Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
5. juni 2013

Artikel kategori: Nyhedsbreve 2013
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om job.
Hvis man drikker for meget vin, bliver man arbejdsløs
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Georginer
Georginer hedder på latinsk Dahlia og er en mexicansk plante, som i 1700 tallet blev opdaget af den svenske botaniker Anders Dahl. Georginer danner frø, som kan sås til nye planter, men planten danner også knolde. Knolde, som ikke tåler frost. Knolde, som den overjordiske plante har produceret en masse næringsstoffer til.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Læge-Alant
Læge-Alant
Læge-Alant
Inula helenium



Læge-Alant er en kraftig urt, som bliver indtil 2 meter høj. Stænglen er ugrenet forneden men i reglen noget grenet foroven - og dunhåret.

Læge-Alant er en smuk og fyldig staude der egner sig som solitærplante på næringsrig jordbund i sol eller halvskygge.

Alant værdsættes blandt andet de imponerende store blade og de flotte gul-orange blomsterkurve med trådformede randkroner.


Alle blade er lancetformede, med tandet kant, ustilkede og stængelomfattende med hjerteformet grund. De nedre blade er ofte mere end 1/2 meter lange og aftager i størrelse opad stænglen. Bladene er gråfiltede på undersiden.

Blomsterkurvene er 5-10 cm brede, både de rørformede skivekroner og de tungeformede randkroner er gule. De ydre Kurvblade er hårede og oftest udadbøjede.

Frugten er 3-5 mm lang og glat og med hårformet fnok.

Planten foretrækker en fugtig og næringsrig muld eller lerjord. Den tåler en del skygge, og hvis den ikke står i en naturlig fugtig jord, er halvskygge bedst. Den vandes i tørre perioder.

Den formeres ubesværet ved deling (hver del bør have en knop), rodstiklinger og frø.

Der findes flere vildtvoksende og dyrkede arter i alant-slægten. Vildvoksende i den danske natur kan man foruden lægealant finde pile-alant og soløje-alant.
Afgansk alant, Inula magnifica er en dyrket staude der bliver endnu højere end Læge-Alant. Stauden hjertebladet alant, Inula orientalis bliver kun ca. halvt så høj som lægealant.


Egenskaber:
Rigt og frodigt grønt løv med solgule blomster på høje stilke.

Højde:
100-150 cm.

Lys:
Sol - vekslende sol/skygge.

Vand:
Rigeligt.

Jord:
Kræver fugtholdende, kraftig lermuld.

Pasning:
Plantes efterår eller forår.
Deling og omplantning bør helst ske hvert 3.-5. år.
Sæt planterne i grupper med tre i hver og ca. 60 cm planteafstand.


En kæmpe blandt lægeurter

Inula helenium er den ægte Læge-Alant. Andre almindelige arter med forskellige beskrivende tillægsnavne er f.eks. Sværdalant, Pibebladet Alant og Vinget Alant.

På fastlandet kaldes planten slet og ret Alant.

Den har tilhørt ældre kulturers lægeurter, og for mere end 2.500 år siden mente man, at netop denne art havde
særlig effektiv medicinsk virkning.


Gruppeplante til naturgrunden

Ved god jordfugtighed bliver Læge-Alant næsten mandshøj.

De meget store grundblade er spidst hjerteformede.

Skønt de solgule blomsterkurve bliver 5 cm eller mere i diameter, virker de næsten små på den kraftige, høje stilk.

Højsommeren er dens blomstringstid.

Artens oprindelige hjemsted har uden tvivl været Centralasien, men den hører også til Europas og Nordamerikas vildflora og findes da også vildtvoksende i Danmark.

Som haveplante er den bedst egnet i en solitær gruppe på større naturgrunde.


Dværge og kæmper i slægten

Inula-slægten fremviser en' usædvanlig variation med hensyn til størrelse: Fra små ankelhøje arter til over mandshøje kæmper.

Alle bærer gule eller orange blomsterkurve og gråhvidt hårlag på bladenes underside.

Udvalgte artikler
Rude
I middelalderen dyrkedes Rude almindeligt som krydder- og lægeplante. Bl.a. brugtes den som beskyttelse mod pest og fungerede som universalmiddel mod maveonde og krampe.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Pæregalmyggen
Pæregalmyggen, Contarinia pyrivora, kan være til stor skade i haven. Familien af galmyg rummer flere arter som er velkendte i haven. Mange af arterne er skyld i dannelse af galler på forskellige haveplanter og har således givet navn til familien.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Tjærenellike
Tjærenellike er en opret plante med modsatte blade samt rosetblade ved grunden. Planten har sortrøde, klæbrige partier under bladfæsterne på stængelen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Buskpotentil
Potentillens femfligede blade er frisk grønne og smukke. Buskpotentils blade er desuden lidt sølvhårede. Smukkest er varieteten Veitchii, der har silkebløde blade og store gul - hvide blomster. På lettere jord bliver busken knapt en halv meter høj, men under gudnstige forhold og med rigeligt med vand kan den blive dobbelt så stor.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Apple opruster i kampen om mobile platforme
Der er så mange usandsynligheder i den her historie, at alt taler for, at det er et mediestunt”, siger Christoffer Back, direktør for reklamebureauet Co+Høgh.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Lyng
Lyng er en surbundsplante, og for at lykkes i haven skal du købe planteskolens forædlede sorter. Planter, du har samlet i naturen, vil ikke overleve i et havebed.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Stor Hjertegræs
Stor hjertegræs, B. maxima, en enårig art fra Middelhavsområdet med større småaks, dyrkes som pyntegræs og bruges bl.a. i arrangementer med tørrede evighedsblomster.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser