Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Natviol
Natviol
Natviol
Hesperis matronalis



Hesperis matronalis er egentlig hjemmehørende i bl.a. Kaukasus, så det er en fremmed plante, som ikke er særlig brugt i danske haver, men som dog er meget værdsat, når man først har haft den.

Den er i kålfamilien som peberrod, sennep, judaspenge, hyrdetaske og naturligvis kål og mange flere.

Sødt duftende toårig plante – kaldes både natviol og velduftende aftenstjerne. Natviol nok på grund af dens skønne, violagtige natteduft - aftenstjerne formentlig fordi de mange blomster med deres fire kronblade med lidt god vilje kan ligne små stjerner i natten.

Ofte forveksles natviol iøvrigt med phloks, men kan dog kendes på dens fire kronblade i modsætning til phloks’ fem kronblade.

Natviol er en høj og prægtig plante med massevis af meget smukke lilla blomster.

Blomsternes fine aften-violduft er særlig kraftig og helt vidunderlig efter regn. De kønne blomster er også spiselige: smukke i en salat eller som kagepynt. Og så er de fantastiske til lette uformelle buketter.

Efter blomstring dør natviol som oftest – som det jo er de toåriges natur. Undertiden kan den dog leve yderligere en sommer eller to.

Natviol er flink til at så sig selv, så i løbet af nogle år kan man uden nogen særlig indsats have blomstrende natviol i haven hvert år.

Natviol trives i sol og halvskygge.

Blandt frø, der sås samtidigt, kan der være forskel på, hvornår det enkelte frø begynder at spire, men de spirer normalt uden problemer – giv dem blot lidt tid. Kan sås hele året - også i den kolde periode, så vil de spire det efterfølgende forår


Egenskaber:
Letdyrket og velduftende med rødlilla eller hvide blomster, god biplante.

Højde:
60-80 cm.

Lys:
Fuldt lys, men beskyttet mod brændende sol.
Vokser godt i halvskygge.

Vand:
Sart over for stående vinterfugt.

Jord:
Almindelig havejord, gerne noget kalkholdig, men ikke nygødet.

Såning og plantning:
Sås i maj.
Udprikles i bed i august.
Udplantes næste forår i 40 cm afstand.


Sød, feminin velduft

Denne blomst dyrkes først og fremmest for sin vidunderlige duft.

Slægtsnavnet Hesperis bety- der aften, og det er netop i de varme juni- og juliaftener, at den liflige violduft breder sig.

Artsnavnet matronalis er udledt af mater-matrona, dvs. husfrue. Altså feminin velduft.

Blomsterstanden er let forgrenet med blomsterklaser, der ligner levkøjens.

Der findes rødlilla og hvide former.


Ikke egnet som rabatblomst

Natviol stammer fra de østalpinske områder og Sibirien. Den har været dyrket som haveblomst siden 1600-tallet. I dag anvendes den sjældent i blomsterbedet. Forklaringen er antagelig, at den efter blomstringen bliver lidt kedelig.

Planten er imidlertid hårdfør og letdyrket og passer godt i havens naturhjørne.

Den sår sig villigt og forekommer sporadisk som forvildet.


Fyldtblomstrede formeres med stiklinger

De mere eller mindre dobbelte former skal stiklingsformeres om sommeren.

Man fremtvinger stiklingsmaterialet ved at skære blomsterstanden af i knopstadiet på et eller flere eksemplarer.

Enkeltblomstrede typer i hvid og violet er lette at så i maj.

Udvalgte artikler
En havedam er en oase i haven
Defor vil den også hurtigt myldre af liv, ganske uden din hjælp. Heldigvis bestemmer du helt selv hvilke planter og fiskearter, du ønsker at holde i dammen. Selv om fisk i naturen godt kan transporteres fra sø til sø af vandfugle.
Artikel kategori: Havedammen
Udvalgte artikler
Hjortetakbregne
En sjov og spændende bregne som kan stilles på bordet eller ophænges. Trives godt i boligen som i udestuen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Krydderurter
Krydderurter er herlige at kunne plukke løs af og bruge i madlavningen, at kunne nyde duften af, og ikke mindst en fryd for øjet, når de står fulde af dejlige blomster eller frøstande.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
kartoffelskimmel
Når først nogle kartofler i nabolaget er smittede, som oftest i juli, spredes sporerne imidlertid over store afstande - og lander sandsynligvis også på dine kartofler... Smitten kan også komme fra frilandstomater, som skulle være meget modtagelige. Hold øje med bladene på disse, hvis du har sådan nogle.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr