitblomst: Smuk er den både med blot et par enkelte blomster i en spinkel vase eller som en del af lette og uformelle sommerbuketter.

Op til 75 cm høj, men på grund af dens tynde stængler giver den et let og luftigt udtryk i staudebedet. Bier og sommerfugle elsker den, mens snegle undgår den.

Trives bedst i fuld sol. Er nøjsom og tåler en del udtørring. Foretrækker en veldrænet jord, kan rådne, hvis den står for fugtigt om vinteren. Kan sås hele året - også i den kolde periode.


Egenskaber:
Bed- og snitblomst med lang blomstringstid.

Højde:
60-70 cm.

Lys:
Fuld sol.

Vand:
Tåler ikke stående vintervæde.

Jord:
Veldrænet, sandblandet.

Planteafstand:
30 x 40 cm, helst på lidt højt beliggende vokseplads.

Pasning:
Bør plantes om foråret.
Beskyttes mod opfrysning med dække af tørt løv og granris


En kaukasisk skønhed

De moderne storblomstrede sorter af denne almindelige blå blomstrede skønhed fra de kaukasiske højlande hører til vore bedste bed- og snitblomster.

Denne art er flerårig, men der findes også enårige former af Scabiosa.


Lang blomstringstid, smuk bladroset

Skabioses blade er smukt formede og danner en lav roset tæt ved jorden. Fra denne vokser, høje, slanke stilke frem.

De ædeltformede blomster er endestillede.

Blomstringsperioden er lang - fra juli til hen i september.


Placeres langt fremme i bedet

Trods sin højde kan eller rettere sagt bør Skabiose placeres ret langt fremme i bedet. På grund af den elegante, åbne forgrening skygger den ikke nævneværdigtfor bagvedstående frodigere planter.

Den lette blomsterbygning og blomsternes gode holdbarhed gør den velegnet til afskæring.


Færdige planter eller forårssåning

Det er mest almindeligt, at man køber Skabiose, men man kan også tiltrække egne planter ved at så i kasse eller koldbænk i april-maj.

Såbedet skal holdes godt fugtigt.

Planterne prikles på bed og udplantes følgende forår.

Udvalgte artikler
Pyramideeg
Pyramideeg er et smalt søjleformet træ og har blade som den almindelige velkendte eg.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stiklingeformering
angt de fleste stauder formeres erhvervsmæssigt ved hjælp af stiklinge. Der er to grunde til dette. Den ene er, at de færreste sorter er frøægte. Frøformering giver ikke ensartede planter, men det der kaldes hybrider på grund af krydsning med nærtliggende sorter.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Gulerod
Gulerod, Daucus Carota, har været nævnt i danske skrevne kilder flere hundrede år tilbage i tiden. Gulerod har været almindeligt dyrket i Danmark i over 100 år. Den dyrkede gulerod stammer oprindeligt fra Nordindien.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhuset
Selvfølgelig skal der dyrkes tomater, agurker og spændende frugter i drivhuset. Men prøv også at finde plads til en eller to havestole - og lav et blomstrende hjørne.
Artikel kategori: Drivhuset