Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Pragtskær
Pragtskær
Pragtskær
Liatris spicata



Pragtskær (Liatris) er en slægt med op mod 50 arter, der er udbredt i Canada, USA, Mexico og på "Bahamas" .

Det er flerårige, urteagtige planter med kugle- eller ægformede jordstængler. De egentlige stængler er oftest uforgrenede eller forgrenede helt fra udgangspunktet.

Bladene er spredtstillede og linjeformede med hel rand. Blomsterne sidder i endestillede, aksagtige klaser, der består af flere delblomsterstande.

Blomstringen foregår fra neden og op ad standen. De enkelet "blomster" er ret beset kurve, der består af 3-85, rørformede, egentlige blomster, normalt med røde, rosafarvede eller purpurrøde kronblade.

Hvide blomster forekommer dog ofte.

Frugterne er nødder med fnok.

Liatris spicata er den mest dyrkede art.

Blomsterstænglerne er ca. 50 cm høje og bærer blomsteraks på 25 cm's læng­de.

Blomsterfarven er klart lillarød, en usædvanlig farve i staudebedet.

Pragtskær hører til dagsommerfuglenes foretrukne nektarplanter, der er ikke mange andre planter der tiltrække så mange sommerfugle som denne.

Pragtskær høre til kurveblomsterne og blomsterne på Pragtskær er samlet i et aks der bliver op til 20 cm. lang.

Blomsternes farve er stærk lilla og pragtskær skiller sig ud fra havens andre blomster ved nærmest at ligne lilla lysende fakler.

Pragtskær er virkelig en god nektarplante der samtidig er utrolig smuk. Blomsterne foretrækkes specielt af dagsommerfugle og humlebier.


Egenskaber:
Stiv, opret vækst, tæt besat med smalle blade.
Lange purpurrosa blomsteraks i højsommeren.
Bed- og afskæringsblomst.

Højde:
40-60 cm.

Lys:
Godt lys, men ikke brændende sol.

Vand:
Normalt - rigeligt.
Tåler ikke stående vintervæde.

Jord:
God, muldrig, sandblandet.

Pasning:
Arten kan let såes.
Navnesorter deles bedst om foråret hvert 3.-4. år.
Planteafstand ca. 35 cm.
Vær på vagt mod mosegrise.


Nummer et blandt tredive

Denne charmerende bedplante stammer hovedsageligt fra Nordamerikas atlanterhavskyst.

En ca. 30 arter er kendte, men kun nogle få har fået betydning som prydplanter.

Den mest hårdføre og dyrkningsværdige menes med rette at være netop denne.


Storslået og interessant

Den kraftige blomsterstilk er opretvoksende og spændstig.

De små, graciøst byggede blomsterkurve mangler randblomster, men danner tilsammen en imponerende kolbe eller et spir, som det hedder.

Planten har den særhed at springe ud fra oven og nedad. Lukkede røde knopper sidder altså grupperet under de ud-sprungne blomster på en original og botanisk interessant måde.

Blomstringen varer hele sommeren med blide, milde farver i purpurrosa - rosa - lilla. Helt hvide sorter findes der også.

Bladene er smalle som græs og aftager i længden op ad stilken, som grenene på et lille grantræ.


Bland græs og nålegrønt

Pragtskær er et udsøgt blikfang i det blandede blomsterbed, mellem prydgræs og lav nåletræs- beplantning.

Vekslende sol/skygge - aldrig brændende sol - og god jordfugtighed

Udvalgte artikler
Fugle som fritidsinteresse for pensionister
Som pensionist er det vigtigt at få noget ud af sine dage, så de ikke bliver en lang trummerum. Det er også vigtigt at have nogle interesser, der hjælper en til at holde sig både åndsfrisk og fysisk frisk så længe som muligt.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Peber
Peberfrugten stammer fra Mellem- og Sydamerika og kom til Europa med de opdagelsesrejsende og herfra videre til Afrika og Asien. Idag dyrkes der peberfrugter i det meste af verden.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Grøntsager
Hjemmedyrkede grøntsager smager bedst og er en billig måde at få alle de nødvendige vitaminer. Det danske klima egner sig godt til at dyrke grøntsager, og i landets havecentre findes et væld af spændende sorter.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Bregner
I stedet for frø bruger de sporer, der danner en undseelig prothallium med organer af både han- og hunkøn. Hvis sporerne får tilstrækkeligt med vand, tager befrugtningen sin begyndelse, og en ny bregne kan vokse frem.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser