Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Græsplænen red den
Græsplænen red den
Mange plæner er meget, meget langhårede, fordi de har groet hele efteråret og det meste af vinteren. Men bliver den for langhåret, lægger græsstråene sig i en dyne, og derunder har svampesygdomme fortrinlige vilkår, især hvis det er lidt lunt. Så det er på tide at finde plæneklipperen frem til årets første klipning, selv om det er usædvanligt tidligt.

Dog skal man huske, at man under ingen omstændigheder må gå på plænen, hvis den er så våd, at man synker i. Derved vil man træde luften ud af jorden omkring græsrødderne, og så får græsset svært ved at gro og blive grønt igen.

I år kan det så være vanskeligt at afgøre, om man kun synker ned i det tykke græstæppe, eller om man synker i jorden. Man må forsøge sig frem og træde forsigtigt.

Efter klipningen skal plænen rives godt igennem, så man fjerner mos, gammelt græs, sygt græs, grene og kviste, visne blade, hundeefterladenskaber og måske resterne af nytårsfyrværkeriet. Det kan gøres med en almindelige rive, en græsrive eller en løvrive. Der skal masser af armkræfter til i alle tilfælde, så man vil kunne mærke i armene, at havesæsonen er i gang.

Man kan i stedet købe eller leje – eller måske låne hos naboen - enten en mosrive eller en plænelufter/vertikalskærer. På mosriver er det et antal fjedre, der drives rundt af en motor, så de river mos og gammelt græs op, på plæneluftere og vertikalskærere er det knive, der skærer sig ned mellem græsset, skærer laget af gammelt dødt græs i småstykker og »sparker« det op til overfladen. Disse maskiner går væsentligt grundigere til værks end mosriverne – det er også større og dyrere maskiner. Det gælder om at få fjernet mest muligt mos og dødt græs, så der kommer mest muligt lys og luft ned mellem de levende græsstrå.

Uanset om man bruger den ene eller den anden maskine, skal plænen rives igennem bagefter, så man får fjernet det mos og gammelt græs, der er revet løs. Hvis man lader det ligge i tillid til, at det nok forsvinder på et tidspunkt, har man virkelig skabt sig problemer. Det forsvinder ikke. Det falder ned mellem græsstråene, hvor det danner et tæt tæppe som et lag filt, der suger vand og gødning til sig. Dermed giver man grobund for mos, mens man udsulter græsset – det stik modsatte af hensigten med forårskuren.

Gennemrivningen vil efterlade nogle brune, bare pletter. De små kan plænen selv at lukke, når græsset kommer i god vækst. På de større kan man hjælpe ved at så efter, men man bør vente nogle til jorden er blevet lun. At så græs nu vil være at regne som at fodre fugle.

Når græsset bliver lysegrønt eller frisk grønt, som tegn på, at det gror, er det tid at gøde, men man skal passe på ikke at gøde for tidligt – særligt i år, da vi måske har vinteren til gode. Hvis man gøder, inden græsset gror, kan græsset ikke udnytte gødningen. Så risikerer man, at næringsstofferne vaskes ud – pengene til gødningen er spildt, tiden med at strø den ud er spildt, virkningen er udeblevet – kun bivirkningerne fik man ud af det.

Har man områder i plænen, hvor jorden er meget tung og stiv og måske stenhård i tørre perioder, og hvor græsset derfor trives dårligt, er det en god idé at gå området igennem med en greb. Stik greben i jorden med korte mellemrum, så korte som energien rækker til, og træd den i bund. Vip eventuelt greben lidt frem og tilbage for at udvide hullerne. Hullerne skal give lidt dræn i plænen og frisk luft til plænen. Det vil være godt at rive lidt sand hen over arealet og ned i hullerne – så holder de længere.
Udvalgte artikler
Græsflue
Nogle år forekommer de i meget stort antal og kan om efter-året i enorme sværme søge ind i huse og bygninger for at overvintre.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Dansk ingefær
er en 10-60 cm høj plante, der vokser i næringsrige skove og parker, forvildet fra haver. Den forekommer i Danmark og en række andre europæiske lande, og er sine steder ret almindelig. Den foretrækker fugtig skovjord eller ikke alt for våd mosejord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Liljebiller
Billefamilien rummer mange arter som er kendte i havebruget, de fleste for deres farverige voksenstadie og mange desuden som skadegørere på dyrkede planter. Liljebillen er ingen undtagelse.
Artikel kategori: Sygdomme og skadedyr
Udvalgte artikler
Kålroe
Kålroe eller kålrabi som den også kaldes, har i Danmark mest været kendt som foderplante, i det øvrige norden har den været langt mere skattet som grøntsag. Kålrabien kan fåes både hvid, rød og grøn, men alle knoldene er hvide indeni
Artikel kategori: Plantebeskrivelser