Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Gyldenris
Gyldenris
Gyldenris
Solidago leraft



Gyldenris (Solidago) er udbredt i Europa og Nordamerika med langt de fleste arter i det sidsnævnte område. Arterne har følgende fællestræk:

Bladene er spredtsiddende, blomsterkurvene er små med højst 10 tungeformede randblomster. Frugterne har fnok.

Gyldenris er en taknemmelig staude der klarer sig på al slags jord og under alle lysforhold. Bedst klarer planten sig i sol og på en god havejord.

Nogle arter af gyldenris er kendt for at brede sig lidt for voldsomt efter mange haveejeres smag. Planterne formeres let ved deling af rodklumpen. Arterne kan formeres ved frø.

Det kan være et prægtigt skue når Gyldenris blomstrer i sensommeren ikke mindst hvis planten står i en større gruppe.

Gyldenris er mest kendt som høj staude, men der findes også mindre høje sorter til plantning mellem lave stauder og i stenbede.

Gyldenris er meget brugt som afskæringsblomst.

Honningbier, blomsterfluer og mange andre insekter tiltrækkes i stort tal af Gyldenris i blomst.


Egenskaber:
Uhyre let at dyrke, men breder sig voldsomt.
Klippes helt ned om efteråret.

Højde:
Ca. 60 cm.

Blomster:
Citron- gule blomster i juli- august.

Lys:
Sol til halvskygge, blomstrer bedst i sol.

Jord:
Al slags jord.

Vand:
Ikke krævende.

Sygdomme:
Ingen problemer.

Formering:
Ved udløbere.
Frøplanter er i reglen værdiløse.


Næsten for livskraftig

Blandt stauder er der vist ingen, der er nemmere at dyrke end Gyldenris. P

roblemet er, at den er så energisk, at man bør tænke sig om en ekstra gang, før man slipper den løs i sin have. Ved
hjælp af rodudløbere har den en næsten ubegrænset evne til at brede sig.

Vil man trods det gerne dyrke Gyldenris, kan man enten plante den mellem buske, hvor den kan få lov at boltre
sig efter behag, eller man kan »tøjre- den i staudebedet som en mindre gruppe.

Hertil bruger man f.eks. en bundløs spand, der graves ned, eller man omgiver rodklumpen med kraftig plast på siderne. På den måde hindrer man, at den efterhånden bemægtiger sig hele bedet.

Man har så smukke snitblomster i hele eftersommeren.


Flere navnesorter

Der findes mange navnesorter, men Leraft er nok en af de bedste med citrongule, næsten mimose-agtige blomster og en kompakt vækst.

Den bliver kun ca. 60 cm høj og trives næsten i al slags jord, men blomstrer bedst i sol.


Klippes tilbage

Efter afblomstring klippes standene af, da den let sår sig selv, og de selvsåede planter bliver altid ringere end ophavet.

Solidago Leraft er jo en sort - ikke en ren art.

Udvalgte artikler
Koraltop/Brændende Kærlighed
Når man køber en blomstrende Koraltop, får man en stueplante, der næsten passer sig selv. Det eneste man skal huske er, at den bør stå lyst, ikke alt for varmt, og at den kræver regelmæssig vanding.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Silkepæon
Silkepæon, Paeonia lactiflora, der stammer fra Kina og Korea, fulgte i bonderosens spor og bredte sig fra danske præstegårdshaver til private haver.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af prydgræsser
Der er flere årsager til at vente med at klippe prydgræsserne ned til om foråret. Især har det afgørende betydning for de store græsser, at de ikke klippes ned om efteråret. De kraftige stængler er ofte hule og vil ved nedklipning fyldes med vand, som i frostvejr vil sprænge stænglerne med risiko for at skade rodsystemet.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Aspartam - den søde fare
"Det er sundt nok - det er uden sukker" ! Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Sødestofferne har gjort sit indtog, men de fleste kender ikke til de bivirkninger, de kan give.
Artikel kategori: Nyhedsartikler