Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Græsplæne problemer
Græsplæne problemer
Problemer med plænen

Slidt og gul plæne

En gul græsplæne kan godt skyldes, at jorden mangler det basale næringsstof – jern. Problemet forekommer hyppigst på lette jorde, og når der er rigeligt kalk i jorden. Et meget typisk problem under danske forhold.

En kur med jernvitriol vil afhjælpe problemet, da gødningen indeholder ekstra meget jern, der giver græsplæner deres grønne og saftige udseende tilbage. Bemærk: Jernvitriol vil sortfarve dele af plænen (mosset). Det skyldes, at surhedsgraden i de øverste jordlag ændres. plænegødningen vil dog stimulere græsvæksten og lukke de huller, hvor der tidligere var mos.

Mos

Mos er tegn på manglende gødning, sur jord eller for lidt lys. Mos undgås bedst ved regelmæssig brug af gødning, Hvis jorden er sur, optages gødningen imidlertid dårligt. Derfor skal der også kalkes med perlekalk for at hæve jordens reaktionstal. Hvis mosset har taget overhånd, behandles med mosfjerner, bedst om efteråret og i forårsmånederne. Herefter kan man om nødvendigt så græs på ny. Mos fjernes med Jernvitriol. Hvis man ønsker at få fjernet både mos og ukrudt, kan det gøres i én arbejdsgang med plænerens.

Ukrudt

Vil man have en ensartet grøn, tæt og slidstærk græsplæne, må man sørge for, at plænen er fri for ukrudt. Ukrudt konkurrerer med græsset om voksepladsen, men passer man sin græsplæne med gødning i vækstperioden, regelmæssig klipning i den rette højde, vanding af græsset inden tørkeskader opstår, så kan man af naturlig vej godt holde ukrudtet væk. Har ukrudtet derimod overtaget, kan det blive nødvendigt at bekæmpe ukrudtet med f.eks Trim Plænerens.

Mælkebøtter

er svære at bekæmpe med håndkraft pga. den kraftige pælerod. Hertil kommer, at mælkebøtter hurtigt breder sig over store afstande med karakteristiske frø, som spredes med vinden. Kan bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens

Kløver

Har man den karakteristiske hvidkløver i plænen, bliver græsplænen hurtigt plettet, da kløveret breder sig hurtigt på græssets bekostning. Kløver i græsset er tegn på manglende gødning og fugtighed. Kan bekæmpes effektivt med Trim Plænerens eller Toxan Plænerens

Vejbred

Bredbladet vejbred er flerårigt ukrudt med bladroset og korte trævlerødder. Planten formerer sig ved hjælp af frø, og vejbred stjæler næring fra græsset. Kan bekæmpes effektivt med plænerens.

Bellis (tusindfryd)

Er en lille tæt plante med små hvide blomster og gul midte. Er meget vanskelige at komme af med, fordi den kan tilpasse sig regelmæssig pleje af græsplæne, ved at vokse og blomstre under klippehøjde. Bellis trives bedst i sur jord og kan forebygges ved at sprede kalk. Her og nu bekæmpes bellis med plænerens

Ærenpris

Er en 10-30 cm høj spinkel plante, der får ganske kønne, små blomster, men problemet kan tage overhånd og efterlader en plettet plæne, som ikke er slidstærk. Kan bekæmpes effektivt med plænerens

Sygdomme

Der kan være mange årsager til sygdomme i plæner. De typiske tegn er forandring i vækst, sårvækst og visne eller døde plantedele. Sygdomme kan være fysiologiske som følge af gødningsmangel, dårlig dræning, tørke, skygge, svidning, frostskader etc. eller de kan opstå som følge af smitte fra en svamp, hvor de to mest almindelige er nævnt her.

Sneskimmel

Viser sig som gule pletter efter snedække. Senere på foråret bliver græsset brunt og cirklerne større, samtidig med, at yderkanten af pletterne dækkes af en let skimlet belægning. Fej og luft græsset som bør belastes så lidt som muligt i vinterperioeden

Hekseringe

Ses på sommeren med ringe af frodigt græs. Sidst på sommeren kommer sporehobene (svampene) op til overfladen, og viser sig som "svamperinge". De optræder optræder sporadisk og gror bort fra midten til de sidst vokser ud af græsplænen. Kan ikke bekæmpes, da svampenes underjordiske dele ligger for langt nede i jorden. Gødning kan forbygge problemet på længere sigt.

Skadedyr

De mest hyppigt forekommende skadedyr i græsplænen er beskrevet her

Stankelbenslarver

Et problem som først viser i løbet af sommeren, hvis græsset bliver gult og går ud i pletter. Stankelben lægger deres æg i plænen sidst på sommeren og den benløse grå larve æder rødderne nedefra om vinteren. Kan bekæmpes med et skadedyrsmiddel i september/oktober

Gåsebillens larver

Optræder ikke så tit som stankelbenslarver. De forekommer typisk på lette jorde hovedsageligt i Jylland. Kan bekæmpes med et skadedyrsmiddel, som vandes ud i maj/juni

Lavet med tilladelse fra http://www.husoghave.bayer.dk
Udvalgte artikler
Mælkeklokke
Rigelig fint farvede klokkeformede blomster som blomstrer om sommeren, og første år fra frø. En af de højeste af de arter, med frodige løv gør det til et fremragende kantplante.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hortensia
Hortensie i krukker er en fryd for øjet. Men de skal vandes og de bruger meget vand, så det skal man være bevidst om. Vent evt. med at plante dine krukker til med hortensia, når de i juli måned er kommet i blomst. ønsker man at overvintre sine hortensia i krukkerne, må de ikke stå ude og blive fyldt med vand, som fryser og ødelægger plantens rødder
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Træagtige stiklinge
Planter der kan formeres ved træagtige stiklinger vil normalt også kunne formeres ved urteagtige stiklinger, måske med større succes, men de urteagtige kræver noget mere påpasselighed end de træagtige. For havefolk kan det være ligegyldigt om ikke alle stiklingerne slår rod, man kan jo bare sætte rigeligt.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Lægning af sten og fliser
Det er vigtigt for et godt resultat, at underlaget er i orden. Hvis der allerede findes et ‘bæredygtigt’ underlag af sten og grus, kan der lœgges herpå uden videre. Hvis der er tale om nyanlœg, skal muldlaget først fjernes ned til underjorden, som regel ler.
Artikel kategori: Sten og fliser.