Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Rødklokkebusk
Rødklokkebusk
Rødklokkebusk
Weigela



Rødklokkebusk ses oftest i form af krydsninger, som er løvfældende buske med en opret, senere dog noget overhængende vækstform.

Barken er først rødbrun og let stribet med grove korkporer. Senere bliver den mere grålig og furet.

Knopperne er modsatte og aflange med rødlig spids.

Bladene er elliptiske med svagt takket rand. Oversiden er rynket og mørkegrøn, ofte med røde bladrande, mens undersiden er lysegrøn. Bladene sidder på busken langt ind i november.

Blomsterne sidder i store mængder ved bladhjørnerne fra sidst i juni. De er klokkeformede og mørkerøde.

Frugterne er smalle, oprette kapsler (med bananform!), der ses på busken langt ind i foråret. Frøene af hybriderne er golde.

Rødklokkebusk er en ro­bust busk, der tåler en del vind og ret megen skygge, også uden at det går ud over blomstringen. Den er tilmed sær­deles tolerant over for forskellige jord­bunds arter, men udvikler sig bedst på en næringsrig, let muldjord, gerne un­der skyggende træer.


Egenskaber:
Letdyrket, vital og rigtblomstrende i maj-juni.

Højde:
Op til 2 m.

Lys:
Fuld sol til let skygge og læ.

Vand:
Normalt behov.

Jord:
Sandblandet lermuld.
Meget veldrænet.

Beskæring:
Forholdsvis unge skud blomstrer bedst.
Derfor bør ældre ved tyndes ud umiddelbart efter blomstringen.


Overdådig forårsblomstring

Denne busk, som stammer fra Korea, er i maj-juni oversået med smalt klokkeformede blomster.

Ved at vælge forskellige sorter af Rødklokkebusk kan man få en vedvarende blomstring i flere måneder.


Solrige steder er bedst

Busken er en pryd for enhver have. Den tager sig godt ud i en selvstændig gruppe og i blandet
beplantning.

Mod et stakit, som skræntbevoksning og som afskærmning passer den virkeligt fint.

For at blomstre rigt må den have megen sol.


Robust og fyldig

Rødklokkebusk bliver lige så bred som høj. De brunlige grene er meget marvfyldte. Bladene er
spidst ovale, sundt grønne med fremtrædende ribber.


Udtynd efter blomstringen

På veldrænet, næringsrig muld kan Rødklokkebusk blive gammel og vil være let at passe.

Regulerende beskæring og udtynding af ældre grene skal ske umiddelbart efter blomstringen.

Toårige skud giver den rigeste blomstring.

Udvalgte artikler
Spar på dit vandforbrug og varmetab i haven
De seneste årtiers kraftige debat om bl.a. CO2-udslip og knappe ressourcer har givet os en større miljøbevisthed. Store prisstigninger på vand og olie har bl.a. været medvirkende årsag til et faldende vandforbrug i det seneste årti.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Jordskok
Under jorden danner jordskokken spiselige knolde, der i størrelse varierer fra en bordtennisbold til en knytnæve. Over jorden vokser en stængel, der minder meget om solsikkens stængel. Den er omkring samme tykkelse som et riveskaft, og kan for nogle sorter nå op på 2½-3 meter i højden. Andre sorter bliver kun omkring en meter.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Farvernes betydning
Blomsterfarver kan sammensættes komplementært dvs. kontrastfarver sammen. Eller de kan sammensættes tone-i-tone dvs. monokromt.
Artikel kategori: Nyttig viden
Udvalgte artikler
Pibeved, Uægte Jasmin

Artikel kategori: Plantebeskrivelser