Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Bronzeblad / Kastanjebladet bronzeblad
Bronzeblad / Kastanjebladet bronzeblad
Bronzeblad / Kastanjebladet bronzeblad
Rodgersia aesculifolia



Kastanjebladet bronzeblad (Rodgersia aesculifolia) har meget store, hånddel­te blade, ofte med 7 småblade. Blom­sterne er små, hvide og samlet i store toppe.

Bronzeblad (Rodgersia) er en slægt med 5-6 arter, der er udbredt i det østlige Himalaya og i Kina.

Det er store, flerårige urter med krybende, forgrenede og skælklædte jordstængler.

Bladene udgår alle fra jordstænglen, og de er langstilkede og fjernervede til håndsnitdelte med tandet rand.

Blomsterne er samlet i skærmagtige småstande, der tilsammen danner en endestillet top på et særligt skud. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige medhvide eller rosafarvede bægerblade. Derimod mangler kronbladene helt eller der findes et enkelt, to eller fem af dem.

Frugterne er kapsler med mange frø.

Der findes mange forskellige bronzeblad, men de er alle gode i kraft af deres store og mere eller mindre mørkt bronzefarvede blade, som dækker jorden særdeles effektivt.

Planten bliver over 1,0 - 1,5 meter høj i blomst.

Blomsterne er hvide til rosa i juli måned og sidder i lange toppe.

Planten tåler en del skygge og er i det hele taget særdeles robust, når den først er etableret. Den breder sig kun langsomt. Den kommer sent om foråret og er derfor god at kombinere med forårsløg.


Højde:
Blade ca. 60 cm, blomster- stænglen 60-100 cm

Lys:
Vekslende sol/skygge - for- holdsvis dyb skygge.

Vand:
Rigeligt.

Jord:
Dyb, porøs, muldrig og velgødet.
Anvend velforrådnet staldgødning.
Fugtighedsholdende.

Pasning:
Skal helst stå uforstyrret i mange år.
Plantes om foråret, solitært eller med nogle få planter på 80 cm afstand.
Vand grundigt i tørkeperioder.


Blomsterpyramide og kastanieblad

Rodgersiaslægten, der kun omfatter en håndfuld arter, repræsenterer kæmperne blandt stenbrækplanterne.

Denne Rodgersia der også kaldes Kastanjebladsrodgersia, vokser i Central- kina i over 2.500 m højde over havet.

Bladene ligner Hestekastanjens, men er betydeligt større. De er frisk grønne med brunlig hårbeklædning på stilk og ribber.

Blomsterstanden vokser til en pyramide med utallige gul-hvide-rosa småblomster i juni-juli, er vellugtende.


Søbredsplante til halvskygge

Planten trives i et svalt, men skygget miljø. God jordfugtighed og halvskygge giver de bedste forudsætninger for en betydelig løvpragt.

Plant den nær ved vand eller i hvert fald på et solafskærmet sted.

Størrelsen gør den særligt egnet som vandbredsplante i større anlæg.

I begyndelsen kan tilvæksten være lidt ringe, men senere bliver den frodig.


Admiralens plante

Navnet Bronzeblad hentyder til et bronzefarvet skær over de store håndfligede blade.

Slægts- navnet Rodgersia efter den engelske admiral John Rodgers, som under en kinaekspedition fandt og introducerede den i europæiske haver

Udvalgte artikler
Sortgran
Denne nordamerikanske gran ligner mest Hvid- gran men den er spinklere i sin vækstform og danner et for slægten forholdsvis lille træ, sjældent mere end 10 m højt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvidkål
Have-Kål er en toårig plante, som første år danner en bladroset, og som næste år sætter et opret, blomstrende skud med talrige blomster. Bladene er lidt læderagtige og ofte overtrukket af et lyseblåt vokslag.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Valmuesøster
Den blå blomst med det poetiske udseende har hjemme i de frodige, bjergrige områder i det sydøstlige Tibet med fugtige somre og tørre vintre – på engelsk kaldes planten for Himalayan Blue Poppy.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Solsorten i haven
Har du ofte undret dig over, hvorfor solsorten tit er så synlig i haven? Har den ikke nogen fjender, den skal passe på? Og hvorfor slås solsorte så voldsomt og jager andre fugle væk fra foderbrættet? Det er der alt sammen en naturlig forklaring på.
Artikel kategori: Alt om Haven