Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Trevlet Palmelilje
Trevlet Palmelilje
Trevlet Palmelilje
Yucca filamentosa



Trævlet Palmelilje (Yucca filamentosa) er en tuedannende staude med en enkelt eller nogle få, blomsterbærende stængler. Palmelilje er meget eksotisk i vækstform og blomstring

Palmelilje (Yucca filamentosa) er en imponerende staude til en lun plads med veldrænet, gerne sandet jord og i fuld sol. Bl.a. sammen med pragtskær, pryd græsser og buketroser.

Bladene er grundstillede og linjeformede. De er stive og spidse. Over- og underside har samme, grågrønne farve. Langs bladranden ses masser af krusede, håragtige fibre.

Blomstringen sker i august. Blomsterstænglerne er hvide og glatte med nogle få, ægformede højblade. De hvide, klokkeformede blomster sidder samlet i en stor, åben stand.

Frøene modner ikke her i landet.

Planten har en dybtgående, kraftig rodstok. Herfra skyder små, nye bladrosetter frem. På den måde kan planten sprede sig, om end langsomt.

Tuen bliver ca. 0,70 m i radius. Tilvæksten er lig med radius, bortset fra de små "børn", der skyder frem fra rodstokken. Blomsterstænglen bliver ca. 1,50 m høj.

Yucca-arterne har ofte blomsterstande på 1 m eller mere, og med de smukke og ofte høje stammer og karakteristiske bladrosetter hører de til blandt vore mest seværdige kold­husplanter.

Den. har en kort, underjordisk stamme, hvorpå der i reglen dannes en mængde siderosetter med selvstændigt rodnet, som kan anvendes ved formeringen.

De hængende, klokkeformede, grøn­lighvide blomster, der fremkommer i august, sidder i store stande på meterhøje stængler.


Egenskaber:
Varmekrævende »halv-busk« med pragtfuld blomstring i juli-september.

Højde:
Bladrosetten 50 cm.
Blomsterstilken 100-150 cm.

Lys:
Sol og varme.

Vand:
Rigeligt før blomstringen, tørt om vinteren.

Jord:
Varm, dyb, sandet kalk- og hu- musrig let lermuld.

Pasning:
Plantes enkeltstående om foråret.
Formeres ved siderosetter.
Holdbar snitblomst - hvis man nænner at plyndre en sådan skønhed.


Meterhøjt »klokkeværk« i hvidt

Palmeliljen er en raritet fra det varme Florida, der med god pasning kan udvikles og overleve i vort nordiske klima.

Planten er faktisk uden stamme. Fra den grove, lodret voksende rodstok udvikles en palmelignende bundroset af
stive, sværdlignende blade.

Fra denne vokser en mere end meterhøj blomsterstand med masser af hvide - flødefarvede klokkeblomster.

Blomstringen er så pompøs, at den kan virke fremmedartet i nordisk miljø. Derfor egner Palmelilje sig bedst som solitærplante i en atriumgård eller på et terrasseanlæg, ved trapper og mure.

Ret lave planter med kønne blade er en passende indramning.


Dække af granris anbefales

Palmeliljen tilhører Convalfamilien, men står liljeplanterne nær og har tidligere tilhørt denne
familie.

Artsnavnet filarnentosa hentyder til de sisalagtige fibre, der løsnes fra bladrandene - en egenskab der også viser slægtsskab med agaverne.

Bladrosetten er vintergrøn, men kan svides af streng barfrost. Derfor er det tilrådeligt om vinteren at dække med granris.

En bladroset, der har sat en blomsterstilk - det kan godt vare nogle år - dør, men har sikret genvæksten ved at danne kraftige udløbere med bladrosetter

Udvalgte artikler
Persillerod
I mangt og meget minder Persillerod om Pastinak. Ligesom Pastinakken har den en kraftig, fortykket, lang og kegleformet rod, der indvendig er hvid.Kødets konsistens og fave er finere end hos Pastinakken, og Persillerod smager mere aromatisk.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Mælkebøtte
Mælkebøtte er en flerårig plante med en dyb og tyk pælerod. Planten spredes via frø og rodstykker efter jordbearbejdning. Planten har hvid, mælkeagtig saft og er en af de mest almindelige former for ukrudt i haven.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Gode billeder fra billedbureauer og andre fotoarkiver
Hvis man står og skal bruge et billede til en publikation eller et websted, har man ofte en forestilling om, hvordan billedet nogenlunde skal se ud. Man behøver ikke at være professionel billedredaktør for at gøre sig sine tanker og visualiseringer. Vi er nemlig alle i dag stopfodrede med billedindtryk, og ikke mindst de unge er formidabelt hurtige billedlæsere.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Husmår
Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag kan man også finde husmårer i byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr