Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Høstasters
Høstasters
Høstasters
Asters Novae-angliae



Polulær høstasters, der passer perfekt til staudebedet og til beskæring.

Blomsterne bliver ved med at titte frem til langt ind i efteråret, og bliver helt garanteret opsøgt af sommerfugle arter som dagpåfugleøje og admiral.

Det er dog ikke kun sommerfugle, der bliver tiltrukket af høstasters blomster, de er nemlig yderst populær blandt diverse insekter.

Der er kun et problem med asters, og det er omgivelserne. De dur ikke som enkelte pletter i et staudebed, eller stående for sig selv og stritte.

De skal stå i store grupper, gerne flere slags sammen, omgivet af noget halvhøjt som perlekurv, salvie, eller funkier, der klæder dem. En anden mulighed er at plante dem bag en hæk, så kun det kønne kommer over hækken.

Asters har ikke spor imod at blive flyttet, især om foråret, og her kan man også dele dem i småstykker.

De kan blive meget benende og stive i rodnettet. Del dem med en spade og plant dem ud med minimum 25 cm imellem


Egenskaber:
Rank, sentblomstrende staude til store blomsterbede.
God snitblomst.

Højde:
100-150 cm, alt efter sort.

Lys:
Solrigt og åbent sted.

Vand:
Normalt, men rigeligt sent på sommeren.

Jord:
God, bearbejdet, næringsrig og fugtholdende, men veldrænet.

Pasning:
Planter og delte planter kan sættes tidligt om foråret eller først på efteråret på 40-50 cm afstand.
Skæres helt ned om efteråret.


Høstpragt ude og inde

Vor tids Høstasters er efterkommere af den nordamerikanske oprindelsesart. De giver haven farve sent på året.

Blomstringen falder i september-oktober.

De moderne sorter er al- mindeligvis også gode snitblomster, selvom de ikke holder særligt længe i vase.

For at udvikles perfekt kræver de temmelig megen plads.


Tager en hvilepause i dårligt lys

Væksten er opret med stive, bladfulde skud.

Hele planten er let dunet.

Den frodige blomsterstand bærer otte smukke kurveblomster.

I overskyet vejr og om natten lukker de sig for at sove.

Blomsterpragten er altså begrænset til dagens lyse timer.

Der findes flere gode navnesorter i rosa og røde nuancer. Høstasters må gerne være omgivet af naboer i glade farver.


Meldug et problem

I varme og tørre efterår er planten modtagelig for meldug. Et frit og åbent sted, evt. sprøjtning med middel mod meldug og afbrænding af angrebne plantedele og rester er hjælpende foranstaltninger.

Planterne bør deles og omplantes med en vis regelmæssighed.

I for tæt bestand dør den i midten på grund af mangel på lys og næring.

Udvalgte artikler
Fuchsia
Ægte fuchsiafanatikere samler så mange forskellige fuchsia, som de kan få fingre i, og nogle rydder hver cm i haven til deres yndlingsplanter. Der er ca. 3500 forskellige sorter af disse fascinerende planter med den lange blomstringstid. Hver sort forsynes med et navneskilt, fordi det er helt umuligt at kende forskel på dem alle.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Agurk
Agurken hører til græskarfamilien, som inkluderer zucchini, squash og græskar. Selve planten er en krybende ranke med små, smukke og gule papirlignende blomster
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Pyramideeg
Pyramideeg er et smalt søjleformet træ og har blade som den almindelige velkendte eg.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Brøndkarse
Brøndkarse er en flerårig plante, der er i slægt med blomsterkarse. Den får lange krybende, tynde, hvide stilke, der vokser frem på et forgrenet rodnet.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser