Velkommen til HAVESIDEN WWW.KAN-LIR.DK - DIN HAVEPORTAL MED ALT OM HAVEN OG DENS PASNING
Navigation
Nyeste artikler
Bekendtgørelse af l...
Efter vinteren
Lidt om beskæring
24 brandgode juleråd
Kompost tips
Undgå sprøjtegift
Havens dyr - Pasning
forskelligt om købe...
2. november 2013
Græskar høstning
Melonagurk
Squash og græskar
Insektinvasion
Vinterklargøring - ...
8. september 2013
Udvalgte artikler
Nethandel
Tjek webshoppen før du handler! • Der er flere ting du kan tjekke før du handler i en webshop: o Kontaktinformationer. Prøv evt. at ringe eller maile til shoppen for at se om der er rigtige personer bagved.
Artikel kategori: Nyhedsartikler
Udvalgte artikler
Hækplanter
Hækplanter findes til mange formål og i mange variationer. Nogle sorter er løvfældende, andre stedsegrønne, nogle sorter egner sig mest til høje hække og andre som lave,
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Køkkenhaven

Artikel kategori: Spørgsmål og svar
Artikelhierarki
Hovedside for artikler » Alt om Haven » Fuglestemmer
Fuglestemmer
Lær fuglestemmer fra havens fugle

Af: Søren Breiting


Når foråret kommer, glæder de fleste haveejere sig over fuglenes sang. Men hvad er det for fugle, der synger, og hvordan kan man lære at kende forskel på fuglesangen i haven? Læs videre og få gode tips til hurtigt at lære nogle fugles sang at kende.

Første skridt til at lære fuglesang er at lære at lytte til fuglenes sang. Prøv for eksempel at sidde uden for huset, og luk så øjnene og lyt. Koncentrer dig om én fugls sang. Læg godt mærke, hvad den siger. Forestil dig, at du skal vise med blyant på papir, hvad den siger. Her tænker jeg ikke på noder, men på en anden måde at lave en grafisk afbildning.

Læg mærke til følgende: Synger fuglen rytmisk, eller arytmisk? Hvis sangen er rytmisk, kan du banke med fingeren på et bord og følge sangens rytme. En musvit synger næsten altid rytmisk, for eksempel den velkendte sang: giv-tid, giv-tid, giv-tid, giv-tid, …

Dette viser samtidig en anden måde at huske sangen på, men hold i første omgang fast ved din egen måde at opfatte sangen på. Foruden om sangen er rytmisk, kan du lægge mærke til, om sangen er en gentagelse af det samme motiv igen og igen. Musvittens motiv i giv-tid, giv-tid, er ganske kort, nemlig ’giv-tid’, som altså gengives helt uforandret hver gang. Andre fugle har mere komplicerede motiver, der gentages, og atter andre fuglearter har en sang, hvor motivet varieres hele tiden.

Solsorten varierer sit motiv i sangen hele tiden, men er alligevel ret nem at genkende. Hvordan synes du klangen af sangen hos solsorten er? Lyder sangen blødt, metallisk eller hårdt, eller hvordan vil du beskrive sangen?

Du kan læse mere om solsortens sang og adfærd i haven i bogen Solsortestudier af Søren Breiting. Den findes på de fleste biblioteker.

Et andet aspekt af sangen, der kan beskrives, er, om der er triller i sangen, eller om sangen bedre beskrives som toner efter hinanden, sådan som det lyder fra solsorten. En gærdesmutte synger med nogle meget kraftige triller, der kommer på forskellige tonelejer.

Endelig kan man lægge mærke til, om der er store eller små forskelle i tonehøjde i fuglesangen. Rødhalsens sang, der er meget smuk, er kendt for sine meget store spring i tonehøjde. Rødhalsen synger ofte som den allersidste fugl, inden det er helt mørkt.

Fuglelivet i haven afhænger af, hvilken årstid der lyttes til fuglestemmer, og hvor tilgroet haven er. Hvis man begynder at lytte til fuglestemmer i haven i det tidlige forår, dvs. fra marts, så er det lettere, fordi der ikke er så mange forskellige fuglearter i haven, der synger.

Starter man først i maj måned med at lytte til fuglestemmer i haven, vil der være mange fuglearter, fordi sangfuglene, der er trækfugle, er kommet tilbage fra deres overvintringskvarter i Afrika.

Tidlige fuglestemmer at høre i haven omfatter blandt andet: Solsort, musvit, blåmejse, jernspurv, grønirisk, gærdesmutte, bogfinke, rødhals, ringdue, tyrkerdue og måske sortmejse og sumpmejse.

Fuglestemmer, der kan høres senere i haven (afhængig af havens beliggenhed og bevoksning), omfatter blandt andet: sangdrossel, tornirisk, gøg, løvsanger, gransanger, tornsanger, gærdesanger, havesanger, gulbug og munk.

På Biofotos hjemmeside http://www.biofoto.dk finder du fuglebilleder i Danmarks største udvalg af professionelle fuglebilleder. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside http://www.dof.dk kan du finde yderligere informationer om fugle i Danmark. I deres Naturbutikken http://www.naturbutikken.dk kan du købe CD’er med fuglestemmer, som hjælper meget med at lære de sværere fuglearter.

Når du begynder på at lære at kende fuglestemmerne i haven, så brug en lille notesbog, hvor du skriver op, hvordan du synes, sangen lyder af en bestemt fugl. Når der er tale om ynglefugle, har du hjælp af, at den syngende fugl vil være på samme sted gennem flere uger. Du kan derfor roligt notere en sang og beskrive den, uden at du med det samme kan finde fuglen, der synger. Hertil har du i øvrigt stor hjælp af en kikkert. På din beskrivelse vil du senere kunne finde frem til, om du har hørt fuglen før.

Igennem foråret vil du få stor glæde af dine fugleobservationer i haven, som vil blive bedre og bedre. Du vil simpelthen blive i stand til at opdage flere og flere fuglearter i haven og kunne genkende dem.

Omkring Sankt Hans stopper de fleste af havens fugle med at synge. Så er det godt at kunne gemme minderne i notesbogen, der vil gøre det meget nemmere for dig næste forår at bestemme havens fugles sang.



Forfatter resurse box e:-> Søren Breiting er uddannet biolog og har undervist utallige lærere i, hvordan de kan arbejde med fugle og fuglestemmer i deres biologiundervisning. Du finder et udvalg af Sørens naturbilleder på http://www.azFOTOS.com og mere om fuglenes liv på http://www.fugleliv.dk

Article From Gratis Artikler
Udvalgte artikler
Græsplænen red den
Mange plæner er meget, meget langhårede, fordi de har groet hele efteråret og det meste af vinteren. Men bliver den for langhåret, lægger græsstråene sig i en dyne, og derunder har svampesygdomme fortrinlige vilkår
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Kiwi
Kiwiplanten er en løvfældende slyngbusk, der dyrkes på espalier. En gren kan blive 3-5 mtr. eller mere i løbet af en sæson. Grenene beskæres ligesom vinplanter hvert år. De første 2 år kan planten vokse op uden beskæring. Man kan dog hjælpe grenene til at vokse i den ønskede retning.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Skvalderkål
Lad os bare slå en ting fast med det samme: Der fi ndes ingen nemme løs ninger mod skvalderkål. Det fl erårige ukrudt er aggressivt og har en utrolig livskraft. Gør du ikke noget ved skval derkålen, vil den i løbet af kort tid brede sig og danne et kraftigt rodnet med man ge underjordiske udløbere og nye skud.
Artikel kategori: Alt om Haven
Udvalgte artikler
Børns udtalelser om ægteskabet.
Bruden har slør på, for at hun ikke vil genkendes - Kenneth, 9 år
Artikel kategori: Sjove ting
Udvalgte artikler
Artiskok
Artiskok er en af de flotteste urter i køkkenhaven og har en fin og raffineret smag. Men den er lige så velegnet i prydhaven med blade i en støvet, grågrøn/violet nuance og de kraftige, meterhøje stængler med store blålilla blomsterkurve i toppen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Narcisser
Påskeliljer har en opsigtsvækkende blomstring, da blomsterne er sammensatte. På hver stængel dannes kun en blomst, som består af stjerneformede blosterblade og en cylinderformet bikrone. Bikronen, den såkaldte trompet, er mindst lige så lang som blosterbladene.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser
Udvalgte artikler
Hvid kalla
Det er en utrolig smuk og dekorativ sumpplante som kan tåle en hel del varme, men selve potten må ikke blive for var, det kan rødderne ikke tåle, Når den står ude eller i vindueskarmen.
Artikel kategori: Plantebeskrivelser