Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Køkkenhaven » Tidlige / sene kartofler
Tidlige / sene kartofler
Tidlige / sene kartofler


Tidlige kartofler


På altan og på friland

Det er så enkelt at dyrke tidlige kartofler, i beholdere på altanen eller på friland, også som prydplante.

Gå ikke glip af den chance i hvert fald nogle gange om sommeren at kunne nyde friske, nyopgravede kartofler.


Beholder

Den mest enkle beholder er en 10 liters plasticspand med hul i bunden som på en urtepotte og en tallerken at stille den på.

Eller man kan bruge baljer, trækasser og langtidsvandende beholdere.


Jord

Kartoffeljord skal helst være sandmuldet, moderat gødsket og ikke for kalkrig. Næsten al slags jord kan bruges: Blomsterjord, altanplantejord og almindelig plantejord.


Forspiring

Forspiring fremmer knoldenes udvikling og øger udbyttet.

Læg sættekartoflerne i en lav kasse (en æggebakke er fortrinlig) ca. 4 uger før beregnet lægning. Vend knoldene så toppen med de fleste øjne kommer opad.
Bedste placering af kassen er en lys plads, men ikke midt i solen.

Korte kraftige spirer er det ideelle. Nip derfor de dårligt udviklede af.


Plantning

I beholder og i drivhus kan man plante meget tidligt.

På friland bør man ikke gøre det, før jordvarmen er mindst 10°.

Sæt knoldene så dybt, at spidsen på spirerne kommer et par cm under jorden.

Flyt plantebeholderen udendørs så snart det er muligt. En lys vokseplads er nødvendig til alle former for kartoffeldyrkning.


Sene kartofler


Frostnætter afgør plantningstidspunktet

Sene kartofler dyrkes ligesom de tidlige, men de plantes ud lidt senere for ikke at blive frostskadet.

Med tidligkartofler løber man den risiko.

Også sene kartofler bør forspire for at kunne nå at blive udviklet.

50 cm er passende rækkeafstand, og knoldene sættes med 20 cm mellemrum.

De bør sættes 5 cm dybt regnet fra knoldens overside.

Jorden løsnes og ukrudt renses bort, så snart planterne begynder at kunne ses.


Hypning mod grønne knolde og kartoffelskimmel

Når toppen er ca. 15 cm høj, hypper man jord op om planterne.

Det bedste redskab er et hyppejern eller en jordfræser med hyppeplov.

Hypningen beskytter knoldene mod sollys, der får dem til at blive grønne og uspiselige.

Hypningen bevirker, at jorden slutter tæt om planten, men også at kartoffelskimlens spore lettere skylles væk i regnvejr eller ved vanding.

Gentagen hypning længere hen på sommeren.


Vent ikke for længe med at høste kartoflerne

Tidligt på efteråret slår man toppen af, inden den er nået at visne. Derved mindsker man faren for kartoffelskimmel.

Knoldene kan blive liggende i jorden ca. 1 måned efter aftopningen, men heller ikke længere,
da de kan angribes af sygdom fra smitte i jorden.

Pas på kartoflerne ved optagning og opbevaring. Stødpletter får knoldene til at rådne, og beskadigede knolde må sorteres fra.

Bedste opbevaringssted er en mørk, kølig og luftig kælder. Pas på når det bliver koldt. Kartofler tåler ikke frost!


Nogle almindelige sene sorter

Bintje, King Edvard og den nye Octavia. Glemmes må heller ikke Aspargeskartoflerne, selvom de hører til de mere vanskelige.


Udvalgte artikler
Almindelig Røn
Almindelig røn er et lille træ eller en stor busk med flere stammer. Rønnetræet kan blive op til 15 meter højt. Barken er lysegrå og glat med porer
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvordan ser man på fugle og hvad har en fuglekikker brug for?
At se på fugle vil jo blot sige, at man lægger mærke til de fugle, man møder i haven, på sine ture og andre steder. Men for at få rigtig glæde af at se på fugle, er der dels lidt udstyr, man skal have, og dels skal man også opsøge fugle for at få nogle spændende fuglearter at se.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Vægten 24/9 - 23/10

Artikel kategori: Stjernetegn
Udvalgte artikler
GMO eller økologi? - Gensplejsede planter er en trussel mod økologisk landbrug.
Når man laver en gensplejset plante i laboratoriet sker det ved, at man åbner plantens genetiske anlæg – også kaldet plantens DNA streng. I den åbning, der opstår derved, bliver der indsat fremmede gener med nye egenskaber.
Artikel kategori: Nyhedsartikler