Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Anlæg og pasning af stenbed
Anlæg og pasning af stenbed
Anlæg og pasning af stenbed.


Find sten der ser gamle ud

Der skal helst være sten med mos på i stenpartiet. Det bliver der faktisk også lidt efter lidt, men det tager tid.

Store sten er bedst, så store at de skal flyttes med redskaber. Sandsynligvis må man skubbe eller rulle dem de sidste par meter. Under denne behandling kan noget af mosset falde af.


God jord i bedene

Da der skal være planter i stenpartiet, bør selve stenene lægges i et bed med plantevenlig jord.

Efterhånden fyldes jorden ud af planterødder, der ligeledes hjælper til med at holde stenene på plads.


Det skal ligne fjeldet

Et stenparti skal helst bygges op af sten i samme farve, så det ligner grundfjeldet, der stikker op. Læg derfor aldrig stenene spredt som mandler på en mandelbudding.

Stil heller ikke kunstige pyntegenstande i stenbedet, men plant masser af krybende vækster tæt ind til de enkelte sten.

Også lave løgvækster som krokus og botaniske tulipaner er velegnede, bare man planter med omtanke.


Fuglebadet som stenparti

Ikke mange her i landet har klippegrund, der kan danne grundlag for et naturligt fuglebad, men man kan lave et mere »kunstigt« arrangement.

Blot skal man huske, at det skal ligge med frit udsyn for fuglene.


Stenhøjen er et overstået fænomen

Der er kun få stenhøje tilbage i haverne fra 30'ernes mode. Og det er godt, for stenhøjen var en misforståelse, dyrkningsmæssigt og æstetisk.

Man skaber hverken skønhed eller bedre plantevækst med en hob sten lagt tilfældigt ud.

Derimod er der mening i et stenbed, når det er lavet som voksested for planter fra et ganske bestemt miljø, for eks. den alpine flora, der er vant til klipperevner, moræner eller bare en sten at låne lidt varme og fugtighed fra.


Stenbedet er et miljø

Mange alpine planter kræver et meget effektivt dræn, derfor består stenbedet ofte. af et tykt lag sten dækket med grus- og sphagnumblandet jord.

Sten, der anbringes i overfladen, har to funktioner, for det første den klimatiske at lede solvarmen ned til rødderne, at samle fugtighed og måske give lidt skygge. Altsammen efter hvilken planteart det nu drejer sig om.

For det andet kan sten være dekorative. Hvis den, der anlægger stenbedet, har sans for proportioner, balance, stenenes former og farver, kan der komme noget fint ud af det.

Tænk bare på skønheden i de japanske haver.


Stenbedets æstetiske love

Brug så store sten som muligt og grav dem ned, så kun trediedelen eller fjerdedelen er over jorden. En rund kampesten ovenpå jorden får aldrig kontakt med omgivelserne.

Man skal ane, at stenen kun er en del af et stort jordfast klippeparti.

Småsten kan bruges mellem de store, omtrent som man ser det, når stenene ligger naturligt på en strand.


Regelmæssig pasning nødvendig

Stenpartiet mister hurtigt charmen, hvis man ikke passer det med ukrudtsrensning, påfyldning af ny jord og eftersyn af planterne.

For at lette arbejdet har man brug for en kurv eller en trillebør, en kasse at sætte planterne i, samt spade, planteske, beskæresaks og kniv.


Væk med ukrudtet og på med ny jord

Ukrudt har en utrolig evne til at trives i et stenbed. En patentløsning på at fjerne det findes ikke.

Man må håndluge, det går nemlig ikke an at bruge kemiske ukrudtsmidler.
Mange stenbedsplanter er meget følsomme.

Ved snesmeltning og når det regner, kan jorden let skylles bort.

Den må erstattes med ny jord, som bør være muldrigt materiale blandet med groft sand og en smule lermuld.


Del planterne, skift dem ud og prøv nye

Robuste planter får altid overtaget i stenbedet. medens de svage bliver klemt og forsvinder.

Gør det til en regel at plante om i stenpartiet hvert femte år. Men tag ikke alle planter på en gang, men dele af anlægget trin for trin.

Tag de stauder, der er blevet for mange af, op og del dem.

Sæt så mange tilbage, som der er plads til og forær resten væk.

Udskift de planter, der ikke trives, og prøv nye. På denne måde kan stenpartiet blive havens mest spændende detalje.


Vinterdække og forårseftersyn

Dæk vintersarte planter med passende materiale: Komposteret bark, sphagnum eller løv. Pas godt på det tilbageblevne gamle løv.

Mange stenbedsplanter har overfladisk rodsystem, og frosten kan derfor løfte dem i begyndelsen af året. Tryk alle planter ned, som har det på denne måde.




Udvalgte artikler
Drejeblomst
Drejeblomsten er en meget nem plante at have i haven, den skal placeres, hvor der er sol og en fugtighedsbevarende jord, dvs. enten en lerholdig jord eller en skovbundsagtig jord.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Russisk Løn
Tatarisk Løn eller Russisk Løn kan om sommeren være et smukt syn, når solen skinner ned gennem kronen og rammer lønnens vingede røde frugter
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Kakaoflis / kakaoskaller
biologiske kakao-skaller består af de lette sprøde skaller fra kakaobønner, der her i Danmark er brugt til fremstilling af chokolade.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Skytten 23/11 - 22/12

Artikel kategori: Stjernetegn