Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Ballonklokke
Ballonklokke
Ballonklokke
Platycodon grandiflorum



Ballonklokke er en fin og god staude med en lang blomstring af store stjerneformede, opadvendte blomster.

Ballonklokke adskiller sig fra de fleste klokkeblomster ved de meget specielle, dekorative knopper, der har givet planten sit navn.

Inden udspring ligner knopperne store oppustede balloner. Mens knoppen vokser, ser det nærmest ud som om ballonen bliver pustet op, større og større til den næsten når en størrelse som en bordtennisbold.
Og så brister ’ballonen’ og åbner sig som en stor stjerneformet blomst, 5-7 cm i diameter

Ballonklokke er en mellemhøj staude, 50-60 cm høj, der er velegnet forrest i et staudebed, gerne flere sammen.

Den kan også dyrkes i krukker, da den har en lang samlet blomstring fra slutningen af juni og et par måneder frem.

Det er en god ide at fjerne visne blomster for at understøtte den lange blomstring.

Løvet holder sig pænt og danner en lav tæt pude.

Ballonklokke har stærke oprette stængler og behøver sjældent opbinding.

Den er lidt sen til at komme i gang om foråret, begynder først at skyde omkring midten af april, så den kan oplagt placeres sammen med tidlige løgplanter som tulipaner.

Da den er så sen til at vise sig om foråret, kan det være en god ide at afmærke dens voksested, så man ikke kommer til at ødelægge dens rødder ved for ivrig brug af hakke ved forårsrengøring i bedene.


Egenskaber:
Pragtfuldt blomstrende staude.
Blåklokkeagtige blomster midt på sommeren.

Højde:
25-45 cm alt efter sort og vokseplads.

Lys:
Sol - let halvskygge.

Vand:
Ringe - normalt behov.

Jord:
Absolut veldrænet, sandblandet let lermuld.

Pasning:
Plantes om foråret med 30 cm afstand.
Roden er svær at dele.
Køb derfor pottede planter.


Pragtfuld klokkeblomst

I mange lande er Ballonklokke mere kendt og anvendt end i Norden. I disse lande går den også under det betegnende folkelige navn, Ballonblomst.

Halvtudsprungen ligner knoppen uden diskussion en lille, skinnende ballon.

Tidligere gik planten under navne som Campanula grandiflora og Wahlenbergia grandiflora.

Den tilhører meget rigtigt klokkeplanternes familie, men har sin egen slægt: Platycodon.


Fra ballon til bred klokke

Dette navn betyder »bred klokke« og beskriver billedligt den udsprungne blomsts form. Fra det tidlige ballonstadie breder kronbladene sig ud til en åben klokke, i hvis bund støvdragere og støvvej danner et smukt ornament.

Kronbladene har et dekorativt, mørkere net af tydelige årer.


Køb planter af navnesorter

Når den først er etableret, skal den stå urørt i stenpartiet eller i forgrunden af bedet.

Den oprindelige art kan såes. Storblomstrede kulturformer skal købes som færdige planter.

Udvalgte artikler
Lav din egen sæbe
Denne opskrift virker kun med glycerinsæbe.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Haveterapi
Haven (parken, skoven, naturen) er et terapeutisk sted, hvor vi får det bedre, og hvor vi holder op med at være stressede. Undersøgelser viser, at haveterapi er dobbelt så virksomt mod stress som almindelig terapi og meget bedre end piller, og mange mennesker har gennemlevet store livskriser ved at bruge haven aktivt.
Artikel kategori: Boganmeldelser
Udvalgte artikler
Drageblodstræ
Planten trives godt i almindelig enhedsjord og vil gerne have gødningsvanding. Den klarer sig udmærket under dårlige lysforhold og kan derfor placeres ret langt inde i rummet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Skadedyr / sygdomme
Bred gennemgang
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr