Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Pragtrøllike
Pragtrøllike
Pragtrøllike
Achillea filipendulina



En op til 80 cm høj staude med opretvoksende vækst.

Den blomstrer længe fra juni til august med mange karrygule skærmblomster.

Tåler både sol og nogen skygge.

Kan vokse i almindelig havejord, men trives bedst på et tørt og sandet sted.

Er meget tørketolerant.

God i buketter og til tørring.


Pragt-Røllike (Achillea filipendulina) er en staude med en opret vækstform. Planten bliver 1 meter høj, men kræver ingen opbinding. Den krydrede duft findes i både stængler, blade og blomster.

Skuddene er stive og forvedder hurtigt. De er glatte og grå.

Bladene er spredte og dobbelt fjersnitdelte. Over- og underside er grågrøn.

Blomsterne sidder samlet i store, endestillede kvaste, som ligner skærme. Alle blomster er klart gule.

Frøene modner sjældent i Danmark.

Rodnettet er højtliggende.


Pragtrøllike er en opret stivstilket staude med fine, fjersnitdelte, gråfiltede blade. Den blomstrer fra omkring juli til begyndelsen af september. Blomsterne er små, gule og samlet i en tæt flad halvskærm. Der er en særlig kraftig krydret duft ved pragtrøllike, både fra blomst og i særlig grad fra bladene.

I modsætning til almindelig røllike, formerer den sig ikke ved udløbere. Den er tuedannende og breder sig kun moderat. I en let jord bliver den omkring 80 cm høj, men kommer den i en for kraftig jord, vil den ofte blive op omkring 120 cm og har så en tendens til at blive lidt overhængende.

Pragtrølliken kan finde anvendelse i mange haver. Som gruppeplante i det tørre bed og som baggrundsplante. Eller den kan anvendes til snitblomst. Den er desuden god som tørret blomst


Egenskaber:
Højtvoksende bed- og snitblomst.

Højde:
50-120 cm afhængig af sorten.

Lys:
Sol.

Vand:
Forholdsvis tørt.

Jord:
Hellere lidt for let end for tung.
Veldrænet.

Planteafstand:
40 cm.

Pasning:
Fjern de svage skud.
Let at dele og omplante om foråret eller i august.
Skæres helt ned til jorden om efteråret.


Historisk orientalsk pragt

Orientalsk pragt kendetegner denne statelige plante fra Lilleasien. Den har i øvrigt fået sit latinske navn efter den græske læge Achilles, der anvendte de meget aromatiske blade i sine mediciner.

De enkelte blomster er små, men de store, svagt hvælvede blomsterstande har betydelig effekt.

Den blomstrer altid i gule nuancer.


Sølvskinnende og velduftende

Pragtrøllike, der danner meget store grupper, har helt ugrenede, hårde og stive stilke. De skyder tæt fra grundbladene, der er fintfligede, mørkt grågrønt-sølvskinnende.

Hele planten har en stærk, behagelig krydret duft.


Bedblomst mod mørk baggrund

Planten egner sig udmærket som baggrund i bede foran hække og mod mørke mure og høje plankeværk.

Høje, blåblomstrede naboer forhøjer effekten.

Blomstringstiden er lang: Fra juli til efteråret.

Udvalgte artikler
Hækplanter
Hækplanter findes til mange formål og i mange variationer. Nogle sorter er løvfældende, andre stedsegrønne, nogle sorter egner sig mest til høje hække og andre som lave,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Løg- og knoldvækster
Sortimentet er stort, og det er ikke svært at sammensætte blomsterbede, hvor planterne enten møblerer hele bedet eller indgår som en del deraf.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Hvid kornel
Ønsket om kulør i vintermånederne kan opfyldes ved at plante hvid kornel. Navnet har planten fået fordi den får små, hvide frugter. Støder man på navnet rød kornel, er det en helt anden art. Ikke desto mindre plantes hvid kornel med sortsnavnet ’Sibirica’ på grund af dens meget dekorative røde grene, som især lyser flot op om vinteren.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Klatrehortensia
Klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris, er en spændende, skulpturel klatreplante, der aldrig rigtig mister sin glans uanset årstiden. Den har selvfølgelig sine højdepunkter: Når bladene folder sig ud og dækker muren eller væggen som en frodig, grøn gobelin. Eller når blomsterskærmene midt på sommeren giver opvisning i lethed og ynde. Men klatrehortensia er dejlig året rundt.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser