Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Druemunke
Druemunke
Druemunke
Actaea alba



Druemunke er en fin og ikke særlig kendt skovbundsplante, der trives bedst i hel- eller halvskygge. Væksten er kraftig og busket. Bladene er finnede med fine takker – kan minde om astilbens

Slægten Druemunke (Actaea) er udbredt med 4-8 arter i de tempererede egne af Europa og Nordamerika. Det er stauder med kraftig, busket vækst, uligefinnede blade og korte, oprette blomsterklaser.

Alle arterne er giftige.


Druemunke får meget lette og yndefulde hvide blomster, der sidder samlet i en dusk.

Blomstring juli-august. Efter blomstringen danner druemunke dekorative bær, der er hvide, næsten porcelænsagtige, og sidder på en markant bordeauxrød stilk. Bærenes dekorative virkning varer, til de falder af ved den første frost.


Egenskaber:
Dekorativ skovbundsplante med giftige bær

Højde:
50-60 cm.

Lys:
Halvskygge.

Vand:
Holdes fugtig.

Jord:
Fortrinsvis bladmuld.

Pasning:
Ingen særlig udover vanding.

Formering:
Deles om foråret.
Bærrene indeholder flere frø, der kan såes om foråret.


Tre arter Druemunke

Der findes 3 arter af Actæa. Forskellen mellem dem er først og fremmest farven på deres bær.

Actaea alba på billedet har nærmest flødefarvede til hvide bær, og den kommer fra det østlige Nordamerika.

A. spicata med skinnende sorte bær findes udbredt fra Skandinavien til Japan.

Endelig er der Druemunke med glinsende røde bær, A. rubra fra Nordamerika.

De er alle hårdføre stauder, der trives godt i fugtig, lys skovbund.

I England betragtes den som selvskreven i enhver »Wild Garden«.


Blade og bær er det dekorative

Druemunke bliver 50-60 cm høj, har stive stængler med få store, 2-3 gange snitdelte blade.

Blomsterne er ikke noget særligt. De er små og hvidlige i endestillede klaser i juni.

Navnet Druemunke hentyder ifølge Johan Langes »Danrnarks Plantenavne« til de smukke bærs lighed med druer i klase, mens navnet Munke er blevet brugt om andre planter, hvor bærrets . form har lighed med et glatraget hovede.


Bærrene er giftige

Bemærk at de fristende og smukke bær er giftige, og da de befinder sig i plukkehøjde for småbørn, bør man tænke over, hvor man planter dem.


Druemunken vokser på skyggefulde steder, gerne på frodig muldbund.

Trods druemunkens giftighed blev plantens jordstængel tidligere anvendt som lægemiddel mod gigt og tandpine.

Det hed sig oven i købet, at et afkog af hele planten kunne uddrive onde ånder.

Var man ikke syg ville man givetvis blive det – i dag ved vi at planten forårsager opkastninger og ildebefindende.

Der er også flere kendte eksempler på dødsfald efter indtagelse af druemunkens bær.

Giftige dele: Hele planten er giftig; risikoen for forgiftning er størst ved fortæring af bærrene, der indeholder et anemonollignende, ikke nærmere bestemt stof; også frøene hævdes at være giftige.


Udvalgte artikler
Nytteplanter i blomsterbedet
Man behøver ikke at holde nytteplanterne adskilt fra prydplanterne i haven. Mange steder kan de vokse mellem hinanden
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Græsplænen
Havens midtpunkt er plænen. Når græsplænen er velplejet, er det grønne tæppe både kønt og et samlingssted for hele familien
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Almindelig Giftsumak
Almindelig Giftsumak - giftige efeu - giftige vedbend Vedbend også kaldet efeu er en almindelig stue- og haveplante, der er udbredt i hele Danmark. Planten opdeles i småbladede og storbladede vedbend.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Sjatvanding
Sjatvanding er pjatvanding
Artikel kategori: Alt om Haven