Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Plantebeskrivelser » Fjeldribs
Fjeldribs
Fjeldribs
Ribes alpinum



På grund af sin store robusthed overfor både vind, frost, skygge og tørke har fjeldribs stort potentiale på udsatte og ugæstfrie steder, hvor få andre planter kan gro.

Den egner sig specielt til underplantning under skyggefulde træer og buske, i læplantninger og kantplantninger i skovbryn. Den tåler kraftig beskæring.

Bærrene ædes af bærædende fugle, f.eks. drosler, stære og fasaner. Fjeldribs er meget let at stiklingeformere.

Fjeldribs (Ribes alpinum) er en op til 1 - 2,5 meter høj busk.

Blomsterne er lysegrønne og ses kun ved nærmere undersøgelse, og da arten består af rent hanlige og rent hunlige individer, er det kun hveranden plante, der bærer bær. De er til gengæld røde og indbydende, omend med en fad smag.

Planten dyrkes som klippet og uklippet hæk og i læhegn. Desuden findes den muligvis vildtvoksende på Møn og Bornholm.

Fjeldribs er en lille, løvfældende busk med en opret og tætgrenet vækstform. Barken er først glat og lysegrå. Senere bliver den brungrå, og til sidst skaller den af i smalle strimler. Knopperne er spredte, tiltrykte og lysegrønne eller næsten hvide.

Bladene er 3-5 lappede med grove tænder på lapperne. Oversiden er mørkegrøn med spredte hår, mens undersiden er meget lyst grøn.

Hanlige og hunlige blomster findes på forskellige individer. Begge slags blomster sidder i klaser fra bladhjørnerne, hvor de hanlige er de længste. De enkelte blomster er grøngule og små.

Frugterne er røde, klare, meget ribsagtige bær, som har en fad smag. Frøene spirer villigt.

Rodnettet består af højtliggende, vandrette hovedrødder med et tæt netværk af fine siderødder.

Fjeldribs tåler både skygge og konkurrence fra træer med højtliggende rødder og kan derfor plantes tæt ind til gamle træer.

Som fritstående busk kan den året rundt nydes i de forskel­lige skikkelser: det tidlige løvspring, den friskgrønne virkning hele somme­ren, de mørkerøde bær i eftersomme­ren, den smukke gule høstfarve og i vintertiden de lysegrå grene og de spidse, dekorative knopper.

Med den tætte grenvækst tåler fjeldribs klipning og tilbageskæring, mens en udtynding af ældre buske er besværlig og ikke vil give et smukt resultat.

Gamle buske, som efterhån­den er kommet til at ligne en høstak, bør derfor hellere nedskæres til 10- over jorden. Så vil de i samme vækstsæson udvikle nye skud, og bu­sken er derved helt fornyet.

Anvendes fjeldribs som hæk, tåler den udmærket klipning, enten i august eller i marts før løvspring.

En hæk af fjeldribs udvikler planter af samme højde og tæthed både i lys og i skygge - i modsætning til tjørn, tuja og andre hækplanter, der i skygge bliver svagere og danner hække med uensartet højde.

Udvalgte artikler
Beskær hvornår
I teorien kan man beskære året rundt; - men alligevel er det bedst at beskære om sommeren fra maj til august, da træet er i vækst og hurtigere kan lukke (indkapsle) de sårflader man skaber, men p.g.a. mange andre arbejdsopgaver om sommeren, foretages de fleste beskæringsopgaver om vinteren.
Artikel kategori: Beskæring
Udvalgte artikler
Stedsegrønne
Stedsegrønne beholder nåle eller blade, dog ikke for evigt. Der er en løbende udskiftning, hvor de ældste blade eller nåle droppes pø om pø.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Klokkeranke
Klokkeranken vokser med en imponerende kraft og snor sig om alt, hvad den kommer i nærheden af.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Så sommerblomster
Hvad enten man forspirer eller sår direkte på friland, er tre ting essentielle: jord, vand og lys. Frø kan ikke spire uden vand og de små kimplanter tåler simpelthen ikke udtørring – få timer i udtørret jord er nok til at slå de nye kimplanter ihjel.
Artikel kategori: Alt om Haven