Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Kæmpemargerit
Kæmpemargerit
Kæmpemargerit
Chrysanthemum maximum



Kæmpe marguerit er en smuk og enkel staude, der med sin klassiske udformning og enkle farver pynter og skaber ro i staudebedet.

De snehvide kronblade omkring den solgule blomstermidte danner blomsterne, der sidder enkeltvis på høje, stive stilke. Blomstring juni-august. Visne blomster bør fjernes jævnligt – dels for at give planterne et soigneret udseende og dels fordi, det forlænger blomstringsperioden.

Bladene er rosetformede, let takkede og blanke. 50-100 cm høj. Kæmpe marguerit har stive stængler og behøver sjældent opbinding.

Trives bedst på en næringsrig jord i fuld sol.

Efter blomstring kan planten klippes ned til 10-15 cm, så er der god chance for en mindre, sen blomstring.

Blomsterne er fine i buketter, men lugten behager ikke alle.

Kan sås hele året - også i den kolde periode.

Kæmpemargerit formeres ved deling efter afblomstringen eller tidligt om efteråret i september.

Den bedste plantetid er ligeledes september; men forårsplantning kan dog også lykkes.

Planterne har så stive stængler, at opbinding ikke skulle være nødvendig; men ved voldsom slagregn kan planter­ne lægge sig hen ad jorden og er derefter vanskelige at få rettet op igen.

Efter afblomstringen skæ­res stænglerne ned til 10 cm over basis


Egenskaber:
Robust bedplante med rigt flor.
Udmærket snitblomst.

Højde:
40-100 cm.

Lys:
Fuld sol - halvskygge.

Jord:
Næringsrig og vel bearbejdet, ikke for løs lermuld.

Såning og plantning:
Mange sorter kan såes.
Hårdførheden varierer med navnesorterne.
Pottedyrkede planter sættes med 30 cm afstand.

Skadedyr:
Bladlus og sommerfuglelarver.


Margerit i kæmpeformat

Denne margerit er en sydeuropæisk, højtvoksende slægtning til den almindelige margerit, C. leucgnthemum - der er en almindelig landskabsblomst.

Moderne haveformer af margeriter er udpræget storblomstrede. Alligevel har de bevaret margeritens karakter.

Det er ikke spor mærkeligt, at både de enkle og dobbelte typer er meget værdsatte bed- og afskæringsblomster.


Omplantning i august

Kæmpemargerit vokser opret med kraftige, stive stilke. Alligevel kan det blive nødvendigt at binde dem op.

De mørkegrønne, aflange grundblade danner lidt efter lidt et tæppe.

I ældre grupper er det ikke ualmindeligt, at midterpartiet dør på grund af lysmangel. Derfor bør man dele dem forsigtigt og omplante dem i slutningen af august.

På udsatte steder kræver de et dække om vinteren.


Lang og rig blomstring

Hvis man vælger forskellige navnesorter, kan man få blomstrende margeriter i bedene fra slutningen af maj og helt hen i september.

Alle har blændende hvide blomster, som tager sig mægtigt godt ud sammen med Blå Skabiose, Ridderspore, Stormhat og Rosenkrave - både i bed og vase:

Udvalgte artikler
Rosenhæk
Drømmer du om at få en smuk, duftende rosenhæk i din have, så er det fra sidst i september og frem til frosten binder jorden, er der perfekte planteforhold for barrodsroser.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Sporebaldrian
Sporebaldrian er en tørketålende plante som kan dyrke i staudebedet, stenbedet en nem staude. Den tiltrækker mange insekter og den kan stå solrigt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Beskæring af et frugttræ
Beskær træet sent om vinteren eller i det tidlige forår, inden sæsonens vækst begynder. Den grundlæggende beskæring af frugttræer foretages i følgende rækkefølge:
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Druemunke
Druemunke er en fin og ikke særlig kendt skovbundsplante, der trives bedst i hel- eller halvskygge. Væksten er kraftig og busket. Bladene er finnede med fine takker – kan minde om astilbens
Artikel kategori: Plantebeskrivelser