Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Tatarisk Gedeblad
Tatarisk Gedeblad
Tatarisk Gedeblad
Lonicera tatarica




Mellemhøj, løvfældende busk, som bliver 2-4 m høj og 2-3 m bred. Blomstrer i juli-september måned. Små mørkerøde blomster.

Trives i sol/halvskygge. Vokser i almindelig havejord. Middeltvoksende, opret og fuldt hårdfør busk til haver og parker

Barken er først lyst grågrøn, senere bliver den glat og rødbrun.

Gamle grene får en grå, flosset bark. Knopperne sidder modsat og de er smalle, spidse og lysegrønne.

Løvspringet sker meget tidligt, ofte i marts. Bladene er ovale til ægformede med hel, let bølget rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blågrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder parvis i bladhjørnerne. De er uregelmæssigt 5-tallige og tolæbede, hvide til røde.

Frugterne er kuglerunde, røde bær.

Rodnettet er kraftigt, men de planter, som sælges i Danmark er ofte vegetativt formerede, sådan at rodnettet i begyndelsen er unaturligt tyndt og trævlet


Egenskaber:
Kraftig, letdyrket, rig blomstring og røde bær.

Højde:
2-3 m.

Lys:
Klarer de fleste varianter.

Vand:
Normalt behov.

Jord:
Fordringsløs.

Plantning:
Bedst om efteråret.

Beskæring:
Tåler kraftig beskæring, også hækklipning.


Smukke blomster, lysende bær

Tatarisk Gedeblad er en letdyrket busk, tilmed vant til barsk klima. Den stammer fra de sydlige bjergegne i Sibirien.

Den vokser opret, hurtigt og rigt forgrenet.

Den kommer i knop meget tidligt, og det frodige, frisk mørkegrønne løv når helt ned til jorden.

Blomsterne springer ud i juni.

Der findes flere hybride varieteter i hvidt, rosa og rødt.

Allerede om sommeren kommer der rigeligt med koralrøde frugter. De er svagt giftige, men fuglene spiser af dem.


Højden afhænger af lyset

I let skygge vokser Tatarisk Gedeblad, også kaldet Tatarisk Kaprifolium hurtigt og bliver da op til 3 m høj og omtrent lige så bred.

På en solrig og tør vokseplads bliver den ikke mere end 1,5- 2 m. Men her blomstrer den betydeligt rigere.

Også i ret dyb skygge kan den anvendes, bl.a. som undervegetation.

Den er også meget anvendelig mellem andre buske, som fritvoksende eller klippet hæk.


Tåler meget hård beskæring

Den hurtige vækst bevirker, at denne Gedeblad helst skal udtyndes hvert år - lige efter blom-
stringen eller om vinteren.

Det er i første række ældre ved, man da fjerner.

Udvalgte artikler
Mynte
Mynte dyrkes i krukker, én sort i hver krukke. Det er den eneste måde hvorpå man kan styre deres agressive vækst.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Fuglekasser, egernkasser o.s.v. i forskellig størrelser
Fuglekasser, egernkasser o.s.v. i forskellig størrelser - klik videre og læs


Artikel kategori: Ting til salg
Udvalgte artikler
Italiensk Oksetunge
Blomsterne har en intens blå farve,og Italiensk Oksetunge er derfor næsten et must i den blå have. Klip planten ned efter blomstring for at fremme genblomstring og bedre overvintering.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Frugt- og grøntsager
En gruppe af planter forlader sjældent drivhuset i løbet af deres levetid, nemlig grøntsagsplanterne agurker, tomater, meloner, peber m.fl. samt visse eksotiske frugter som vindruer, kiwi, fersken m.fl.
Artikel kategori: Køkkenhaven