Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Hvid Okseøje
Hvid Okseøje
Hvid Okseøje
Chrysanthemum leucanthemum



Okseøje eller Krysantemum (Chrysanthemum) er en slægt med 29 arter, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika, men med tyngdepunktet i Østasien. Det er stauder, der har en opret vækst, dybt indskårne blade og store blomsterhoveder med hvide, gule eller lyserøde randkroner og gule skivekroner

Hvid Okseøje er flerårige, urteagtige planter med en grundstillet bladroset og en opret, forgrenet vækst. Stænglen er furet og svagt håret.

Bladene er spredtstillede og stilkede (stængelbladene er dog ustilkede). Grundbladene er omvendt ægformede med rundtakket eller groft savtakket rand, mens stængelbladene er linje- eller lancetformede med fliget til tandet rand. Oversiden er græsgrøn og undersiden er lysegrøn.

Blomstringen foregår i juni-juli, og man finder blomsterkurvene endestillet på hver af stængelforgreningerne. Kurvene består af hvide tungekroner og gule rørkroner.

Frugterne er nødder.

Rodsystemet består af en stor mængde trævlerødder

Hvid okseøje tiltrækker smukke sommerfugle og lystigt summende bier og er smukke at tage med ind i buketter til vasen enten for sig selv, med andre glade blomster fra blomsterengen eller med mandstro. Blomstringen kan man nyde juni-juli.


Egenskaber:
Velkendt og hårdfør vildplante med hvidt sommerflor - fra midsommer og et par måneder frem.

Højde:
40-60 cm.

Lys:
Sol - vekslende sol/skygge.

Vand:
Normalt - ringe behov.

Jord:
Almindelig, ret god.
Trives på både lettere sandmuld og lerjord.

Pasning:
Plantes forår eller tidlig høst.
Skær de afblomstrede skud af.
Sorter formeres ved deling.


En smuk landskabsblomst

Denne landskabsblomst er vildtvoksende i hele Europa og dele af Asien. Hos os vokser den i frodige grupper på uopdyrkede marker og på grøftekanter.

På agerjord regnes den ofte for ukrudt, men alligevel er den værdsat. Hvem har ikke en gang prøvet at pille randblomsterne af en margerite, mens man talte: Elsker, elsker ikke.


Blomsterengens dronning

Den er også en livskraftig engblomst, blomsterengens dronning.

Planten danner hurtigt et kraftigt rodsystem og seje udløbere. Ældre tuer kan deles i flere eksemplarer.

Den sår også sig selv. Samler man frø i naturen, kan det spredes i grupper i blomsterengen.


Storblomstrede haveformer

I den mere disciplinerede have er måske storblomstrede former mere attraktive.

Der findes mange værdifulde havesorter at vælge imellem, både tidligt og sent blomstrende og med meget
forskellig størrelse blomst.

De er alle elegante snitblomster, der holder sig længe i vase.

I bede kan de med fordel plantes i mellem afsnittene

Udvalgte artikler
Vortemælk
Planten hører hjemme i stenede og tørre bjergegne i Sydøsteuropa. Derfor egner den sig sær- ligt godt i stenpartier. men den tager sig udmærket ud i forgrunden eller en smule tilbagetrukket i sydvendte bede.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Blomsternes betydning

Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Liljekonval
Liljekonval er ca. 25 cm høj og har en kantet stængel med indtil 12 hængende, velduftende blomster i ensidig klase.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Dræbersnegl
Som navnet antyder, stammer den iberiske skovsnegl fra Den Iberiske Halvø (Spanien og Portugal). Her opfattes den ikke som et skadedyr, idet den antalsmæssigt holdes nede af det tørre klima. De fleste kender nok bedre den iberiske skovsnegl under betegnelsen "dræbersnegl", men denne betegnelse er kun kendt i de skandinaviske lande.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr