Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Havedammen » Lav en havedam
Lav en havedam
En dam er en stor fornøjelse at have i haven, og den vil tiltrække et væld af dyreliv, både over og under vandet.

Den er ikke svær at lave – den behøver ikke være ret stor

Tænk over, hvor I gerne vil have jeres dam.

Der skal hverken være for meget sol eller skygge. Og den skal selvfølgelig heller ikke ligge, hvor den er i vejen, og I risikerer at falde i.

Det er bedst at have den, hvor I opholder jer mest, når I er ude, fx ved terrassen eller køkkenhaven.

Hvor stor skal den være? Hvad er der plads til?

Mål op med et målebånd og sæt pinde hele vejen rundt, så I kan få en ide om det færdige resultat.

Hvilken facon skal det have? Et helt rundt hul bliver måske lidt kedeligt.

Gør det mere spændende med en anden facon, lidt pæreformet fx: smalt i den ene ende (der kan så være lavt vand) og rundt i den anden ende (der kan det lidt dybere vand være). Så får I variation i både dyre- og plantelivet.


Grav et hul

I kan få formstøbte bassiner i forskellige størrelser, som er lige til at lægge ned i hullet.

Læg først bassinet på jorden med bunden opad og afmærk størrelse og facon, så har I noget at grave efter.

Alternativt kan I bruge bassinfolie og grave hullet i den størrelse og facon, I gerne selv vil have. Lav den gerne mindst 30-50 cm dyb, så kan der overvintre frøer på bunden.

Lav flad bund og en flad ”hylde” eller to op ad siden, så der kan stå potter med planter rundt i kanten.

Lav ikke for stejle sider. Hellere let skrånende.


Når hullet er gravet i den størrelse, I gerne vil have, renser I det for løse og skarpe sten.

Læg et gammelt tæppe eller fibertæppe oven på jorden for at beskytte folien mod skarpe sten.

Sørg for, at det kommer godt ud over kanten.

Læg bassinfolie ovenpå, og lad også den gå godt ud over kanten, så I kan lave en pæn afslutning.

Klip folien til og dæk kanten med grus eller jord og læg nogle pæne natursten rundt om jeres dam.

Nu kan I fylde vand i og sætte vandplanter ud.

Start med at fylde dammen ¾ op med vand fra vandslangen.
Gerne fra vandtønden, hvis I har sådan en. Derefter fylder I op med vand fra et nærliggende vandhul.

På den måde får I fra starten nogle af de smådyr og mikroorganismer, som lever i et naturligt vandhul. De er med til at skabe en god balance i dammen.

Hvis I gerne vil tiltrække frøer og andet naturligt dyreliv, så lad være med at sætte fisk ud.

Lad dyrelivet komme af sig selv, I vil blive overrasket over, hvor hurtigt, det går.

Læg sten ud i dammen (uden skarpe kanter), som rager op over vandet.

Så har frøer, guldsmede og andre dyr nogle steder at gemme sig ved og sætte sig på.

Der skal også være sten eller andet, som ikke-vanddyr kan komme op ad, hvis de falder i vandet.

Udvalgte artikler
Frugt og bærbuske
Ingen have uden frugtbuske var et velkendt motto indtil for 10-20 år siden. Hvor frugtbuske gik lidt af mode. Nu vinder de frem igen bl.a. takket være en positiv sortsforædling af de vanskeligste og mest sygdomsbefængte sorter.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Børns udtalelser
Den bank, mine forældre sætter penge i, hedder Skattevæsenet
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Jomfru i det grønne
Jomfru i det grønne (Nigella damascena) er en énårig plante med en opret, forgrenet vækst og endestillede, blå blomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dræbersnegl
Som navnet antyder, stammer den iberiske skovsnegl fra Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal). Her opfattes den ikke som et skadedyr, idet den antalsmæssigt holdes nede af det tørre klima. De fleste kender nok bedre den iberiske skovsnegl under betegnelsen "dræbersnegl", men denne betegnelse er kun kendt i de skandinaviske lande.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr