Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Klokkeranke
Klokkeranke
Klokkeranke
Cobaea scandens



Klokkeranken vokser med en imponerende kraft og snor sig om alt, hvad den kommer i nærheden af.

Blomsterne gennemgår en forunderlig forvandling fra de første spæde blomsterknopper til blomsten folder sig ud med en stilsikker skønhed.

Frøene er et par uger om at spire og herefter er det vigtigt, at de små, spæde planter får lys nok. Først når risikoen for nattefrost er overstået plantes klokkeranken ud på friland.


Tropisk, hurtigvoksende slyngplante

I sit hjemland Mexico er Cobaea flerårig, men hos os kan den ikke overvintre udendørs.

Da den er vant til tropiske forhold, skal den have godt med varme og sol. Får den det, kan den
klatre 4-5 m på en sommer.

Den begynder at blomstre i juli og fortsætter ikke sjældent, til den fryser væk.


Her i landet må den dyrkes enten som etårig sommerblomst eller tages indendøre for et køligt, men frostfrit vinterophold.

Frø af klokkeranke bør forspires indendøre – gerne allerede i februar-marts.

Planten kan også sås direkte på friland i maj, men da den bruger energien i de første par måneder på at klatre – at danne blade og stængler - betyder det, at man dermed først får blomster allersidst på sæsonen, lige inden frosten slår den ihjel.

Derfor er det en god ide at komme i gang så tidligt som muligt. Frøene er normalt en-to uger om at spire (kan fremskyndes lidt ved at lægge frøet i blød i lunkent vand et par timer inden såning), stil eventuelt spirepotten på en halvlunken radiator, hvor den får let undervarme (men pas på, at jorden ikke tørrer ud!).

Undertiden kan de dog være lidt længere om at komme i gang, og der kan være forskel fra frø til frø.


I de tidlige forårsmåneder indendøre, er det vigtigt, at de små nye planter får nok lys – man kan eventuelt supplere de spæde forårssolstråler med en gropære.

Når risikoen for nattefrost er overstået hen efter den 1. juni, kan klokkeranken plantes ud på friland – gerne et solrigt sted.

Sørg for at vande den, så den aldrig tørrer ud. En overbrusning på tørre dage, holder den også af.

Klokkeranke kræver et espalier eller lignende at klatre op ad. Klokkeranke kan også dyrkes i en stor krukke, blot den har et klatrestativ.


Bør forkultiveres

Selvom den vokser hurtigt, behøver den lang tid fra såning til blomstring. Den kan ikke såes
direkte på voksestedet, men skal tiltrækkes indendørs.

Spiringstiden er ca. 3 uger, og man bør så allerede i februar-marts. Så 2 af de flade, runde frø i en 10 cm potte, gerne med undervarme og i hvert fald 20-22° stuetemperatur.

Efter tidlig såning kan det blive nødvendigt at plante om i 12 cm potter.

Udplantningen kan ske tidligst i slutningen af maj på grund af frostrisikoen.


Anvendelig både uden- og indendørs

Blomsterne bliver 7-8 cm lange, først grønhvide og fuldt udsprungne dybt blåviolette.

Klatreorganerne fæstner sig let ved alle former for espalier.

Klokkeranke er en nydelig altanplante og kan også anvendes i blomstervinduet eller i vinterhaven.


Indendørs kræver den megen plads.

Vokser den på friland, vil hele planten dø med den første frost.

Står den i en krukke, kan man klippe den ned til ca. 50-100 cm, og stille den frostfrit for vinteren (gerne ved 10-12 grader).

Dermed er der en god chance for at den kan overvintre.

Vand kun meget sparsomt, mens den står i vinterhi.

Udvalgte artikler
Flagregler

Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Frugt- og grøntsager
En gruppe af planter forlader sjældent drivhuset i løbet af deres levetid, nemlig grøntsagsplanterne agurker, tomater, meloner, peber m.fl. samt visse eksotiske frugter som vindruer, kiwi, fersken m.fl.
Artikel kategori: Køkkenhaven
Udvalgte artikler
Slyngplanter
Lad klatreplanterne krybe og slyngplanterne væve sig ind mellem buske og træer. Resultatet bliver let og yndefuldt, når man efterligner naturen og lader de klatrende og slyngende vækster finde deres egne veje i havens beplantning.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Græsplænens årskalender

Artikel kategori: Alt om Haven