Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Redekasser
Rens frøet - Spar m...
Introdiktion
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Stjernemagnolia
Stjernemagnolia
Stjernemagnolia
Magnolia stellata



Stjerne-magnolia imponerer i den grad i forårshaven – både fordi den blomstrer før løvspring, og fordi dens blomster er overvældende store og majestætiske – noget, vi slet ikke forventer så tidligt på året.

Den bliver på mange måder et forvarsel om sommerens overdådighed. Stjerne-magnoliaen er et af de mindre magnoliatræer, da det kun bliver ca. 2 -3 meter højt.

Træet har karakteristiske hvide, stjerneformede blomster (ikke tulipanformede) og en grå-grønlig farvet bark, som inden blomstring er helt lodden – dækket af et lag silkehår.

Senere bliver barken mere glat og grå.

Træet kan bedst lide at vokse i en neutral til en let sur jord og gerne et solrigt og beskyttet sted i haven.

Magnoliaer eller tulipantræer bryder sig bestemt ikke om tørke, og derfor kan det være en god idé at vande træet om sommeren i meget tørre og solrige perioder.


Tynd som kinesisk porcelæn

Blandt havens eksklusive planter indtager Magnolia stellata en førende position. Busken blom-
strer rigt før løvspring i maj. Kronbladene danner en blændende hvid stjerne med en elegance
og glans som tyndt kinesisk porcelæn.

Blomsternes duft er vidunderlig.

Buskens vækst er rigt forgrenet med skinnende løv.


Eksotisk aristokrat

Stjernemagnolia er en aristokrat, hvis elegance og skønhed kræver en fremtrædende vokse-
plads.

Den er en fornem solitær i græsplænens forgrund eller foran mørkere trægrupper .

Da den vokser langsomt og ikke bliver så stor, er busken virkelig en attraktion - omend kostbar -også i mindre haver.


Vokseplads i læ

Buskens hjemlige miljø er varme områder omkring Fujiyama i Japan.

Hos os skal den stå i læ og i god, velgødet jord. Rodsystemet går ikke dybt, og det er derfor vigtigt kun at løsne jorden i overfladen og at vinterdække med sphagnum nogle år efter plantningen.

Hverken denne eller andre Magnolia beskæres i egentlig forstand. Man fjerner kun eventuelle skadede partier.


Det er bedst at plante magnolia om foråret. Sørg for at grave et stort hul og løsne jorden, så træet har plads til at brede sine rødder ud.

Som med andre buske og træer kan det være gavnligt at sætte potten i en spand vand et par timer før, du graver træet ned, så det fra starten har de bedste vækstbetingelser. Sørg for at vande godt igennem tilsidst.

Stjerne-magnolia er en langsomtvoksende magnolia, som i de første år mere ligner en lille busk end et træ.

Det er ikke nødvendigt at beskære træet, men sørg alligevel for at det får en god struktur: Klip altid visne og tørre grene af og de meget lavthængende grene, som næsten lægger sig på jorden. Beskæring bør foregå i august.

Udvalgte artikler
Rhododendron/surbundsbedet.
Rhododendron og andre som vi betegner surbundsplanter kræver et specielt bed. De får nemlig ikke de rette udviklingsbetingelser i vor almindelige havejord, fordi den naturlige sammensætning gør det umuligt for surbundsplanterne at optage næringsstofferne.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Løvtræer
Her er en meget kort beskrivelse af løvtræer, du kan se billeder af i billedgalleriet under løvtræer.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hørpalme
Palmer i haven? Det er ikke kun på grund af vores mildere klima, at det kan lade sig gøre, men også fordi man kan købe så store planteeksemplarer, at de kan tåle de danske vejr - hele året udenfor.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Drivhuset om sommeren
I sommermånederne juni, juli og august er der fuldt drøn på drivhuset. Det er bare med at få så meget som muligt ud af de få kvadratmeter, man har til rådighed, men man skal altså også huske at nyde det!
Artikel kategori: Drivhuset