Kæmpe-Natlys og andre natlys bliver ofte kaldt Klokken 8 blomst da blomsterne først åbner sig om aftenen. I dag må tidspunktet kl. 8 (20:00) dog rettes til kl. 9 (21:00) på grund af sommertiden
Det med tidspunktet skal man dog ikke tage så bogstaveligt da natlys nemt kan finde på at åbne sine blomster i overskyet vejr.
Et er dog sikkert at Kæmpe-Natlys tiltrækker masser af natsommerfugle i skumringen. Særligt de helt nyudsprunget blomster er disse insekter vilde med.
Derudover har Kæmpe-Natlys en særlig evne til at tiltrække svirrefluer.
2-årig solitærplante
Sås forår eller efterår på voksestedet. Blomstrer året efter spiring. Foretrækker at blive udsat for noget kulde.
Egenskaber:
Frodig urt med lysende gule blomster på varme sommeraftener.
Højde:
60-100 cm.
Lys:
Solrigt og varmt sted.
Vand:
Moderat.
Jord:
Varm, ret mager og kalkrig.
SÃ¥ning og plantning:
På lune steder sår man direkte på voksepladsen i april.
Ved forkultur samme såtid.
Plan- teafstand 35-40 cm.
Gødning:
lidt eller slet intet.
Dejligt duftende aften blomster
Som navnet antyder bliver denne plante både høj og frodig.
Efter tidlig såning og omhyggelig plantetiltrækning kan blomstringen begynde i juli og vare til hen i september.
De store, tragtformede og skinnende gule blomster sidder ordnede i et langt spir. Kun to-tre er samtidigt i blomst i hver blomsterstand.
Først hen imod af- ten åbner blomsterne sig helt og dufter dejligt.
Kæmpe-Natlys er et Virkeligt blikfang i blomsterbedet.
Stilkene behøver støtte
For at udvikles godt skal planten stå et varmt sted i læ.
Jorden skal være porøs og kalkrig med en pH-værdi omkring 7,5.
Kæmpe-Natlys bryder sig ikke om høj jordfugtighed, og det er klogt at gødske dem med forsigtighed.
Kæmpe-Natlys har bladrige, stive stilke, der undertiden behøver at bindes op.
Slægtning til Dueurten
Til Natlysfamilien hører også Dueurt, som er rigt repræsenteret hos os med bl.a. Gederams,
Mølleblomst, Atlaskblomst og Fuksia.
De fleste Natlys stammer fra det subtropiske Amerika.
Skrevet af Kjeld
d. April 18 2013
3832 Fremvisninger ·
Træagtige stiklinge
Planter der kan formeres ved træagtige stiklinger vil normalt også kunne formeres ved urteagtige stiklinger, måske med større succes, men de urteagtige kræver noget mere påpasselighed end de træagtige. For havefolk kan det være ligegyldigt om ikke alle stiklingerne slår rod, man kan jo bare sætte rigeligt. Artikel kategori:Alt om Haven
Udvalgte artikler
Begynder træning
Det anbefales stærkt, at både børn og voksne deltager i regelmæssig fysisk aktivitet. Dette mindsker risikoen for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, fedme og diabetes, blandt mange andre sundhedsmæssige fordele. Hvis du beslutter dig for at starte en øvelse program af enhver art, skal du kontakte din læge for at diskutere dine personlige behov. Artikel kategori:Nyhedsartikler