Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Valmuesøster
Valmuesøster
Valmuesøster
Meconopsis betonicifolia



Den blå blomst med det poetiske udseende har hjemme i de frodige, bjergrige områder i det sydøstlige Tibet med fugtige somre og tørre vintre – på engelsk kaldes planten for Himalayan Blue Poppy.

Skal den trives godt i haven, må man derfor forsøge at efterligne dens naturlige forhold: Den foretrækker en sur og fugtig, men veldrænet jord. Det opnår man ved at lade den vokse i en dybtbehandlet jord med godt dræn, så der ikke står vand og fugt omkring den i vinterhalvåret.

En såkaldt ’topdressing’ af fx visne blade og forrådnet bladjord er effektiv til at gøre jordoverfladen tilpas fugtig i sommerperioden.

’Tibets blå valmue’ tåler hverken fuld sol eller dyb skygge, men vil gerne placeres i sløret skygge – et sted, hvor solens stråler filtreres gennem fx et træs løv. Ligeledes kræver den læ.

Et let fugtigt skovbundsbed er fint - mange har haft held med at placere ’Tibets blå valmue’ i et rhododendronbed. Det er en flerårig staude, men den overlever kun, hvis den er virkelig tilfreds med vækstbetingelserne.

’Tibets blå valmue’ får ca. 10 cm store, himmelblå blomster i den tidlige sommer, i maj-juni. Blomsterne er rent koboltblå med en gylden glorie af støvdragere i midten. Selve planten med det let lodne løv kan blive ca. 60-80 cm høj. Planten har rosetstillede, blåduggede blade og de langstilkede blomster udvikles fra rosettens bladhjørner.

Hos ’Tibets blå valmue’ springer den øverste blomst i blomsterstanden ud først – i modsætning til de fleste andre bloms
trende planter, hvor normalen er at den nederste blomst i en blomsterstand, er den der springer ud først.

Højde:
50-80 cm.

Lys:
Vekslende sol/ skygge eller halvskygge.

Jord:
Muldrig, dyb og veltiIberedt.

Gødning:
Gammel, veiforrådnet staldgødning er udmærket, men kan erstattes af benmel eller anden organisk substans.

Formering:
Sås indendørs i marts i et godt fugtigt såbed.
Planterne prikles i kasse eller bænk og sættes senere i dybe potter.
Udplantes om foråret eller i august.
Planteafstand 35 cm.
Første år overvintres i bænk.


Skøn men lunefuld søster til valmue

Som andre skønheder er Valmuesøster ofte lidt lunefuld. I sit oprindelige miljø - højtliggende områder i Kina, Tibet og Centralasien - er den flerårig, men hos os opfører den sig undertiden som toårig. Arsagen hertil kan være for megen vintervæde, der skader den sarte rodhals.

Plan- ten har en kålagtig struktur og en smuk blådugget bladroset. De indtil 8 cm store, halvt hængende blomster udvikles til en luftig blomsterstand.

Farven varierer med blomstens alder, fra knoppens blåviolette tone til den fuldfærdige blomsts azurblå farve for til sidst at tone over i purpurblåt

Blomstringen indtræder i juni-juli.


Stående vinterfugt en alvorlig trussel

Meconopsis bør have en sval og skygget voksepiads. Det ideelle sted er en søbred, men ho- vedsagen er, at stedet byder på høj luft- og jordfugtighed i vækstperioden, og at det om vinteren er fri for stående væde.

På en varm, beskyttet og tilstrækkelig fugtig plads sår planten sig villigt, uden at tage overhånd.

Vil man ikke købe færdige planter kan man så indendørs.

Ved udplantningen må planterne have god roddanelse.

Især unge planter kræver tørke i vinterperioden evt. med dækning.

Udvalgte artikler
Kinesisk Ene
Kinesisk Ene trives godt i almindelig mager havejord, men bedst i sandblandet jord. Den tåler en del tørke.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af fyr
Vækstpunkterne i fyr sidder for enden af skuddene og kaldes for knopper. Det er disse knopper, der om foråret strækker sig til lange ”lys” og efter nogle uger får mørkegrønne nåle, som danner de nye skud. Afhængigt af, hvilken art og sort man har valgt af fyr, vil længden af disse lys være korte eller lange.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Førstehjælp
Hvis dit barn har spist giftige planter, eller fået irriterende plantesaft på huden eller i øjet
Artikel kategori: Giftige planter
Udvalgte artikler
Pragtskær
Pragtskær (Liatris) er en slægt med op mod 50 arter, der er udbredt i Canada, USA, Mexico og på "Bahamas" . Det er flerårige, urteagtige planter med kugle- eller ægformede jordstængler.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser