En spændende lavendellignende halvbusk med sølvgråt, aromatisk løv.
I juli-september udvikler Perovskia blåviolette blomster, der sidder samlet i små kranse på ca. 1 meter lange blomsterstængler.
Perovskia fryser ofte en del tilbage om vinteren, uden det dog går ud over frodighed og blomstring den følgende sommer.
Dyrkes på en varm, solrig vokseplads.
Perovskia er en slægt med ca. arter, der er udbredt i Centralasien, det vestlige Kina, Afghanistan, Pakistan og Iran.
Det er flerårige urter eller halvbuske med en opret eller opstigende vækstform.
De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige med lysviolette kronblade. Frugterne er kapsler med mange frø.
Perovskia formeres ved urÂteagtige stiklinger i juni. Man stikker i flytbare potter eller kasser, vander sparsomt og anbringer i begyndelsen stiklingerne i skygge.
Når rødderne viser sig, kan småplanterne sættes frem i solen.
Højde:
80-120 cm.
Lys:
Fuld sol.
Vand:
Tåler tørke, men aldrig stående vinterfugtighed .
Jord:
Let, varm, gerne lidt stenet.
Planteafstand:
Ca. 50 cm.
Formering:
Breder sig med udløbere.
Ældre planter kan let deles om foråret eller formeres med stiklinger om som- meren.
OBS:
Kan være svær at få fat på.
Søg den både blandt buske og flerårige planter
En sky i blåt og sølvgråt
Perovskia er usædvanlig køn med sine hvide og uldne skud og rynkede, sølvgrå blade.
Hertil kommer en blomsterstand som en skylet kvast med små, læbeformede, lavendelblå blomster med aromatisk salviaduft i august-september.
Men desværre har planten svært ved at klare det nordiske klima, og det kan bedst betale sig at dyrke den på lune steder. Selv da kræver den beskyttede forhold med veldrænet sandjord.
Fryser ofte ned om vinteren
Egentlig er Perovskia en halvbusk fra Centralasien.
Den vokser på solbelyste bjergsider og i steppemiljø. Den er derfor vant til karrig, mager og tør jord.
Her plejer de overjordiske dele at fryse helt ned om vinteren, hvorfor planten fungerer som staude. Hvis skuddene klarer vinteren, bør man skære den ned til en håndsbredde over jorden tidligt om foråret.
For at få planten mere fyldig kan man senere knibe en del af de nye skud til 15-20 cm.
En lillablomstret slægtning
Arten P. abrotanojdes bliver noget længere og har et fjerfliget, stærkt duftende løv og lilla blomster. Både den og P. atriplicifolia er meget tiltrækkende sammen med gule og røde farver.
Skrevet af Kjeld
d. April 24 2013
7136 Fremvisninger ·
Udvalgte artikler
Kartofler - tidlige sorter
Tidlige sorter. Til en tidlig høst skal du bruge tidlige sorter. Det er sorter, som kan begynde at udvikle sig – det vil sige sætte spirer – på de korte dage i begyndelsen af året. Artikel kategori:Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Kæmpe-Natlys
Kæmpe-Natlys og andre natlys bliver ofte kaldt Klokken 8 blomst da blomsterne først åbner sig om aftenen Artikel kategori:Plantebeskrivelser