Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
DEN STORE BOG OM SM...
Blomster i vand
Hej have
Fuglekasser, egernka...
Sove/hvilekasser til...
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Planter på balkon eller
Planter på balkon eller
Planter på balkon eller


Letvægts-potter

Du skal først og fremmest kontrollere, hvor stor en vægt balkonen eller taghaven kan bære. For at begrænse den samlede vægt til et minimum, kan du bruge plantepotter af plast eller fletværk.

Nogle få store potter ser almindeligvis bedre og mere afbalanceret ud end en masse små potter. Der er et enormt udvalg af plastpotter, og tit og ofte er de ikke til at skelne fra ægte terrakotta eller zink.


En plan

Før du køber planterne, er det en god idé at lave en plan på papir af balkonen eller taghaven i kombination med en liste over aktiviteter, som skal finde sted der.

Er der meget vind, får stedet meget sol eller næsten ingen sol. Find ud af, hvor det er bedst at sidde, og glem ikke, at I måske også vil spise der. Hvis I vil det, skal der være plads til et bord, måske et hængende.


Plantning i potter

Når du har alle planer og idéer på papir, og du har købt potterne, kan du begynde af lave afløbshuller. Hvis der ikke allerede er afløbshuller i potterne, er det bedst at bore dem ca. 2 cm fra bunden. Så behøver du ikke sætte potterne på blokke.

Større potter fyldes op til ¼ med polystyren- eller hydro-terracottagranulat. Derefter et lag tyndt materiale, at stykke stores eller trikot lægges ovenpå for at undgå at jorden vaskes væk.

Derefter kan potten fyldes med pottejord, måske med lidt let, vandbindende granulat. God pottejord indeholder kunstgødning, som planterne får brug for senere!


Hvilke planter?

Og nu kommer det sjoveste, for nu skal du vælge planter. Lad være at forsøge dig med alle mulige (ofte dyre) eksotiske planter det første år. Det er meget bedre med nogle pålidelige, hårdføre overvintrende som for eksempel buksbom, bregner, funkia, efeu, laurbær og dværgtræer.

Disse planter giver et godt grundlag, som du kan arbejde videre på de efterfølgende år. For at få lidt farve det første år, skal du bruge nogle rigt blomstrende enårige. Du kan selv så dem eller købe dem som unge planter. Assortimentet af sommerblomstrende enårige kan være lidt skuffende.

Det ender altid med, at man må nøjes med flittig Lise, morgenfrue, petunia, lobelia, fuchsia, og varieteter af geranium og verbena.

Der er selvfølgelig ikke det mindste i vejen med disse planter, de blomstrer alle pragtfuldt, men man kan få bedre blomstrende planter, hvis man selv sår frøene. Især hvis du ønsker din egen personlige stil i haven, er det virkelig umagen værd selv at dyrke de blomstrende planter fra frø (enten nu eller engang senere).

Nogle af de smukkeste er: jomfru i det grønne, guldvalmue, orientalsk valmue samt forskellige typer ærteblomster som klatreplanter på et rækværk eller en solrig mur.


Daglig vanding

Glem endelig ikke, at planter i potte skal vandes, og næsten hver eneste dag. Især hvor der er meget sol, kan planter tørre ud i løbet af nogle få dage. Lad altid vandet stå lidt, så det kan blive lidt varmere; planter bryder sig absolut ikke om iskoldt vand fra hanen!

Da planter i potte kun har en begrænset mængde jord, de kan suge næring fra, skal der gives kunstgødning jævnligt, så du er sikker på at planterne forbliver sunde og blomstrer frodigt. Det er nemmest at bruge flydende eller opløselig kunstgødning.

Brug speciel patio- og potteplantenæring til sommerblomstrende planter. Buksbom, roser og clematis skal også have speciel næring, hvis de skal klare sig godt.

Udvalgte artikler
Styrketræning center - Sådan får du langt hurtigere resultater!
Når du melder dig ind i et nyt motionscenter, er der altid et par ting, du skal tage højde for. Prisen naturligvis. Det nytter ikke noget, at du giver 4-500 kr pr måned, hvis du sjældent træner.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Miljøplanter
Når vi dyrker vor have, er vi små amatører, som forsøger at gøre naturen kunsten efter. Nogle gange lykkes det, andre gange trives planterne ikke tilfredsstillende, og de angribes af sygdomme og skadedyr.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om kongehuset
Dronningen har ikke råd til en rigtig krone, så hun har kun en hårbøjle
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Juni

Artikel kategori: Havekalender